Søg

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Historien om Auning Møbel- & Madratsfabrik

Dette hus er et af de sidste synlige rester af et stort erhvervseventyr i Auning

Huset ligger i Østergade og blev opført i 1907 af snedkermester Niels Chr. Jensen. I et værksted i baggården opbyggede han en virksomhed, der skulle udvikle sig til Auning Møbel- & Madratsfabrik.

Snedker og tømmer Chr. Jensen og hustru kom til Auning i 1901 som fattige og påbegyndte en arbejdsom tilværelse. I starten med ligkister, billedind- ramning, tøjruller, vand- og ajlepumper samt almindelig bygningsarbejde. Chr. Jensens eneste medarbejder på værkstedet var i mange år hans hustru.

Møbelforretningen, Østergade 3
Annoncer fra Rougsø-Sønderhald Herreders Folkeblad 1912

I 1988 modtog Sønderhal Egnsarkiv Knud Munks beretning om sin fars arbejde og hans beskrivelse af møbelfabrikanten Niels Chr. Jensen og dennes hustru, som etablerede den store møbelfabrik i Auning. 

Sadelmager Alfred Munk Nielsen nåede ikke selv at nedskrive sin beretning, men sønnen Knud Munk, som tit havde hørt sin far fortælle om møbelfabrikanten, skrev nedenstående efter sin fars død. 


Lærer J. K. Rasmussen beskrivelse af N. Chr. Jensen i 1918:

Niels Chr. Jensen , født i Vindum Sogn 1874. Udlært hos snedkermester N. Chr. Buch i Randers. Har arbejdet i bl.a. Randers, Aalborg, Horsens, København og Aarhus. Har berejst Tyskland i ca. 2 år og søgt uddannelse i flere større byer. Hovedforretningen er i 1918 fabrikation af forskellige slags fjerder-madratser, spiral-madratser, spiral-senge samt sy- og tobaksborde en gros. N. Chr. Jensen er brandfoged i Auning sønder Brandkreds.

Chr. Jensen og hustru holder stor fest i Østergade 6

Se alle de gamle fotos i stort format ...

Klik på billedet for se over 70 fotos og dokumenter i stort format
Tegning fra virksomhedens brevpapir og faktura.
Denne del af fabrikken stod klar i 1918.
I 1918 var navnet Auning Maskinsnedkeri & Madratsfabrik
Lastbilen som kørte i pendulfart mellem fabrikken og jernebanestationen.
I forbindelse med indvielsen af den nye fabriksbygning i 1918 blev der hold en kæmpe fest på fabrikken og taget en række billeder.
Nærbilled af medarbejderne
Den nye gangbro over til lagerbygninger er ved at blive malet med virksomhedens navnetræk i 1931.

På begge sider af Middelgade blev der bygget. I 1931 var det en fabrik i kæmpe-dimensioner i 2 etager med over 1000 kvadratmeter gulvflade. Over Middelgade var der en overdækket gangbro, som skabte forbindelse mellem de store bygninger. Denne bro blev katastrofal, da der den 21. oktober 1931 udbrød brand i maskinhuset. Ilden vandrede igennem træbroen og hele fabrikken nedbrændte. Der var da beskæftiget 80 medarbejdere i Middelgade.

Randers Amtsavis bragte en længere artikel om branden. Nogle dage efter også et billede fra branden. Ilden fik også fat i 4 huse, hvoraf 2 blev reddet. Brandskaden androg henimod en halv million kroner! 

2 billeder fra branden i Middelgade 1931. Fabrikken blev genopbygget, men denne gang i Vestergade, så man slap for at vente ved jernbaneoverskæringen, når der skulle afleveres fragt på stationen.

 

Den nye fabrik kom til at ligge hvor byggemarkedet lå frem til udgangen af 2011. Da N. Chr. Jensen døde i midten af 1930’erne videreførte sønnen Robert virksomheden. Under tyskernes besættelse af Danmark, leverede fabrikken møbler og madrasser til værnemagten.

