Søg

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

 

Auning Savværk

Scheel og Gerstrøm

                                                        .
Auning Savværk og Tømmerhandel har haft stor betydning for Auning by igennem 90 år. Savværket har givet mange gode arbejds- pladser gennem årene og har givet mange underleverandører og servicefag gode indtjeningsmuligheder helt frem til 1990, hvor savværket blev lukket.


Savværket formåede i næsten 90 år at tilpasse, når vilkårene og mulighederne for savværket ændrede sig. Det har også været en eksportvirksomhed, primært til det tyske bygningsindustri. her har samarbejdet med jernbanen haft afgørende betydning. 

Det har også været en farlig arbejdsplads, som har medført adskillige lederede finger og hænder for de folk som har arbejde 48 timer om ugen.

 

I en annonce i Jyllands-Posten 1906 er savvækets navn
"Auning Sav- og Høvleværk". Måske er det også det firmanavn, som står på skiltet på billedet herunder og på tegningen øverst.
Auning Savværk, 1910
Annonce fra Rougsø-Sønderhald Herreders Folkeblad 1938

Jørgen Justesen, der i mange år arbejdede på Savværket
har indleveret og kommenteret de næste 10 foto:

Udkørslen fra Auning savværk og Tømmerhandel
Forvalter Kaj Villumsen i samtale med en chauffør.
Omstillingsbord på savværkets kontor.
brændselshandler H. C. Jensen med Musse som kørte varer ud i Auning by.
Pladsen mellem kontor og savværk med trælastladen til højre.
Træ til tørrestuen. Savværket forarbejdede selv brædderne til gulv/loft.
Forvalterne Bjørn Mogensen og Alfred Sørensen. Sørensen stod tidligere for den briketproduktion, som savværket havde i Løvenholmskoven.
Savværkets tørrestue.
Lager af færdigskåret træ.
Kasseværkstedet, hvor der blev lavet ostekasser til bl.a. Skødstrup og Råsted Mejerier.

Auning Savværks udviklinghistorie år for år


1901:
 Lensgreve Jørgen Carl Scheel etablerede savværk i Auning. Få år efter overtog købmand F. C. Gerstrøm savværket.

1906: Savværket beskæftiger i hvert fald 15 mand 

1925: Købmand F. C. Gerstrøm dør. Gerstrøms enke køre forretningen videre.

1930: Gerstrøms enke afstår savværket til Randers Aktie Tømmerhandel. Aktieselskabet Auning Savværk og Tømmerhandel etableres med Thorkild Nielsen som direktør. 

1932: Danske savværker er inde i en afsætningskrise og må oplagre opskårne varer.

Pålæsning af træ fra savværket ved Auning Station

1935: Efter flere forhandlinger træffes overenskomst med savværksarbejderne om 95 øre i timen for 48 timer om ugen.

1936: Der installeres spånsugning fra alle save og høvle.

1939: Hver middag kl. 12 genlød hele Auning af 3 dampfløjter, som markerede frokostpause for de mange industriarbejdere på Auning Savværk, Kartoffelmelsfabrikken og Auning Møbel- og madratsfabrik. Så var det bare med at komme af vejen, når folk strømmede ud på cykel og gåben, for at komme hjem og spise frokost.  De 3 fabrikker kørte samtidig i 25 år - fra 1918 til 1943.

Oplægspladsen

1940: Danmarks besættelse betyder begrænsede importmuligheder for trælast, men øgede muligheder for anvendelse af dansk træ.

1941: Opskæring af bøgetræ til generatorbrænde som erstatning for benzin påbegyndes. Der opføres 2 tørrestuer.

1942: Auning Savværk køber Marie Magdalenes Savværk især for at opnå større trætildeling. Kontorbygning i Auning udvides. Frokoststue med toilet og varme for mandskabet opføres. Der er omkring 30 ansatte.

Savværkets personale 1942-43: 
Stående fra venstre: PEDER CHRISTENSEN, VALDEMAR NIELSEN, CHR. LAURSEN, LEO RAFN, CHR. RASMUSSEN, ALFRED ANDERSEN, PEDER PEDERSEN, HARALD HANSEN, ANKER SØRENSEN, VÆRKFØRER POULSEN, M. KRISTIANSEN, JENS ABRAHAM, AAGE HØJHOLDT - ANTON FREDERIKSEN - JACOB PEDERSEN - CHR. BAK - HANS RASMUSSEN - EINAR LAURSEN - MARIUS BAK - PEDER MADSEN. Siddende fra venstre: JENS GYLDENLØV JENSEN, VAGNER NIELSEN, VERNER RAFN, DIREKTØR, RICHARD NIELSEN, MAGNUS NIELSEN, MARK THYGESEN, VERNER KNAP.

 

1943: Auning Savværk overtager ledelsen af Randers Aktie- og Tømmerhandel. Samme år oprettes savværk i Mariager. Thorkild Kampmann bliver ansat som forvalter på Auning Savværk.

1946: Thorkild Kampmann forlader savværket og søger ud i verden for at videreuddanne sig. Arbejde bl.a. 12 år i Uganda som ”træmand”. Der kommer atter benzin til landet og produktionen af generatorbrænde ophører.

1947: Løvenholm Tørvestrøelsesfabrik købes. Produktionen af ægboxe sættes op til 1500 stk. pr. uge.

