Søg
Auning Radio & TV

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Om Auning Bio og ejendommen Vestergade 34

1937: Egon Stenfeldt starter Auning Bio som ejer og biografdirektør.
1938: Egon Stenfeldt kører samtid rundt i Vestjylland med sin rejsebiograf.

1939: Første større renovering.

1952: Endnu en større renovering står færdig.

1969: Kirsten Stenfeldt overtager biografen efter sine forældres død.

1973: Biografen genåbner efter en større renovering.

1983: Kirsten Stenfeldt forsøger at skabe et kulturhus i samarbejde
           med Sønderhald Kommunen.
           Hobro Bio forsøger med enkelte eftermiddagsforestillinger for børn.
1981: Auning Aktørforening forsøger at etablere et kulturhus med filmklub.

1985: Biografen lukker endeligt. Inventaret sælges til en biograf i Mariager 
1981: og bygningen sælges til investorer fra Randers. 
           Kirsten Stenfeldt flytter fra Auning.

1987: Bygningen ombygges til 4 lejligheder.

1998: Ole Bernhard Kristensen, Dansk Bygnings Service køber huset.

Denne bougalow opførte Egon Stenfeldt til biograf og med privatbolig på 1. sal i 1936. I kælderen stod et centralvarmeanlæg, hvor der blev fyret med tørv. Klik på billedet for at se et større foto!

Kirsten Stenfeldt fortæller om biografens historie

Kirsten Stenfeldt

En dag i maj 2016 kom Kirsten Stenfeldt til Auning for at fortælle historien om Auning Bio til Auning Bymuseum:

Min far, Egon Stenfeldt var født i 1912, og inden han blev 21 år i 1933 købte han biografen i Mørke. Så han måtte snyde med sin alder for at få en bevilling, som man skulle være over 21 for at få.

(Ifølge Biografmuseet.dk blev Mørke Bio den 1. oktober 1936 afhændet til Karen og Carl M. Møller.)

Min far og mor bliv gift i 1937 og familien besluttede sig for at etablere sig i Auning.

Min far, som dengang var 24 år gammel, var selv med til at bygge biografen og privatboligen på 1. sal. Biografen stod klar til indvielse i 1937. Jeg mener, bungalowen kostede omkring 22.000 kr. Min far ville gerne have haft røde mursten, men det kostede et par tusinde ekstra, så det var der ikke råd til!

Klik for at se et større foto af salonen.

I starten havde min mor, Maja Stenfeldt, der stammede fra Pindstrup, frisørsalon på 1. sal, hun var uddannet frisør. Og min far reparerede radioer for folk. Han var egentlig uddannet mejerist.

Fordi man brugte kulbuelys og nitratfilmen var meget brandfarligt, var en uddannelse til operatør nødvendig. Denne uddannelse tog man i København. 

I operatørrummet stod der 2 Bauer-projektorer med kulbuelys. På grund af brandfaren var adgangen til operatørrummet specielt brandsikret. Bauer-projektorer blev produceret i Tyskland i årene 1935-37.

Jeg kan huske som barn, at min mor passede den daglige drift af biografen, når min far i flere dage kørte rundt i Vestjylland med sin rejsebiograf. På et tidspunkt blev der ansat folk til at køre ud med rejsebiografen. 

Rejsebiografen blev senere solgt til Martin Heinrich Imker Vogelbein, en søn af cirkusfamilien Miehe. Jeg kan huske de var hjemme hos os og spise frokost i forbindelse med salget.

Kaj Petersen har hjulpet med at finde ud af bilmærke og model: En Peugeot 302 fra engang i 30'erne. Måske 36-37. Den er noget ombygget i forhold til originalen. Men på det tidspunkt kan den være ombygget på et dansk karrosseriværksted.

For at være filmoperatør krævedes et særligt "Operatørbevis", som blev udstedt af politiet og påført brandmyndighedens underskrift. Anette Bering har lånt os dette operatørbevis, som har tilhørt hendes far, L. D. Steffensen, som var cykelhandler, depotbestyrer for Kosangas samt Thor øl og mineralvand i Kirkegade 5. 

