Søg
Auning Radio & TV

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Auning Varmeværk

På denne video kan man komme en tur rund på Auning Varmeværk og få fornemmelse af hvordan varmeværket fungere.

 

Auning Varmeværk igennem 50 år

Det første varmeværk lå i Nygade.
Her "falder" skorstenen i 1983
Skorstens fald ved det gamle varmeværk i 1983. Pionergruppen fra Hjemmeværns distrikt Djursland stod for arbejdet.
Et kig ind i ovnen med Søren Kvist
Den nyeste ovn er stor som et hus
Nu 25 km fjernvarmerør i Auning
Halmballe på vej ind i fyret
Den gamle skorsten bruges i dag
kun til kommunikationsudstyr
Til højre det gamle kulfyrede værk
Varmeværket som det ser ud i dag
Taget på den gamle bygning,
set fra akkumuleringstanken.

Klik på billederne 
for at få et større foto


Hjulpet af et ålborggensisk ingeniørfirma tog en lille kreds af Auning-borgere initiativ til opførelsen af et fjernvarmeværk placeret i Nygade lige bag ved Boligmonteringen. Et projekt som i dag kan kaldes et pionerarbejde.

Den 14. januar 1962 klokken 8 om morgenen blev det varme vand for første gang ført fra varmeværket ud  til forbrugernes radiatorer.

Med cirka 70 forbrugere tilsluttet ledningsnettet begyndte Auning Varmeværk a.m.b.a. den kollektive varmeforsyning i byen. Værket brugte dengang heavy fuel som brændsel i et rotationsfyr. Til orientering kan nævnes at prisen for et ton olie i 1962 var 110 kr. pr. ton.

Værket kostede 1,7 million kroner at opføre.

Efterhånden som olien steg, blev bestyrelsen enig om at man skulle finde alternativer til opvarmning i stedet for olien. Det skete i 1982 hvor værket købte en grund uden for byen og byggede et kulfyret varmeværk. På daværende tidspunkt var der 470 forbrugere, og der blev solgt 202.000 m3 varmt vand.

I løbet af få år steg kulprisen dog voldsomt pga. større og større afgifter, og bestyrelsen måtte atter se sig om efter andet brændsel til kedlerne. Valget blev halm, og i efteråret 1992 stod et nyt halmfyret anlæg klar med en 3,15 Mwh. kedel til at forsyne omkring 600 Auning-huse med varme.

Prisen for dette værk var 12,5 millioner kr.

Af hensyn til forsynings- sikkerheden og det stigende antal forbrugere blev der i år 2000 installeret en 5 Mwh. kedel ved siden af den oprindelige. Med disse 2 kedler produceres al varme med halm som brændsel.  I 2003 blev der opført en 1000 m3 akkumuleringstank ved siden af den oprindelige 400 m3.

I november 2011 var forbrugerantallet vokset til 1048 installationer,  der sælges ca. 22,000 Mwh. pr. år, og der forbruges ca. 8.600 tons halm. Der er ansat 3 mand til værkets drift og vedligeholdelse samt vagtordning.

Da forbrugerantallet stadig vokser er der planer om at udskifte den første halmkedel med en større i løbet af få år. 

Forsyningssikkerhed
Da Auning Varmeværk´s målsætning naturligvis er at kunne forsyne brugerne med varme konstant hele året, er der installationer som sikrer dette.

På varmeværket er kedler, akkumuleringstanke, pumper, temperaturer mv. konstant overvåget af et SRO-anlæg. Opstår der fejlsituationer gives der omgående alarmkald til vagtselskabet, som derefter pr. mobil kontakter vagthavende person. Der er 3 personer som kan møde på værket inden for 10 min.

Værket råder over 2 halmfyrede kedler placeret i "ny bygning" sammen med halmlageret, samt 2 oliefyrede- og 1 træpillekedel placeret i "gl. bygning". Der er 2 hovedpumper som hver har kapacitet til at forsyne byen. Opstår der fejl på en pumpe, kobles den anden automatisk ind, samtidig med at der gives alarmkald.

Da værket har 2 akkumuleringstanke på tilsammen 1400 m3, som automatisk kobles ind hvis kedlerne stoppes af fejl, er der således mulighed for at levere varme i op til 24 timer (naturligvis afhængig af årstiden), selv om der ikke er kedler i drift.

Disse automatiske styre- og omskiftefunktioner forudsætter selvfølgelig at diverse PLC-komponenter mv. er intakte, derfor er anlægget opbygget så alt kan styres manuelt, så det er muligt at opretholde en varmeproduktion,selv om styresystemerne er ude af drift.

Den mest almindelige "trussel" udefra er vel strømsvigt. Varmeværket har derfor en 250 KW dieselgenerator, som automatisk starter op og kobler ind hvis forsyningen fra elværket er væk i mere end 10 sekunder. Dette vil således næppe blive bemærket af nogen forbruger.

Der er brændstof på anlægget til ca. 30 timers drift ved fuld belastning. Brand alle andre steder end inde i kedlerne er ethvert varmeværks mareridt! Auning Varmeværk er dog sikret efter gældende regler, bl.a. kan nævnes: Brandmur og -døre mellem kedelrum og halmlager, dobbelt sikring når halmballer transporteres fra lager til kedler, sprinkleranlæg med tryktanke (kan fungerer uden forsyning fra vandværk).

Skulle kedlerne i en af bygningerne havarerer, kan kedelanlægget i den anden bygning sikre forsyningen, da anlæggene hver for sig er store nok til at forsyne byen selv i vinter perioden. Skulle el-installationerne være beskadigede, kan der lægges midlertidige kabler fra dieselgeneratoren til det kedelanlæg som skal være i drift.

Da anlægget således står i 2 separate bygninger,og generator placeret udendørs,vil det derfor være sandsynligt at der kan etableres og opretholdes en varmeforsyning selv efter en alvorlig brand. Der vil dog nok være en afbrydelse af nogen varighed afhængig af skaden.

Hvis der opstår fejl på elinstallationer, har værket aftale med installatør som har døgnvagt og kan møde op med kort varsel.

I Auning by er der ca. 25 kilometer fjernvarmerør af forskellig alder og størrelse. Det sker derfor uundgåeligt at der kan være afbrydelser i forbindelse med rørbrud, nye tilslutninger opgradering af rør mv. Ved planlagte afbrydelser gives der besked til de berørte forbrugere inden arbejdet finder sted, og længere varende afbrydelser søges naturligvis af finde sted i sommer halvåret. En del af byen er ringforbundet så det er muligt at bevare forsyningen til så mange som muligt.

Værket har også her aftale med rørsmede som kan tilkaldes med kort varsel. Alt i alt må forsyningsikkerheden betegnes at være mindst lige så god som hvis forbrugerne havde eget fyringsanlæg.

Kilde: Auning Varmeværks hjemmeside

I forbindelse med jubilæet 2012 bragte Folkebladet denne artikel om varmeværket:

Klik for en større version

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:14. juli 2017

Besøg

Alt om sport og idræt i Auning
Vi har åben 24 timer i døgnet!
- i idrætcenteret og i byen

Auning Handelsudvalg

"Kop&Kande"?
"Auning Kart Park"?