Søg

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Historien om Auning Andelsmejeri

Man ser stadig tydelige spor af mejeriet, som satte sit markante præg på byen i over 60 år.


Historien om Auning Andelsmejeri starter i efteråret 1901. Her samledes en del landmænd - primært fra Auning Kær og nærmeste omegn til et møde, hvor man besluttede at oprette et andelsmejeri i Auning. 

Hidtil havde bønderne kørt deres mælk til herregårdsmejeriet på Gl. Estrup eller til det privatejede mejeriet i Gjesing. I Gjesing havde 13 bønder allerede i 1886 oprette deres eget mejeri. Dette blev dog privatejet fra 1895. Andelsmejeriet i Fausing stammer fra 1898.

Bønderne omkring Auning havde en forventning om, at de kunne opnå højere priser, hvis de etablerede et andelsmejeri i byen.

Det ville også være til glæde for borgerne i Auning fremgår det af Randers Dagblad 28. oktober 1901:

På et møde i onsdags blev det besluttet at oprette et mejeri. Denne beslutning vil vække glæde i den store stationsby, da det har været meget vanskeligt at skaffe den fornødne mælk, selv om folk stod med pengene i hånden. 

H. P. Nielsen

Mejeriets bestyrelse købet et stykke jord på hovedlandevejen af købmand H. P. Nielsen for 200 kr.

H. P. Nielsen var ikke hr. hvemsomhelst. Han solgte i 1905 sin købmandsbutik på Torvegade 2 til Gerstrøm. Og i 1906 blev H. P. Nielsen Folkebankens første direktør i Auning.

Den 7. februar 1902 var mejeriet færdigbygget og klar til drift. Byggesummen er opgjort til 13.000 kr. 

Hovedlandevejen fik først senere navnet Østergade. Mejeriet fik derfor først senere adressen Østergade 12. 

Mejeribygningen var et længemejeri med beboelse til mejeribestyrerens familie i den vestlige ende og produktionen i bygningens østlige ende.
En mejeritype, som var almindelig over hele landet på den tid.
Dette billed af Auning Andelsmejeri er fra 1911.


I begyndelsen var der kun 41 andelshavere, men da mejeriet viste sig at være levedygtigt kom der flere til: 7 landmænd fra Brunmose, 26 fra Lyngroden og Tårup. Da der var flest, var der 130 andelshavere. I 1967, da mejeriet stoppede, var der kun 75 andelshavere tilbage.

Mejeriet som det tog sig ud i 1917. De store brændestabler har formodenlig været brændsel til dampmaskinen.
I 1917 bliver hele det tekniske udstyr nævnt. Desuden at der er en 3 m dyb brønd og at den firkantede skorsten er 16 meter høj.
Her er mælkekusken ved at aflevere den mælk, som er hentet ved landmændene tidlige om morgenen.
Billedet her er fra 1920 og hentes fra Sønderhald Egnsarkiv i Øster Alling.


Mælken blev hentet fra gårde af mælkekuske med deres hestevogne. De forskellige mælkeruter blev udbudt i licitation. Der var bland husmændene stor interesse for at byde på disse mælkeruter.

Klik for et større foto
Carl Erhardt Guldhammer Smidt, der som barn kom meget på mejeriet, har lavet disse optegnelser på ovenstående foto. Klik på billedet for at se et mere læsbart billed.
Det lyseblå område, er formodenlig det lave område hvor en opstemning af vandet fra bækken skete inden frosten satte ind. Isen blev hygget til mejeriet ishus fra 1902 til 1914 hvor mejeriet fik elektricitet.
Energivej er markeret med gult. Kortet er fra 1965.

Vinterens is blev gemt sommeren over

For at drive et mejeri skulle der bruges en ret stor mængde is for at kunne styre ostelagerets temperatur – specielt i sommermånederne. Isblokke blev opbevaret i et specielt ishus ved mejeriet. Disse isblokke blev hentet fra en større lavning ved Hjørnegården (Hjørnegården lå der hvor Datagraf i 1996 byggede nye lokaler).

Tæt forbi Hjørnegården løb en bæk, hvis vand kom fra Lyngroden. Bækkens vand blev ledt ind i lavningen inden frosten satte ind. Og når isen var en passende tykkelse blev arbejdet med at hugge isblokkene op og fragte dem til mejeriet, udbud i licitation. I et specielle ishus ved mejeriet kunne isblokkene holde sig helt til næste vinter. Fremstilling af is ved Hjørnegården sluttede i 1914. 

