Søg
Auning Radio & TV

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner 

Auning Smede- og Maskinforretning

I 1917 startede et eventyr, som stadig kan spores i gadebilledet. Mest markant i form af Mazda-forhandleren på hjørnet af Vestergade og Industrivej.

Nok det ældste foto af Auning Smede- og Maskinforretning. Hestene fik nye sko under et halvtag foran det der i dag er genbrugsbutik, Østergade 17
Artikel fra Rougsø-Sønderhald Herreders Folkeblad, 12. februar 1981.
I 1967 flyttede dele af virksomheden ned på hjørnet af Vestergade og Birkevej (nuværende Industrivej). Bemærk Mazda-logoet til højre. Dette logo blev anvende i perioden 1962-1975.
Hans Jørgen Larsen oplyser: Logoet til venstre er HANOMAG's. Dette lastvogns-mærke solgtes i stort antal i 70'erne. Det var lette lastvogne som var særdeles populære blandt håndværkere.
Modellerne F-20, F-30 og F-45 var helt almindelige i trafikken. Nørgaard Ost havde et stort antal Hanomag'er. Houlberg Kristensen havde forhandlingen her i området til omkring 1975.
"Kristensen" i forretningensnavnet skrives også som "Christensen".
1981: John Rasmussen, 29 år. Preben Ladefoged, 31 år. Finn Juul Kristensen, 31 år. Ove Kaspersen, 22 år. Henning Wittrup, 38 år.
Tegning af beboelse og værksted i 1940'erne. Østergade 17
Halvtaget er fjernet og der er komme skilte på gavlen af Østergade 17
Østergade 17. Farvelagt foto fra omkring 1950'erne.
Udstilling af den dansk producerede BUKH-traktorer.
Det gamle værksted, Østergade 17, var sidst i 50'erne indrettet som udstillingslokale. Skiltet over udstillingsvinduerne er fra BUKH, den dansk producerede traktor.
Senere blev lokalerne bl.a. anvendt som tøjforretning, da smedeværkstedet flyttede over på den anden side af vejen til Østergade 16. I dag holder Genbrugsen til i lokalerne.
I 1956 flyttede dele af værkstedet over på den anden side af vejen. Med facade ud mod Østergade og værksteder ned ad Lunavej.
Et kig ned af Lunavej med en nyere hal.
Fra 1986 til 1989 var Auning Smede- og Maskinværksted ejet af Arne Christensen. Foto fra artikel i Folkebladet omkring 1988.
I en årrække blev der produceret gummivogne. I højsæsonen blev der fremstillet 3 vogne pr. uge. Disse robuste Auning-vogne kørte stadig, da virksomheden hold 25 års jubilæum i 1967.
Klargøring til høsten
I en kort årrække fra 1986 til 1989 var Auning Smede- og Maskinværksted ejet af Arne Christensen. Præsentationsartikel i Folkebladet omkring 1988.
I 1990 bliver smede- og maskinforretningen opkøbt og genstartet af Kaj Dahl Andersen. Kaj flytter Auning Blikkenslagerforretning fra Århusvej 4 til Østergade 16 og omdannet navnet til af Auning Smede- og Maskinforretning.


Tilbage i 1917 startede smedemester Niels Kristensen sin virksomhed i Østergade 17. Han drev virksomheden frem til 1942 hvor Frode Houlberg Kristensen overtog forretningen efter sin far Niels Kristensen. Efter forretningsovertagelsen var det især vognarbejde og hestebeslag, man arbejdede med, og der blev i årene fra 1943 til 1945 lagt ca. 4500 par hestesko på, hvilket giver et gennemsnit på 5 par sko pr. arbejdsdag.

I 1947 byggede Frode Houlberg Kristensen sammen med sin bror værkstedet på Østergade 16 og under firmanavnet Brdr. Kristensen begyndte man at fremstillingen af halmpressere, som dog hurtigt blev afløst af en produktion af formbrændselspressere, der gav god beskæftigelse i nogle år.

