Søg
auningSport
auningBy Museum
auningBy

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Historien om Auning Andelsmejeri


Historien om Auning Andelsmejeri starter i efteråret 1901. Her samledes en del landmænd - primært fra Auning Kær og nærmeste omegn til et møde, hvor man besluttede at oprette et andelsmejeri i Auning. 

Hidtil havde bønderne kørt deres mælk til herregårdsmejeriet på Gl. Estrup eller til det privatejede mejeriet i Gjesing. I Gjesing havde 13 bønder allerede i 1886 oprette deres eget mejeri. Dette blev dog privatejet fra 1895. Andelsmejeriet i Fausing stammer fra 1898.

Bønderne omkring Auning havde en forventning om, at de kunne opnå højere priser, hvis de etablerede et andelsmejeri i byen.

Det ville også være til glæde for borgerne i Auning fremgår det af Randers Dagblad 28. oktober 1901:

På et møde i onsdags blev det besluttet at oprette et mejeri. Denne beslutning vil vække glæde i den store stationsby, da det har været meget vanskeligt at skaffe den fornødne mælk, selv om folk stod med pengene i hånden. 

Mejeriets bestyrelse købet et stykke jord på hovedlandevejen af købmand H. P. Nielsen for 200 kr.

H. P. Nielsen var ikke hr. hvemsomhelst. Han solgte i 1905 sin købmandsbutik på Torvegade 2 til Gerstrøm. Og i 1906 blev H. P. Nielsen Folkebankens første direktør i Auning.

Den 7. februar 1902 var mejeriet færdigbygget og klar til drift. Byggesummen er opgjort til 13.000 kr. 

Hovedlandevejen fik først senere navnet Østergade. Mejeriet fik derfor først senere adressen Østergade 12. 


I begyndelsen var der kun 41 andelshavere, men da mejeriet viste sig at være levedygtigt kom der flere til: 7 landmænd fra Brunmose, 26 fra Lyngroden og Tårup. Da der var flest, var der 130 andelshavere. I 1967, da mejeriet stoppede, var der kun 75 andelshavere tilbage.


Mælken blev hentet fra gårde af mælkekuske med deres hestevogne. De forskellige mælkeruter blev udbudt i licitation. Der var bland husmændene stor interesse for at byde på disse mælkeruter.

Vinterens is blev gemt sommeren over

For at drive et mejeri skulle der bruges en ret stor mængde is for at kunne styre ostelagerets temperatur – specielt i sommermånederne. Isblokke blev opbevaret i et specielt ishus ved mejeriet. Disse isblokke blev hentet fra en større lavning ved Hjørnegården (Hjørnegården lå der hvor Datagraf i 1996 byggede nye lokaler).

Tæt forbi Hjørnegården løb en bæk, hvis vand kom fra Lyngroden. Bækkens vand blev ledt ind i lavningen inden frosten satte ind. Og når isen var en passende tykkelse blev arbejdet med at hugge isblokkene op og fragte dem til mejeriet, udbud i licitation. I et specielle ishus ved mejeriet kunne isblokkene holde sig helt til næste vinter. Fremstilling af is ved Hjørnegården sluttede i 1914. 

700.000 stykker tørv til dampmaskinen

En dampmaskine holdt via en drivaksel, som gik gennem hele mejeriet, alle maskinerne i gang. Senere kom der elektromotorer på hver enkelt maskine.Fra starten anvendte man tørv som brændsel til dampmaskinen i stedet for de dyre kul. Vi ved fra protokollerne, at der under besættelsen har været afhold licitation på levering af 700.000 stykker tørv. Da kullene blev billigere, gik man efterhånden væk fra tørvene. Dog ikke til fyring og madlavning ved mejeribestyreren. I 1930’erne og 40’erne gik man over til anvende træ fra de nærliggende skove. Og især under krigen var man henvist til træ og tørv. 


I mejeriet levetid har der kun været tre mejeribestyrer. Som den første antoges K. B. Andersen fra Allingåbro. Årslønne var 650 kr. plus 10% af overskuddet dog minimum 900 kr. pr. år. Desuden havde mejeribestyreren fri bolig, lys og brændsel.

Efter kun et års ansættelse blev K. B. Andersen afsat på en generalfor- samling, som skulle tage stilling til forlængelse af K. B. Andersens kontrakt. 23 stemte imod fortsat ansættelse. 17 stemte for at fortsætte.

