Søg
Auning Radio & TV

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Emner under "Auning Kirke":


                       n   Byens ældste hus i billeder    

                       n   Beskrivelse af inventar og bygningen

                       n   Kalkmalerierne

                       n   Videoer med præsten Ulla Pedersen

                       n   Det gamle Hospital                                            

                       n   Præster og lærere i Auning 1839-1923

                       n   Billeder af kirken taget fra malerens lift

                       n   Konfirmationsbilleder

                       n   Kirkestien til Gl. Estrup via Åhuset

Det gamle Hospital


Det vi i dag kalder Det gamle Hospital var oprindeligt en middelalderlig kirkelade, som rigsmarsk Jørgen Skeel inden sin død i 1631, nåede at få indrettet som et mindre godshospital, dvs. fattiggård.

Det gamle Hospital fungerede som hjem for ”ærlige fattige” helt frem til ca. 1914. Altså samme funktion i næsten 300 år!

Baggrunden for Jørgen Skeel hjælpsomhed mod fattige og syge var, at hjælpsomhed var en af 8 ridderdyder, som Jørgen Skeel efterlevede ved at henlægge en kapital på 2600 Rdlr. med følgende præcisering:
"-af hvis aarlige Renter, som er 130 Rdlr., skal underholdes aarlig 7 Almisselemmer i Hospitalet, med en Forstanderske, som skal nyde lige Kost med een af Lemmerne, og aarlig Løn 4 Rdlr."

På bygningen, ud mod Kirkegade ses, ifølge tidligere sognepræst Egon Lindberg, initialerne for Jørgen Skeel (S) og Kirsten Lunge (KL), rigsmarskens første hustru, som døde i 1609.

Jørgen Skeels Hospital er et af de først eksempler på hospitalsstiftelser, som efter reformationen opstod i tilknytning til et gods eller en herregård. I 1750 var der i hele landet 58 godshospitaler med tilsammen ca. 400 pladser. Det faktiske beboertal kunne dog mange steder langt overstige det normerede antal.

Det fortælles, at greven på Gammel Estrup i midten af 1800-tallet hentede hospitalets fattiglemmer en gang om måneden. Han kom i sin fornemme hestevogn og kørte dem til slottet. Her fik de et varmt måltid, så de bedre kunne klare sig resten af måneden. Desuden fik de hver udleveret en rigsdaler, som de kunne bruge, som de havde lyst.

Da den sidste beboer flyttede ud af hospitalet i 1914, var de fattige ældre blevet en samfundssag efter fattigloven i 1891. Loven om alderdomsunderstøttelse gav på visse betingelser mulighed for en slags ”folkepension”, efter at man var fyldt 60 år. Det var dog først i 1936, at det offentlige begyndte at opføre selvstændige boliger til fattige ældre. Det var de kommunale pensionistboliger.

Fra 1914 har huset fungeret som undervisningslokale for sløjd, håndarbejde mm. fra 1921 har det fungeret som ligkapel mm. og i dag er det kirkekontor for en af kirkens præster samt Walin Feder, som er kasserer for menighedsrådet.

Den smukke bygning er nu fredet - som en synlig erindring om en pionertanke på den sociale forsorgs område.

Overfor Hospital, der hvor Kirkegade 26 ligger, stod en gammel vippebrønd, som tilhørte Hospitalet. Thuesen skriver, at der var noget uhumsk, omkring brønden, men den blev alligevel brugt og betragtet som en bybrønd.

Stemningsbillede omkring Det gamle Hospital. Malet af 2. lærer Peder Christensen omkring 1900.
På bygningen, ud mod Kirkegade, ses initialerne for Jørgen Skeel (S) og Kirsten Lunge (KL), rigsmarskens første hustru, som døde i 1609. Jørgen Skeel er den pæne mand, som er indsat i venstre hjørne.
Den smukke bygning blev fredet i 1964 og er sammen med Auning Kirke de to eneste frede bygninger i byen.
I forbindelsen med afslutningen på restaureringen sidst i 1974 var Ejendomsudvalget på besøg. I mødet deltog også repræsentanter fra kirken. På billedet ses fra venstre: Georg Andersen, byrådet - Evald Nielsen, byrådet - Ella Plougmann, byrådet - kommuneingeniør Bent Lynge Petersen - Lilly Nielsen, byrådet - Herluf Nielsen, byrådet - Jens Arne Jepsen-Nielsen, byrådet - pastor Erik Steenberg - lærer Knud E. Svendsen - borgmester Gunnar Kirk Thøgersen og sidst muremester Mogens Hansen, byrådet.
Kommunen ejer bygningen, men menighedsrådet anvender i dag bygningen som kontor, mod at vedligeholde bygningen inden og ude.
Randers Dagblad i 1971
Heldigvis blev bygningen renoveret omkring 1965. Restaureringen er betalt af Nationalmuseet mod at kommunen skulle stå for vedligeholdelsen. Denne vedligeholdelse har menighedsrådet overtaget mod, at kirken kan benytte huset som kontor mm.
Randers Dagblad i 1971
Randers Dagblad i 1971
Fra 1914 har huset fungeret som undervisningslokale for sløjd og håndarbejde samt ligkapel og i dag kirkekontor for præst og revision.I starten af 1960'erne var bygningen i fare for at blive revet ned da den var i ringe stand. I forbindelsen med restaureringen stillede Landbrugsmuseet gamle bygningsmaterialer til rådighed, bl.a. noget tømmer fra en gammel lade på Gl. Estrup.
Her Hospitalet i baggrunden med noget beplantning omkring hjørnet.
Det gamle Hospital fungerede som hjem for ”ærlige fattige” helt frem til ca. 1914. Altså samme funktion i næsten 300 år!
Foran den nuværende hoveddøren står dette skilt, som kort informere om husets historie. Den smukke bygning er nu fredet - som en synlig erindring om en pionertanke på den sociale forsorgs område.



Anette Bonde, Lokalavisen, har den 26. november 2012 på Lokalavisens
hjemmeside skrevet om den hvide perle på Kirkevej.

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:05. maj 2017

Besøg

Alt om sport og idræt i Auning
Vi har åben 24 timer i døgnet!
- i idrætcenteret og i byen

Auning Handelsudvalg

"Kop&Kande"?
"Auning Kart Park"?