Søg
Auning Radio & TV

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner 

 

Emner under "Jernbanehistorier":


         n   Da Auning Var en stationsby 

         n   Hans Chr. Baltzer om banen betydning    

         n   Om banestien til Ryomgaard og Gl. Estrup

         n   Togulykken i 1959

         n   Tilføj dine rettelser eller suppler indholdet

Da Auning var en stationsby

Helt tilbage i middelaldreren har der stået Auning - eller Ohning på Danmarkskortet.

Byen, bestod af en mindre samling gårde og en skole omkring kirken med en landevej, der kom fra Lyngroden, gik sydom kirken og ned i retning af Gl. Estrup Møllegaard og over træbroen ved Å-huset. Man kan stadig se rester af den gamle bro i brinken. 


Helt frem til omkring 1850’erne, har tiden næsten stået stille og der er ikke sket alverden. Man havde nok at gøre med skaffe det daglige brød på den magre jord.

3 begivenheder satte skub i Aunings udvikling:
- I 1856 fik folk i Auning officielt lov til at drive handel fra bopælen
- I 1864 åbnede den nye snorlige landevej, som vi kender i dag
- I 1876 kom jernbane til byen

I dag huser stationsbygningen Advokatfirmaet Lars Meilvang, som har renoveret bygningen inde og ude. Stationsbygningen er helt sikkert bevaringsværdig. Mon den er fredet? Foto: HM.
Bemærk bygningerne i baggrunden: fra venstre, Auning Plejehjem, Auning Boligmontering, Forsamlingshuset med sort tag og længst til højre Lykke Mellegaards barber og frisør forretning, hvor Frisør Malou holder til idag. Foto: Familien Lønstrup.
Auning Håndværker- og Borgerforening overtog Lønstrups gamle have i 1974 og anlagde en lille blomsterpark med søer, vandløb og springvand. Det flotte anlæg var til gavn og glæde for borgerne i ca. 15 år. Anlægget blev nedlagt i forbindelse med at Torvegade blev lagt om, så vejen mundede ud lige over for Nørregade og krydset blev lysreguleret. Foto: Familien Lønstrup.

Denne omtale af Randers Grenå Banens snarlige åbning, stammer fra Jyllandsposten den 27. juni 1876 - 2 måneder før banens indvielse.

Artiklen gengives her:

Randers Grenaa Banen nærmer sig nu, i følge ”R.A.A.” (formodentlig Randers Amts Avis), stærkt sin fuldendelse. Den 26. maj var sporet således allerede lagt igennem fra Grenaa Havn til Randers Banegård, og den 28. i forrige måned passerede lokomotiver hele linjen.

Alle stationsbygningerne, nemlig dem for den lokale trafik opførte, uden for Randers Sønderbro, ved Uggelhuse, ved Allingåbro, Auning, Pindstrup, Ryomgård, Kolind, Trustrup samt ved Grenå by er i en nær fremtid færdige, ligesom også det fornødne materiel af vogne, der leveres af Hvide Mølle Vognfabrik i Randers, og af lokomotiver, der fabrikeres i Hannover, for en stor del er samlet.

Endskønt bygningen af banen har lidt under adskillige hæmmende omstændigheder, hvoraf navnlig baron G. A. Gedalias fallit (1875) ikke var den mindste, vil banen dog kunne ventes fuldført til den i kontraktens bestemte tid, den 1. august, hvilket navnlig må tilskrives den dygtighed og energi, den ledende overingeniør hr. Hornemann har udvist.

I anledning af Grenå Banens tilslutning til Statsbanen ved Randers er i denne tid påbegyndt en meget betydelig ombygning og udvidelse af Randers Banegård, som i lang tid har været følt trang, både hvad der vedrører person- og godstrafikken.

Tilføjelse: Randers Grenaa Banen var etableret af Østjysk Jernbane- selskab. ØJJ var et privat selskab med baron G. A. Gedalia i spidsen frem til 1875 hvor Gedalia gik fallit. Selskabet fortsatte, men havde fra start svært ved at klare driften, og i 1881 overtog Staten selskabet.