Efterfølgeren blev P. Reinholt, der virkede i 27 år som mejeribestyrer frem til 1930. 

Efterfølgeren blev mejerist Niels Pedersen, som også blev den sidste mejeribestyrer, der var med til at lukke mejeriet i 1967. Niels Pedersen virkede i alt i 37 år på Auning Andelsmejeri.

Badeanstalt og vaniljeispinde

For borgernes renligheden fik mejeriet også betydning, idet bestyrelsen i 1904, efter anmodning fra beboerne, oprettede en badeanstalt på mejeriet. Inden da havde bestyrelsen forvisset sig om, at greven på Gl. Estrup ikke ville etablere en badeanstalt på savværket.

Man kunne også få leveret vand fra mejeriets brønd mod betaling af 1 øre pr. tønde vand eller 1 krone pr. 100 tønder vand.

Fra omkring 1930 og frem til besættelsen i 1940 blev der produceret flødeis på mejeriet. Både dessertis og vaniljeispinde til 10 øre og 15 øre, hvis ispinden var chokoladeovertrukket. Ispindene blev bl.a. solgt i cafeen ved Gl. Estrup Herregårdsmuseum, som netop var åbnet i 1930.


I 1908 vedtog bestyrelsen at indsætte en mælkevogn, som skulle kører rund i Auning by og tilbyde mejeriet varer. Baggrunden var, at mejeriet i Gjesing havde oprettet et mælkeudsalg i Auning. Husejer Kr. Madsen fik mælkeruten, mod at han selv anskaffede sig et passende køretøj.

1935 blev bysalget fordelt på 2 mælkeruter
Den nye rute blev tildelt ved lodtrækning

De 2 mælkevogne, som kørte rundt fra dør til dør til alle husstandene i Auning og solgte ost, smør, sødmælk, skummetmælk og kærnemælk. (Der er aldrig blevet produceret ost på Auning Mejeri, men mejeriet har solgt ost fra andre mejerier). Mælkeprodukterne blev solgt i ”løst mål” og i flasker.

Mælkeruterne for de to vogne blev fordelt med en til øst og en til vest, banelinjen dannede grænseskellet. Mælkevognene kørte frem til mejeriet lukkede i 1967. Herefter kunne forbrugerne købe smør og mælkeprodukter ved byens købmænd og bagerier, hvilket ikke havde været mulig dengang mælkevognen kørt rundt i byen. 

Chr. Kjeldsen fortæller om mælkemanden: Hvert år købte min far en lille gris. Den fik affald og gedemælk som foder. Og når gederne ingen mælk havde, måtte vi købe skummetmælk til grisen hos mælkemanden, der kørte rundt og solgte mælk fra åbne spande. Vi måtte selv møde med spande ved mælkevognen. Om sommeren, købte vi også kærnemælk. Var den blevet for tynd, tog mælkemanden sin pisk og rørte op i mælkespanden, inden han tappede mælk ud. Det bedste lå jo på bunden.

Chr. Kjeldsen, der som barn boede i ledvogterhus nr. 14, Vestergade 1, nedskrev sine erindringer i bogen ”En ledvogterdreng 1909-1920” i 1981. Bogen kan læses i sin helhed på Sønderhald Egnsarkiv i Øster Alling.

To gang har der været forslag om at sælge

I 1912, ti år efter mejeriet åbnede, blev mejeriet moderniseret og udbygget. Men der var også kræfter, der ønskede mejeriet solgt. På generalforsamlingen i 1912 fremsatte 20 andelshavere forslag om salg. Dette blev dog forkastet på en ekstraordinær generalforsamling. I 1948 blev der igen fremsat forslag om salg af mejeriet, men forslaget blev forkastet da 45 stemte imod og kun 11 stemte for at sælge mejeriet.


Elektricitet blev indlagt i 1914

I 1914 blev mejeriet moderniseret med nye maskiner og da ishuset trængte til en kraftig renovering, besluttede man at få lagt strøm ind, så man kunne anskaffede sig et køleanlæg og få indlagt elektrisk lys. Herefter var man ikke længere afhængig af vinterens isblokke.


Beskyttelsesrum i mejeriet kælder

Under 2. verdenskrig forlangte luftværnsmyndighederne, at der skulle indrettes beskyttelsesrum på mejeriet. Men da dette ville koste 500 kr. at etablere, ønskede mejeriet at anvende ostekælderen som beskyttelsesrum. Dette blev afslået og mejeriet måtte derfor bekoste en egnet beskyttelsesrum i 1941.