En ny fabrik under opbygning i Vestergade. Murer Hans Fisker ses i fuld trav.
Møbelfabrikken står færdig, dog ikke uden problemer, da håndværkerne blev presset til at færdiggøre til en reduceret pris. Fortæller Knud Søgaard Poulsen i videoen nederst på denne side. Videoen blev optaget få år før KSP's død i 2013.
N. Chr. Jensen døde i midten af 1930’erne efter en mindre operation, som gik helt galt. Billedet er malet efter hans død. Maleriet er malet af H. C. Lund og dateret 1937. N. Chr. Jensens barnebarn har indleveret maleret til Sønderhald Egnsarkiv i 2014.

Fabrikken lå på hele 3 adresser i byen; Østergade 6, Vestergade 3, i Middelgade og senere Vestergade 46. I 1931 brændte bygningerne i Middelgade ned til grunden. Da en stor del af produktionen skulle med jernbanen, valgte N. Chr. Jensen at bygge på den anden side af jernbanen på Vestergade 46, så man undgik at vente hver gang bommene gik ned.

Eksempel på de møbler der blev fremstillet på fabrikken

Da N. Chr. Jensen døde i midten af 1930’erne videreførte sønnen Robert virksomheden. Under tyskernes besættelse af Danmark, leverede fabrikken møbler og madrasser til værnemagten.

På denne tegning ses de nyeste tilbygninger nord for hovedfabrikken.
De to fotos viser to forskellige produktioner. <br>Nederste produktion af brændsel.

 

 

Indstempling - eller udstempling?
Firmanavnet er klar til montering.
Et fotos fra besættelsen.

Den danske modstandsbevægelse saboterede bygningen den 23. oktober 1943. Dette blev gjort så effektivt at produktionen aldrig rigtig kom i gang igen. En mindre del fortsatte dog under navnet Auning Finerfabrik.


En længere beretning om sabotagen i 1943 ligger her.

 

Annonce i byfestavis i 1947. Bemærk at "Skansemøllen" i Randers er nævnt som en afdeling.
Direktør Robert Nielsen omdannede Auning Møbelfabrik til Auning Finerværk. Finerværket blev i 1976 solgt til Auning Savværk og omdannet til byggemarked.

Video om sabotagen af Auning Møbel- & Madratsfabrik


Ny tolkning af sabotagen af

møbelfabrikken 23. oktober 1943

Eleverne Simon, Casper og Nickolaj fra Auning Skole har sammen med deres pædagog Marie Fuglsang Brouer lavet en video, der handler om sabotagen af Auning Møbel- & Madratsfabrik i 1943. 

Eleverne har studeret baggrunden for sabotagen og hvilken betydning aktionen fik for en enkelt af sabotørerne. Herefter har de bygget hele fabrikken op for at kunne lave en spændende video om sabotagen. 

AuningBymuseum.dk har fået lov at bringe videoen, sådan at endnu flere kan få en spændende og dramatisk tolkning på begivenheden tilbage i 1943.

Videoen er redigeret i bedste action-stil

 

 

 

 

 

I 1952 havde bogholder Knud Beuschau 25 års jubilæum på møbelfabrikken og finerværket. Randers Dagblad skriver, at familien Beuschau boede i Vestergade, men ikke hvilket nummer. Hvem ved hvilket hus Knud Beuschau boede i?

Direktørboligen og fabrikken i Vestergade.
Direktørboligen ligger fortsat på den gamle fabriksgrund på hjørnet af Vestergade og Centervej.
Dette hus i Vestergade er opført til en regnskabschef på Auning Møbel- og Madratsfabrik.

Knud Søgaard Poulsen fortæller om Aunings store møbelfabrik, som nær var gået konkurs i 1932:

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:19. april 2017

Besøg

Alt om sport og idræt i Auning
Vi har åben 24 timer i døgnet!
- i idrætcenteret og i byen

Auning Handelsudvalg

"Kop&Kande"?
"Auning Kart Park"?