700.000 stykker tørv til dampmaskinen

En dampmaskine holdt via en drivaksel, som gik gennem hele mejeriet, alle maskinerne i gang. Senere kom der elektromotorer på hver enkelt maskine.Fra starten anvendte man tørv som brændsel til dampmaskinen i stedet for de dyre kul. Vi ved fra protokollerne, at der under besættelsen har været afhold licitation på levering af 700.000 stykker tørv. Da kullene blev billigere, gik man efterhånden væk fra tørvene. Dog ikke til fyring og madlavning ved mejeribestyreren. I 1930’erne og 40’erne gik man over til anvende træ fra de nærliggende skove. Og især under krigen var man henvist til træ og tørv. 

Mejeribestyrer P. Reinholt med sin familie. Han virkede i 27 år som mejeribestyrer frem til 1930.


I mejeriet levetid har der kun været tre mejeribestyrer. Som den første antoges K. B. Andersen fra Allingåbro. Årslønne var 650 kr. plus 10% af overskuddet dog minimum 900 kr. pr. år. Desuden havde mejeribestyreren fri bolig, lys og brændsel.

Efter kun et års ansættelse blev K. B. Andersen afsat på en generalfor- samling, som skulle tage stilling til forlængelse af K. B. Andersens kontrakt. 23 stemte imod fortsat ansættelse. 17 stemte for at fortsætte.

Efterfølgeren blev P. Reinholt, der virkede i 27 år som mejeribestyrer frem til 1930. 

Efterfølgeren blev mejerist Niels Pedersen, som også blev den sidste mejeribestyrer, der var med til at lukke mejeriet i 1967. Niels Pedersen virkede i alt i 37 år på Auning Andelsmejeri.

Auning Andelsmejeri i 1932
Auning Andelsmejeri er beskrevet i "Dansk Mejeristat" fra 1932
Portræt af formanden og bestyreren i "Dansk Mejeristat" fra 1932.
Oversigt over produktionen 1912-1930. Hjemmesalget fra mælkevognene starter ført i 1929-30 efter at Gjesing Mejeri etablerede et mejeriudsalg i Auning.

Badeanstalt og vaniljeispinde

For borgernes renligheden fik mejeriet også betydning, idet bestyrelsen i 1904, efter anmodning fra beboerne, oprettede en badeanstalt på mejeriet. Inden da havde bestyrelsen forvisset sig om, at greven på Gl. Estrup ikke ville etablere en badeanstalt på savværket.

Man kunne også få leveret vand fra mejeriets brønd mod betaling af 1 øre pr. tønde vand eller 1 krone pr. 100 tønder vand.

Fra omkring 1930 og frem til besættelsen i 1940 blev der produceret flødeis på mejeriet. Både dessertis og vaniljeispinde til 10 øre og 15 øre, hvis ispinden var chokoladeovertrukket. Ispindene blev bl.a. solgt i cafeen ved Gl. Estrup Herregårdsmuseum, som netop var åbnet i 1930.

Mælkekusk Anton Schmidt, da han kørte på mælkeruten til bønderne i Tårup Kær. Anton Schmidts heste hed Pris og Klaus.
Fra 1935 var der 2 mælkevogne, som kørte rundt i Auning og solgte mælk og smør. Dette foto er fra midten af 1940erne og kusken er Anton Schmidt.
Her er mælkevognen inde ved læge Mehlsen, Østergade 8. Hesten Prins kunne selv finde ind i gården til Mehlsen, da den viste, at her vankede der brød. Bemærk at denne mælkevognen er udstyret med gummihjul.

Billedet herunder er taget samme dag. Jens Erik Mehlsen mener at begge billeder er fra 1943.
Mælkemand Schmidt var fra Tårup Kær, er her inden i gården ved Mehlsen i 1943. Den store pige er Dorthe Mehlsen 5 år. Lillebror Niels Jørgen 3 år, ses længst til venstre. Mælkemandens hesten hed Prins.


I 1908 vedtog bestyrelsen at indsætte en mælkevogn, som skulle kører rund i Auning by og tilbyde mejeriet varer. Baggrunden var, at mejeriet i Gjesing havde oprettet et mælkeudsalg i Auning. Husejer Kr. Madsen fik mælkeruten, mod at han selv anskaffede sig et passende køretøj.

1935 blev bysalget fordelt på 2 mælkeruter
Den nye rute blev tildelt ved lodtrækning

De 2 mælkevogne, som kørte rundt fra dør til dør til alle husstandene i Auning og solgte ost, smør, sødmælk, skummetmælk og kærnemælk. (Der er aldrig blevet produceret ost på Auning Mejeri, men mejeriet har solgt ost fra andre mejerier). Mælkeprodukterne blev solgt i ”løst mål” og i flasker.