Eksport af smør til England

Var smørproduktionen større end mejeriet kunne afsætte lokalt, blev det overskydende smør solgt til en eksportør i Århus, som eksporterede det primært til England. Prisen var også her afhængig af kvaliteten af smørret.


En varm kartoffel på mejeriet

Carl Erhardt Guldhammer Schmidt fortæller, at mejeriet i nogle år tilbød bønderne, at koge deres forderkartofler. Mejeriet havde jo udstyret til at lave rigeligt med kogt vand.


Jubilæumsfest med nyt oliefyr

I 1952 blev 50 års jubilæet fejret. Samme år blev der installeret oliefyr på mejeriet. En telefon var blevet anskaffet allerede i 1918. Bad man om nummer 65, fik man mejeriet i røret

I 1963 begyndte man at tale om sammenlægning af flere mejerier. 1960’erne var en brydningstid, hvor mælkemængden begynde at falde da flere var holdt op med at holde køer. Den faldende mælkemængde og skærpede regler for salg af konsummælk gav stødet til nedlæggelse af Auning Andelsmejeri.

Alene de skærpede krav til konsummælken ville for mejeriet i Auning betyde en omkostning på 130.000 kr. Hertil kom en afgift på 40-50.000 kr. til kommunen for rensning af spildevandet.Alle disse forhold i forening gav anledning til at man ønskede at nedlægge mejeriet i Auning.

Lukningen blev en realitet efter 2 generalforsamlinger i 1967 og driften blev indstillet den 1. oktober 1967 efter 65 års drift. Efter at mejeribestyreren er stoppet 1. oktober 1967, lejer man mejeribestyrerens bolig ud til frisørmester Kaj Pedersen.

Afslutningen på mejeriet blev fejret med en fest og efter avisreferaterne at dømme blev det ikke et vemodigt farvel, idet bønderne var blevet andelshaverne ved mejerierne i Fausing og Gjesing.

Mejeribygningerne i Østergade blev i 1968 solgt for 85.000 kr. til fabrikant Palle Petersen fra Hornslet, der indrettede ejendommen til trædrejeri. 

Det tog sin tid at få afviklet mejeriet og fordelt pengene for salg af bygninger og maskiner. Den sidste generalforsamling blev hold i 1971 og det sidste bestyrelsesmøde i 1973.


Interview med den
sidste mejeribestyrer

Elever fra Auning Skole har omkring 1978 optaget et interview med Niels Pedersen, der var mejeribestyrer fra 1930 til 1967.

I interviewet fortæller Niels Pedersen, at der var fire ansat på mejeriet: En mejeribestyrer, som deltog i det daglige arbejde, en fuld uddannet medhjælper og to deltidsansat. Den ene af disse, var en dame, der rensede flasker og tappede mælken på flasker. Den anden deltidsansatte stod primært for afvejningen af mælken. 

Klik på lyden herunder for at hører elevernes interviewet med Niels Pedersen:

ERROR: Content Element type "media" has no rendering definition!

Der lidt støj på lyden i starten, men det betaler sig at fortsætte :)


Interview
med den sidste
bestyrelsesformand

Elever fra Auning Skole har omkring 1978 optaget et interview med Aksel Reimers, der var de sidste formand for bestyrelsen.

I interviewet fortæller Adolf Reimers om hvordan mejeriet startede og hvorfor det blev afviklet og solgt i 1967.

Udover at være med i andelsmejeriet var Adolf Reimers med i en lang række foreninger i Auning. Dette kan bl.a. ses ud af dette portræt i anledning af Adolf Reimers 50 års dag.

Først efter sit 50 års dag, bliver Adolf Reimers formand for mejeriet. 

 

 

 

 

Klik på lyden herunder for at hører elevernes
interviewet med Adolf Reimers:

ERROR: Content Element type "media" has no rendering definition!

Der lidt støj på lyden i starten, men det betaler sig at fortsætte :)

Ejendommen solgt til Palle Petersen i 1968

Mejeribygningerne i Østergade blev i 1968 solgt for 85.000 kr. til fabrikant Palle Petersen fra Hornslet, der indrettede ejendommen til trædrejeri. 

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:24. April 2020

Besøg