Da formbrændslet gik på retur blev denne produktion opgivet til fordel for gummivogne, og der blev i højsæsonen fremstillet 3 vogne pr. uge. Disse robuste Auning-vogne kørte stadig, da virksomheden hold 25 års jubilæum i 1967.

I 1956 overtog Frode Houlberg Kristensen sin brors halvpart af firmaet Brdr. Kristensen og flyttede den gamle forretning over gade på Østergade 16. Samtidig startede man med reparation af traktorer og da firmaet blev forhandler af de dansk producerede Bukh-traktorer, blev traktorerne det dominerende forretningsområde.

I 1959 rykkede mejetærskerne ind, da firmaet blev forhandler af Dronningborg mejetærskere. Disse pladskrævende maskiner var en medvirkende årsag til at man i 1967 startede byggeriet på hjørnet af Vestergade og Birkvej (nuværende Industrivej) i 1967. Her blev plads til et moderne mejetærsker- og traktorværksted med komplet reservedelslager.

I disse år blev der også etableret en gren inden for varme- og sanitetsområdet med specielt uddannet personale. Firmaet kastede sig også over malkemaskiner og uddannede folk som Alfa-Laval-montører, så man kunne stå til rådighed for alle Alfa-Laval malkemaskine kunderne på hele Djursland.

I 1980 bliver Auning Smede- og Maskinforretning autoriseret Volvo BM-forhandler.  Finn Juhl Christensen blev ansat som afdelingsleder. Finn Juhl Christensen havde tidligere selv forhandlingen af Volvo-traktorer, da han ejede Auning Maskinværksted, Århusvej 26, som lukkede foråret 1980. Forretningen har fortsat adresse både i Østergade 16 og Industrivej 114.


I 1980 bliver Auning Smede- og Maskinforretning omdannet til Houberg Kristensen ApS.

Omkring 1990 lukker Houberg Kristensen ApS smede- og maskinforretning ned i Østergade. Forretningen på hjørnet af Vestergade og Industrivej fortsætter under navnet Houberg Kristensen ApS.

Senere ændres til forretningen navn til Houlberg & Wittrup A/S. Salgschef Henning Wittrup er gift med Bodil, datter af Frode Houlberg Kristensen.

I 1990 bliver smede- og maskinforretningen opkøbt og genstartet af Kaj Dahl Andersen. Kaj flytter Auning Blikkenslagerforretning fra Århusvej 4 til Østergade 16 og omdannet navnet til af Auning Smede- og Maskinforretning

I 1999 bygger Kaj Dahl Andersen nyt på Vestergade 46E og flytter forretningen hertil og tager sit gamle firmanavn: Auning Blikkenslagerforretning tilbage. 


Østergade 14-16 bliver solgt, revet ned og nye boliger opføres
på grunden i 2004.

 

Houlberg & Wittrup A/S var en af de første som i Danmark blev aut. Mazda-forhandler med eget service værksted.  I 1997 blev man også forhandler samt service værksted for Suzuki biler.

Oktober 2005 vælger den daværende indehaver Henning Wittrup, som, sammen med sin kone Bodil, har drevet firmaet i de mange år, at gå på pension. De overdrager firmaet til Jesper Møller.

Efter kun 2½ år som selvstændig i Auning, får Jesper Møller igen muligheden for at udvide forretningen. Denne gang ikke på matriklen i Auning, men ved køb af Mazda og Suzuki i Randers. En forretning som gennem flere år har været blandt de store Mazda og Suzuki forhandlere.

Udover at sælge og servicere både Mazda og Suzuki biler, sælger Houlberg og Wittrup A/S også brugte biler. Firmaet har i dag godt 40 medarbejdere.

 

Bodil og Henning Wittrup med årets bil og personale med flag i hænderne, samlede foran firmaets salgsafdeling i 1993.
Den østlige ende af salg og værksted i 1993.

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:14. juli 2017

Besøg

Alt om sport og idræt i Auning
Vi har åben 24 timer i døgnet!
- i idrætcenteret og i byen

Auning Handelsudvalg

"Kop&Kande"?
"Auning Kart Park"?