Her ses i mælkevogn på vej gennem Jernbanegade (Torvegade).

Mælkeruterne for de to vogne blev fordelt med en til øst og en til vest, banelinjen dannede grænseskellet. Mælkevognene kørte frem til mejeriet lukkede i 1967. Herefter kunne forbrugerne købe smør og mælkeprodukter ved byens købmænd og bagerier, hvilket ikke havde været mulig dengang mælkevognen kørt rundt i byen. 

Chr. Kjeldsen fortæller om mælkemanden: Hvert år købte min far en lille gris. Den fik affald og gedemælk som foder. Og når gederne ingen mælk havde, måtte vi købe skummetmælk til grisen hos mælkemanden, der kørte rundt og solgte mælk fra åbne spande. Vi måtte selv møde med spande ved mælkevognen. Om sommeren, købte vi også kærnemælk. Var den blevet for tynd, tog mælkemanden sin pisk og rørte op i mælkespanden, inden han tappede mælk ud. Det bedste lå jo på bunden.

Chr. Kjeldsen, der som barn boede i ledvogterhus nr. 14, Vestergade 1, nedskrev sine erindringer i bogen ”En ledvogterdreng 1909-1920” i 1981. Bogen kan læses i sin helhed på Sønderhald Egnsarkiv i Øster Alling.

To gang har der været forslag om at sælge

I 1912, ti år efter mejeriet åbnede, blev mejeriet moderniseret og udbygget. Men der var også kræfter, der ønskede mejeriet solgt. På generalforsamlingen i 1912 fremsatte 20 andelshavere forslag om salg. Dette blev dog forkastet på en ekstraordinær generalforsamling. I 1948 blev der igen fremsat forslag om salg af mejeriet, men forslaget blev forkastet da 45 stemte imod og kun 11 stemte for at sælge mejeriet.


Elektricitet blev indlagt i 1914

I 1914 blev mejeriet moderniseret med nye maskiner og da ishuset trængte til en kraftig renovering, besluttede man at få lagt strøm ind, så man kunne anskaffede sig et køleanlæg og få indlagt elektrisk lys. Herefter var man ikke længere afhængig af vinterens isblokke.


Beskyttelsesrum i mejeriet kælder

Under 2. verdenskrig forlangte luftværnsmyndighederne, at der skulle indrettes beskyttelsesrum på mejeriet. Men da dette ville koste 500 kr. at etablere, ønskede mejeriet at anvende ostekælderen som beskyttelsesrum. Dette blev afslået og mejeriet måtte derfor bekoste en egnet beskyttelsesrum i 1941.


Eksport af smør til England

Var smørproduktionen større end mejeriet kunne afsætte lokalt, blev det overskydende smør solgt til en eksportør i Århus, som eksporterede det primært til England. Prisen var også her afhængig af kvaliteten af smørret.


En varm kartoffel på mejeriet

Carl Erhardt Guldhammer Schmidt fortæller, at mejeriet i nogle år tilbød bønderne, at koge deres forderkartofler. Mejeriet havde jo udstyret til at lave rigeligt med kogt vand.


Jubilæumsfest med nyt oliefyr

I 1952 blev 50 års jubilæet fejret. Samme år blev der installeret oliefyr på mejeriet. En telefon var blevet anskaffet allerede i 1918. Bad man om nummer 65, fik man mejeriet i røret

Klik for et større foto
Frisørmester O. K. Ibsen, Kirkegade 3 skrev dette vers i anledning af mejeriet 50 års jubilæum i 1952.
Mejeriet på hovedvejen gennem Auning satte i den grad sit præg på byen i mere end 65 år. Og den høje skorsten kan stadig ses over store dele af byen.

Mejeriets stempel med formandens underskrift
I den hvide kittel midt i billedet ses mejeribestyrer Niels Pedersen og hustru lærerinde Laura Pedersen, der står til venstre for sin mand. I mellem bestyrerparret ses bestyrelsesformanden Adolf Reimers. Yderst til venstre ses Reinhardt Henningsen. Yderst til højre muligvis Søren Rørbæk Christensen. Nr. 2 fra højre Aksel Andersen, som boede i Kirkegade. Det lyse hoved, nr. 3 fra højre, er Poul Søgaard Jensen. Manden til højre for midten i den ternede skjorte hed Aksel Kristensen. Han var mælkekusk og boede på Gjesingvej lige oven for Porsbakkerne. De øvrige er andelshavere, mælkekuske og medarbejdere på mejeriet. Billedet er taget til Randers Dagblad en af de sidste dage inden mejeriet lukkede.
Der har været rigtig mange, der har leveret mælk til Auning Andelsmejeri.