Asta Nielsen, datter af  Søren Marius Nielsen, byens første kæmner, fortæller: Fra min tidligste ungdom (i 1930'erne) kan jeg huske, at der altid var nogle af de ældre søskende hjemme i julen og påsken. Far havde derfor i flere år til 2. juledag og 2. påskedag en stående reservation af hele 4. række i Auning Bio - 12 pladser, de bedste i hele biografen. Der var aldrig problemer med at få fyldt pladserne op.

 

 

Inden ombygningen i 1939 beskriv Maja Stenfeldt biografsalen på følgende måde: Bio var for daarlig, ingen kunne se bag en høj frisure, det maa laves om. Taget var saa utæt som et hullet sold, og varme kunde ikke naa i Bio ind.

Den oprindelige biografsal inden renoveringen i 1939. Klik for et større foto.
Biografen blev bygget med et brændefyr stående i kælderen. Under krigen var brændselet tørv. Der var et stort udhus bygget af træ til opbevaring af tørvene. Varmen fra centralfyret i kælderen blev blæst ud gennem de 2 riste på hver sin side af det nye lærred. Egon Stenfeldt var selv med til at udvikle varmeanlægget i biografen. Foto fra omkring 1962.
Billetlugen med gelænder, hvor Kirsten Stenfeldt som barn har slået mange kolbøtter.
Facaden blev moderniseret med altan i 1948. Af skiltet til højre for indgangen fremgår det, at der spilles tirsdag, onsdag og torsdag kl. 8.
Klik for et større foto!
Luftfoto af biografen fra midten af 1950'erne.
Egon Stenfeldt var til biler. På billedet ses Stenfeldts Mercedes.

1952: Festlig genindvielse af Auning Bio

I Folkebladet fra den 14. februar 1952 er der en fin beskrivelse af hvordan Auning Bio var blevet moderniseret og genindviet:

Klik for en større artikel.
Maja, Kirsten og Egon Stenfeldt ved festligheden på Auning Kro i anledning af genindvielsen i 1952.
Facaden efter endnu en renovering i 1952.

Kirsten Stenfeldt fortæller: Min far var til biler og interesserede sig meget for nye tekniske muligheder. Han var bl.a. meget tidlig ude, da han først i 1950’erne købte det største fjernsyn man kunne få og satte det op i biografen. Så kunne han vise fjernsynudsendelser bl.a. ”Kvit eller dobbelt” og Ungarnshjælpen inden filmforevisningen. Det var meget populært, og biografen var stuvende fuld.

Da vi overtog biografen i 1969 brugte man en langt bedre lyskilde end kulbuelys, og selve filmene var ikke længere brandfarlige (de kunne kun smelte), så man behøvede ikke at have en operatøruddannelse, men en bevilling skulle man have for at drive biograf.

Artikel i Randers Dagblad
Kø foran biografen i 1968.

Kirsten Stenfeldt fortæller videre: Min daværende mand, Dieter Steenbuck og jeg fik i 1973 malet biografsalen i nye spændende farver, designet af Verner Panton og indrettet af arkitektfirmaet Kjøge-Gruppen, der bl.a. også stod for indretningen af Restaurant Varna i Århus.

Til genindvielsen var billetpriserne som i 1937: 1,25 kr. for voksne og 50 øre for børn.

Da vi startede i 1969 valgte vi at vise kvalitetsfilm mandag aften. For at skaffe publikum sendte vi invitationer ud til en lang række udvalgte personer, foreninger og organisationer, som vi mente kunne være interesseret i at se kvalitetsfilm. Det blev en succes, og der kom folk langsvejs fra, og det var et helt andet publikum end normalt.

Artikel om genindvielsen den 1. januar 1973
Ove Jørgensen oplyser: De 3 børn på første række er fra højre Jimmy, Gitte og Ebbe Jørgensen.
Foto fra genåbningens forestillingen "De røde Heste" i 1973.
På billedet ses Kirsten Stenfeldt og hendes daværende mand, Dieter Steenbuck. Bemærk Verner Pantons design på scenetæppet.
Lærer Jørgen Ruus tegnede biografbygningen i 1973.
Klik for en større tegning.
Hele pensionistforeningen var inviteret gratis i biografen, da den blev genåbnet i 1973.