Klik for en større version

Klik for en større version
24. august 1876 kørte det første tog ind på Auning Station. Auning havde herefter togforbindelse til Randers og Grenaa. Der var kun 2 daglige afgange i hver retninger. Til den nye Randers-Grenaa bane blev anskaffet 4 damplokomotiver af den type som ses herover. Foto venligst udlån af Asger Christiansen.
Jernbanenettet på Nord Djursland i 1929.
Jernbanearbejdere, stationspersonale og postbude har taget opstilling til ære for fotografen. Bemærk dræsinen og postbude med støttestok og en enkelt på cykel, måske landposten? Billedet har været bragt i Folkebladet i 1993 med overskriften: "Auning Station 1898".
Stationspersonalet (de 5 første fra venstre) og postbude på perronen foran ventesalen den 5. maj 1918. Fotograferet af Th. West. Man kan stadig finde frem til navne på de personer som er med på billedet. Spørg bare! Ventesalen og perronen var et populært samlingssted for byens folk, som skulle modtage eller tage afsked med gæster, eller kom af nysgerrighed og for at træffe andre fra byen.
Samtidig med at jernbanendriften og postindleveringen startede, stod Auning Gæstgivergaard klar til at modtage de rejsende. Her kunne man også leje et køretøj til den videre færd ud i landet. De nye huse omkring stationen og landevejen blev kaldt Ny Auning i modsætning til Gammel Auning, som var landsbyen omkring kirken.
Udpluk af køreplan, oktober 1912. Da banen åbnede i 1876 var der 2 daglige afgange i hver retninger. Her i 1912 er man oppe på 5 afgange i hver retning dagligt. Klik for en større version.
Klik på togplanen for at se en større læsbar version.
Banepersonale og lokomotiv ved Auning Station. Ejnar Thuesen mener huset i højre side er Torvegade 18, som ikke eksistere mere. Fotograf: Chr. Dørge.
Også Auning Møbel- og Madrasfabrik havde glæde af jernbanen. Fabrikken lå først i Middelgade, lidt upraktisk, da man tit kom til at vente ved bommene over hovedgade. Så da fabrikken brændte i 1931, blev fabrikken opført i Vestergade 46 (Stark grunden), så man ikke længere skulle vente ved bommene. Møbelfabrikken virkede fra 1907 til 1943, hvor den blev ødelagt af sabotage.
Stationen set fra Østergade omkring 1914-1918
Her ses jernbanen hvor den krydser Kirkegade. Bemærk at det på dette postkort hedder "Auning St."
Her er bommene oppe ved overskæringen i Kirkegade. Bommene blev passet af ledvogteren oppe ved hovedvejen. Imellem bommene i Kirkegade og bommene på hovedgaden, er der kun 120 meter at gå.
Inga Lønstrup fortæller om den gule skinnebil: Flere gange kom baneinspektionen på besøg i Auning for at kigge på den gamle skinnebil fra 1930'erne, som blev brugt til banearbejde. Denne gule skinnebil kan man finde på hjemmesiden for Djurslands Jernbanemuseum, Ryomgaard.
Endnu et billedet af jernbanen og Kirkegade med kirken i baggrunden.
Ved særlige lejligheder kom der veterantog til byen. Og det blev igen muligt at komme med toget til Randers og tilbage igen. Foto: Jens Grandlund, Amtsavisen.
Jernbanen fik enorm betydning for Auning. Bl.a. blev store mængder tømmer fra Løvenholmskovene forarbejdet på Auning Savværk og fragtet ud til hele landet med godstog. Auning Savværk blev grundlagt af grev Jørgen Carl Scheel i 1901.
Godstransporten stoppede i 1992 efter hård konkurrence med landevejstrafikken. Fotoet er taget 4. maj 1971 af fotograf Gunnar W. Christensen.
Auning Station i 1968. Her ses den brolagte vej, som blev anlagt parallelt med Torvegade. Stationsbygningen er tegnet af den danske jernbanearkitekt N.P.C. Holsøe. Foto: Familien Lønstrup.
Randers Jernbaneorkester ved jernbaneoverskæringen i Kirkegade, julen 1971. Foto: Kjeld Holm.
Lukningen af jernbanen skabte mange store overskrifter i aviserne. Det berørte rigtig mange mennesker, selvom banen ikke længere var det vigtigste transportmiddel.
J. P. Lønstrup Petersen (th) var den sidste stationsmester i Auning. Lønstrup kom til Auning som stationsmester i 1962 og sluttede 23. maj 1971. Foto: Familien Lønstrup. På billedet til venstre, er stationsmesteren ved at køre bort med stationens sidste medarbejdere. Fra venstre: Ekstraarbejder Erik Ryom, trafikassistent L. Eriksen og kontorassistent Karen Munk. Foto: Jens Munk, Amtsavisen.
Persontransporten ophørte den 22. maj 1971. Altså kun 5 år før man kunne holde 100 års jubilæum! Fotoet er taget 4. maj 1971 af fotograf Gunnar W. Christensen.
Så er det afgang med sidste persontog fra Auning Station. Drengen i den blå trøje er Svend Lønstrup, Q8 i Auning. Svend Lønstrups far står bagerst i billedet med signalskiltet hævet arm. Foto: Familien Lønstrup.
Pakhuset og dele af Torvegade i 1972. Foto Anders Leif
Annonce i Sønderhald Kommunes Håndbog fra 1978
På luftfotoet til venstre løber Torvegade lige ud i hovedgaden. Og man kan se den lille blomsterpark mellem Torvegade og jernbanen. Fotoet er fra 1974. På luftfotoet til højre er vejen reguleret så Torvegade munder ud lige overfor Nørregade. Haveanlægget er væk og der er kommet lysregulering. Fotoet er fra 1979.
Jernbaneoverskæringen i Kirkegade 1993. Foto: Svend Erik Johansen.
Perron og spor set fra stationen mod hovedvej A16. Kirken skimtes bag telefonspælen. Foto: Familien Lønstrup.
Prøvekørsel af strækningen i et gammelt tog fra DSB jernbanemuseum i 1995. Man venter på penge til projektet (Djursland for fuld damp fra Arbejdsmarkedets Feriefond).
Til venstre toiletbygningen, der efter banens nedlæggelse, har været brugt til lidt af hver. Til højre banens pakhus, hvor man kunne afhente og aflevere pakker mm. Her blev også opbevaret brændsel til opvarmning af ventesal, postrummet og kontoret.
Familien Lønstrup boede på 1. sal af stationsbygningen og havde en flot have i forbindelse med stationen ud mod Torvegade. Haven gik helt op til hovedvejen, idet Torvegade endnu ikke hade fået et højresving for at ramme Nørregade i et regulært vejkryds. Foto: Familien Lønstrup.
Vestergade 2, huset til venstre i billedet, er det tidligere ledvogterhus nr. 14. Her boede på et tidspunkt en ledvogter familie med mand, kone og 6 børn. Ledvogteren passede bommen over hovedvej og desuden også bommen over Kirkegade. I bogen "På sporet af Djurslands jernbaner" er der en længere skildring af livet i dette ledvogterhus.
Bemærk at stationen har fået renoveret skorsstenene og muligvis også taget. Billedet er taget 10. marts 1971. Stationen fungerede også som posthus. Posthuset blev nedlagt langt senere end stationen. Foto udlånt af fotograf Gunnar W. Christensen.
Stationen blev bygget som stationen i bl.a. Allingåbro og Ryomgaard. Så det kan være svært at se forskel på billederne af de enkelte stationsbygninger. På dette postkort, er der heldigvis skrevet på forsiden ”Auning Station 1963”.
Stationen har jo en central placering, derfor har der også været flere forsøg på at drive forretning fra bygningerne. Her er det Dorte Lind med "Banen" - grill & café.
På Google Street View kan man endnu se hvordan stationsbygningen tog sig ud i juli 2009. Det var dengang Frede Farmann holdt til i toiletbygningen og satte bannere op på plankeværket.
Turister bære skinnecykle igennem lysreguleringen for at komme videre mod Pindstrup. I baggrunden ses det tidligere rådhus for Sønderhald Kommune. det er nu omdannet til boliger. Foto: Aksel Rasmussen.
I en lang årrække, efter togtrafikken var helt stoppet, kunne man køre på skinnecykler fra Allingåbro til Auning. Foto: HM
Skinnerne og svellerne tages op i 2005 og sælges. Foto: HM
I en årrække stod bygningen og gik mere og mere til. Desuden blev 2 døre til perronen sløjfet og der kom en ekstra knast på østgavlen, som ikke helt passer i byggestilen. Foto: Thomas Rithmester.
Norddjurs Kommune etablerede herefter en grussti, som senere bliver asfalteret og er i dag en populær cykel- og gåsti helt til Allingåbro. Billedet er fra: da.wikipedia.org/wiki/Randers-Ryomg%C3%A5rd-banen.
Med nedlæggelsen af jernbanen blev der frigjort et centralt areal til placering af Auning Bibliotek også kaldet Kulturperronen. Billedet her er fra: da.wikipedia.org/wiki/Randers-Ryomg%C3%A5rd-banen.
Den tidligere toiletbygning er til udlejning (maj 2015)