I 1963 begyndte man at tale om sammenlægning af flere mejerier. 1960’erne var en brydningstid, hvor mælkemængden begynde at falde da flere var holdt op med at holde køer. Den faldende mælkemængde og skærpede regler for salg af konsummælk gav stødet til nedlæggelse af Auning Andelsmejeri.

Alene de skærpede krav til konsummælken ville for mejeriet i Auning betyde en omkostning på 130.000 kr. Hertil kom en afgift på 40-50.000 kr. til kommunen for rensning af spildevandet.Alle disse forhold i forening gav anledning til at man ønskede at nedlægge mejeriet i Auning.

Klik for et større foto

Lukningen blev en realitet efter 2 generalforsamlinger i 1967 og driften blev indstillet den 1. oktober 1967 efter 65 års drift. Efter at mejeribestyreren er stoppet 1. oktober 1967, lejer man mejeribestyrerens bolig ud til frisørmester Kaj Pedersen.

Afslutningen på mejeriet blev fejret med en fest og efter avisreferaterne at dømme blev det ikke et vemodigt farvel, idet bønderne var blevet andelshaverne ved mejerierne i Fausing og Gjesing.

Mejeribygningerne i Østergade blev i 1968 solgt for 85.000 kr. til fabrikant Palle Petersen fra Hornslet, der indrettede ejendommen til trædrejeri. 

Det tog sin tid at få afviklet mejeriet og fordelt pengene for salg af bygninger og maskiner. Den sidste generalforsamling blev hold i 1971 og det sidste bestyrelsesmøde i 1973.

Klik for en større version
En munder sang, der belyser noget af mejeriet historie. Skrevet til afslutningsfesten, der blev holdt efter at mejeriet var lukket.
Klik for en større version
Klik for en større version, der er lidt nemmere at læse
Klik for en større version
Randers Dagblad 17. april 1971 - 4 år efter mejeret lukkede kunne der endelig sættes punktum.
Mejeribestyrer Niels Pedersen var med til at afvikle mejeriet.


Interview med den
sidste mejeribestyrer

Elever fra Auning Skole har omkring 1978 optaget et interview med Niels Pedersen, der var mejeribestyrer fra 1930 til 1967.

I interviewet fortæller Niels Pedersen, at der var fire ansat på mejeriet: En mejeribestyrer, som deltog i det daglige arbejde, en fuld uddannet medhjælper og to deltidsansat. Den ene af disse, var en dame, der rensede flasker og tappede mælken på flasker. Den anden deltidsansatte stod primært for afvejningen af mælken. 

Klik på lyden herunder for at hører elevernes interviewet med Niels Pedersen:

Der lidt støj på lyden i starten, men det betaler sig at fortsætte :)


Interview
med den sidste
bestyrelsesformand

Elever fra Auning Skole har omkring 1978 optaget et interview med Aksel Reimers, der var de sidste formand for bestyrelsen.

I interviewet fortæller Adolf Reimers om hvordan mejeriet startede og hvorfor det blev afviklet og solgt i 1967.

Udover at være med i andelsmejeriet var Adolf Reimers med i en lang række foreninger i Auning. Dette kan bl.a. ses ud af dette portræt i anledning af Adolf Reimers 50 års dag.

Først efter sit 50 års dag, bliver Adolf Reimers formand for mejeriet. 

 

 

 

 

Klik på lyden herunder for at hører elevernes
interviewet med Adolf Reimers:

Der lidt støj på lyden i starten, men det betaler sig at fortsætte :)

Ejendommen solgt til Palle Petersen i 1968

Mejeribygningerne i Østergade blev i 1968 solgt for 85.000 kr. til fabrikant Palle Petersen fra Hornslet, der indrettede ejendommen til trædrejeri. 

Palle P overtog bygningerne med det resterende inventar fra mejeriets tid. Billedet er fra ombygningen umiddelbart efter overtagelsen i 1968.
Trædrejeriet brænder i 1970.
Trædrejeriet efter genopbygningen. Nu er der ikke meget tilbage af den oprindelige bygning.
Sådan ser den tidligere mejeribygning ud i dag. Der er stadig en lejlighed i den vestlige ende - der hvor mejeribestyrerens familie havde sin bolig frem til 1967.

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:14. juli 2017

Besøg

Alt om sport og idræt i Auning
Vi har åben 24 timer i døgnet!
- i idrætcenteret og i byen

Auning Handelsudvalg

"Kop&Kande"?
"Auning Kart Park"?