I forordet til bogen
"Velkommen til
Sønderhald Kommune"
fra 1975, byder
borgmester G. Kirk Thøgersen
tilflytterne velkommen
og fremhæver bl.a.,
at Auning har en biograf.

Kirsten Stenfeldt fortæller: Der var flere årsager til at de små biografer i provinsen måtte lukke. Dels var filmudlejerne meget barske med deres udlejningsregler. Disse regler favoriserede biograferne i de store byer og gjorde det meget svært for biograferne i de mindre byer. Og dertil kom videoudlejning og fjernsynets fremmarch.


Blokaden af amerikanske film
Efter krigen vendte de amerikanske film tilbage til det danske marked og overtog hurtigt føringen. De amerikanske selskaber MPEA var imidlertid utilfreds med de lave procentsatser biograferne betalte i leje af filmene.  Desuden ville staten ikke ofre udenlandsk valuta på filmindkøb.

Modtræk fra de amerikanske filmproducenter var tilbageholdelse af de store film på det danske marked. Dette førte til Scarlett-færgerne fra København til Landskrona, sådan at man kunne komme til Sverige for at se f.eks. Borte med blæsten. 

Fra oktober 1955 til juli 1957 lavede MPEA en regulær blokade mod danske biografer. Først fra 1958 kom de amerikanske film tilbage. I disse år blev der vist mange tyske, franske og engelske film.

Det havde store økonomiske konsekvenser for biograferne i denne periode og trods protester fra biografejerforeningerne forlod biografejerne successivt derfor blokaden. Min far hørte til nogen af de første efter de store biografer havde tiltrådt de nye aftaler.

Min far investerede en del i 1960'erne: Nye Bauer 14 projektorer med Xenon kolber, nye stole og sofarække, udbygning af lærredet til widescreen og CinemaScope og foyeren blev totalt renoveret. 

Nyindrettet billetsalg og kiosk. Klik for et større foto.
De røde sofaer er stadig i familien Stenfeldt eje.
De nye sofaer blev omtalt i avisen 1965

Kirsten Stenfeldt fortæller: Da vi valgte at stoppe, gik vi til den daværende Sønderhald Kommune, med rådhus i Middelgade, og tilbød, at vi lavede et kulturhus. Men kommunen var ikke interesseret.

Hobro Bio forsøgte med enkelte eftermiddagsforestillinger for børn, men det kunne ikke løbe rundt.

Herefter prøvede Auning Aktørforening med bl.a. Tom Bytoft at drive biografen, men efter en kort periode måtte de også stoppe.

Herefter solgte jeg inventaret og alle maskinerne til en biograf i Mariager. Bygningen blev solgt og jeg valgte at forlade Auning.

Klik på artiklen for at få en læsbar version.

Tom Bytoft fortæller, om dengang han var med til at drive biografen.
Optaget 28.02.14 på Kulturperronen af Henning Millard.

Den tidligere biograf blev i 1987 ombygget til lejligheder, og der står stadig B(I)O på facaden. 

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Film i Auning Bio 1965

Pluk fra Erindringslisten

Randers Dagblad havde i mange år en såkaldt "Erindringsliste" på lokalsiderne. Formålet var bl.a. at minde om forestillingerne i biografen. Nedenfor ses nogle af de film som er blevet nævnt i avisen i 1965:

Auning Bio kl: 20.15:
- Flyvereskadrille 633
- Don Olsen kommer til byen
- Kampen om Næsbygaard
- SOS Ashiya
- Drama paa Hawaii
- Charleys tante
- Lige i øjet
- Banco i Bangkok

Midnatsforestillingen kl: 22.30: 
- Prærien sletter alle spor
- Det sker i nat
- Farlige forbindelser
- Luftens musketerer

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:14. juli 2017

Besøg

Alt om sport og idræt i Auning
Vi har åben 24 timer i døgnet!
- i idrætcenteret og i byen

Auning Handelsudvalg

"Kop&Kande"?
"Auning Kart Park"?