Thomas Boberg Nielsen går på sporet mod Pindstrup januar 2004 hvor der stadig lå skinner på den nyværende cykelsti.

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner 

 

 

Kilder:

- Privatbilleder og artikler udlånt af Svend Lønstrup

- Tidsskriftet "Allingåbro Jernbanemuseum"

- Fotograf Gunnar W. Christensen, se www.tog-billeder.dk

- Bogen "På sporet af Djurslands jernbaner", <font size="2">ISBN 8798603388</font>

- Jyske byer og deres mænd af J. K. Rasmussen, 1918

- Ohning gu' bejr'et skrevet af Ejnar Thuesen og udgivet i 1992.

- Auning fra tid til anden af Jens K. Therkildsen, Djurs Tryk, 1979

- Øvrige fotos er fra Lokalhistorisk forening for Sønderhald

 

Kan du hjælpe med at sætte konkrete årstal på billederne?

Eller har du rettelser eller tilføjelser, er du meget velkommen!

Har du billeder liggende, som kunne bidrage til jernbanehistorien, er du meget velkommen! Brug eventuelt formularen herunder eller ring på 4194 4081.

 

Artikel fra Lokalhistorisk forening for Sønderhald årsskrift 2011

Om banestien til Ryomgaard og Gl. Estrup

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner 

 

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:19. april 2017

Besøg

Alt om sport og idræt i Auning
Vi har åben 24 timer i døgnet!
- i idrætcenteret og i byen

Auning Handelsudvalg

"Kop&Kande"?
"Auning Kart Park"?