1950: Den første Novopan spånplade produceres i Pinstrup

1951: Løvenholm skovene overgår til fonds-eje. Savværket omlægges i nyopførte bygninger og ny emballagefabrik etableres.

Klik for en læsbar version
Fra Randers dagblad i 1954. Klik for en læsbar version
Fra Randers dagblad i 1954

1953: Det vedtages at indkøbe 1 gaffeltruck, 4 heste sælges samtidig. Maximalpriser på dansk nåletræ ophæves.

1954: Ny kantine med brusebad og garderobeskabe opføres. 

1955: Løvtræsavværket udbygges og ny bloksav tages i brug. Den sidste hest sælges. Salg af ægboxe ophører. Virksomheden har bestået i 25 år.

1959: Ny kontorbygning opføres.

1961: Løvenholm Tørvestrøelsesfabrik afhændes.

1962: Overgang til total el-drift. Den gamle dampkedel yder kun damp til opvarmning.

1963: Efter 33 års ansættelse forlader Richard Nielsen savværkets direktørpost på grund af alder. Tidligere forvalter Thorkild Kampmann kommer tilbage og overtager direktørposten. Under Kampmanns ledelse oplever virksomheden en markant vækst.

1964: Savværket omlægges, alle save udskiftes til nyt ARI-anlæg. Der indføres maskinel afbarkning af stammerne før opskæring.

1967: Landet rammes af orkan og en større mængde skovtræer vælter. Dette bevirker betydelig prisfald på alle træprodukter.

1968: 18.00 m2 nabogrund købes af Kartoffelmelsfabrikken. Det besluttes at indstille driften af Mariager Savværk.

Med jernbanen i baghaven, var det bekvemt at få læsset tømmeret,
så det kunne komme videre ud i verden.


1969: Ny produktionslinje med 3-klinget tømmersav startes. Produktionen fordobles til 12.000 rummeter råtræ. 

1970: Officiel overgang til metermål overalt i trælast og savværkbranchen.  Ny pladehal og pakkeskur opføres.

1971: Savværket får sin første flishugger. Løvtræskæring ophører. Løvtræsavværket ombygges til opvarmet lager for trælasten.

1972: Anders Leif Film og TV er på besøg og laver nogle optagelser fra savværket

1974: Marie Magdalene Savværk nedlægges. Medarbejderne herfra overføres til Auning Savværk.

1975: På grund af arbejdsmangel indføres 3-dages arbejdsuge i en periode på 3 måneder. Det opvarmede lager indrettes til mini-byggemarked.

Kusken "HC Formbrændsel Jensen" leverede varer ud i byen og nærmest omegn

1976: Auning Savværk og Tømmerhandel køber Auning Finerfabrik, Vestergade 46 og indretter her det første egentlige byggemarked på i alt 1000 m2. På samme grund lå tidligere kæmpefabrikken Auning Møbel- og Madratsfabrik. 

Omtale i anledning af 75 års jubilæet samt overtagelse af Auning Finerfabrik.

Annonce i Sønderhald Kommunale Håndbog udgivet i 1978

1979: Eksporten af trævare til Tyskland går trægt på grund af byggekrise i Tyskland og konkurrence fra Østrig og østlandene. Folk sendes i perioder på 3-dages arbejdsuge.

1980: Auning Savværk og Tømmerhandel fejrer 50 års jubilæum. 44 medarbejdere er beskæftiget i virksomheden. Samtidig har virksomheden igen en markant afsætningskrise, som man kæmpede med i 30-erne. Denne gang på grund af at landbrugs- og parselhusbyggeriet næsten var gået i stå. Dette rammer både savværket og byggemarkedet.

1981: Savværket kan fejre at det i år er 80 år siden lensgreve Jørgen Scheel etablerede savværk i Auning. Spånsilo bliver totalt raseret af en brand. Branden startede formodentlig i varmecentralen, som ligger i spånsiloens underetage(!)

1987: Medarbejderne er usikre på savværkets fremtid og naboklager over støj.

1990: De gamle bygninger står overfor en omfattende ombygning, der vil kræve meget store investeringer for at klare tidens krav til miljø og effektivitet. Desuden indløb der flere naboklager over støj- og støvgener. Alt dette bevirkede at man valgte at nedlægge hele virksomheden sidst i 1990-erne.


Århusvej har tidligere heddet Søndergade. Hvornår vejen kommer til at hedde Århusvej vides pt. ikke. (I 1975 hed den ihvertfald Søndergade).

Et luftfoto fra før 1950. Århusvej løber her ind i byen med katoffelmelsfabrikken og savværket på højre side af vejen. Klik på billedet for et større foto.
Kontorbygningen fra 1954.
Sådan ser kontorbygningen ud i dag. Bygningen til højre blev opført i 1910 til savværket første kontor. Se tegningen i toppen af siden.

Farlig arbejdsplads

Ingen tvivl om at Auning Savværk har været en farlig arbejdsplads, som har invalideret alt for mange gode mænd. Vi høre kun om ulykkerne, men hører ikke noget om hvad der er gjort for at minimere de grimme ulykker. Eller hvilke arbejdssituation, folk havde efter ulykkerne.

Her nogle klip fra Randers Dagblad sidst i 1950'erne:

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:27. august 2017

Besøg

Alt om sport og idræt i Auning
Vi har åben 24 timer i døgnet!
- i idrætcenteret og i byen

Auning Handelsudvalg

"Kop&Kande"?
"Auning Kart Park"?