Søg
Auning Radio & TV

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Historien om Blomsterdalen

Jens Erik Mehlsen fortæller om dette postkort: Fotografiet er taget fra bakken hvor Bakkesvinget ligger i dag. Det lille hus lidt til venstre for midten er "tromlehuset", hvor kommunens tromle "boede". Til venstre for tromlehuset ses starten på et græsareal, der strakte sig helt hen til Ndr. Skole. Her spillede vi fodbold. Mellem trumlehuset og byen ses Erik Friis-Andersens forældres hus som senere blev til Blomsterdalen.


Erik Friis-Andersen startede i 1963 med at producere småplanter til salg gennem grossister. I begyndelsen i mindre drivhuse med 3-4 medarbejdere. Drivhuskapasiteten blev udvidet flere gange under Friis-Andersens ledelse.

I slutningen af 1989 afstod Friis-Andersen 5000 kvadratmeter drivhus til 4 medarbejdere, der navngav firmaet Frisa Planter. Bent Petersen blev direktør for firmaet.

Friis-Andersen og hans kone havde ved salget betinget sig at de kunne blive boende i villaen midt i gartneriet frem til år 2000. Desværre nåede Friis-Andersen ikke at nyde sit otium, da han døde 2 uger efter salget af gartneriet. Enken var langt op i 90'erne, da det blev år 2000. De daværende ejere håndhævede, at enken skulle flytte. Det blev til Møllehjemmet. 

I 1992 var der ansat 20-25 medarbejdere og i højsæsonen var der  tæt på 50 ansatte. Frisa købte frø bl.a. i Japan, fik dem til at spire og eksporterede småplanterne tilbage til fjernøsten, mere præcist Taiwan. Småplanterne blev også solgt til gartnerier i Danmark og resten af Europa.

Da Asger Bertram overtog direktørposten fra Bent Petersen i 1998 blev der årligt produceret 40-50 millioner småplanter på gartneriet i Auning. 25% blev eksporteret. ”Råvaren” hos Frisa er frø. Nogle så små, at de ikke kan skelnes med det blotte øje. 

Frø til knoldbegonier hostede i 1998 ca. 5.000 kr. pr. gram Det var altså frø, som var dyrere end guld! Frøene blev sået via computerstyrede maskiner og spirede i specielle ”opvågningsstuer” med høj temperatur og luftfugtighed. I 1998 var Frisa det eneste gartneri i Danmark, som anvendte denne teknologi.

Frisa Planter var det eneste gartneri i miles omkreds. Derved undgik man smittefaren fra andre garnerier. Når lastbilen kom hjem om aftenen, blev lastrummet med transportvogne og det hele opvarmet med 70 grader varm luft. Man ville under ingen omstændigheder have smittekilder ind i gartneriet.

I 1998 ville Asger Bertram gerne udvide gartneriet, men manglede plads på grunden. Kommunen havde en industrigrund, der støder op til gartneriet, men Frisas konkurrenter kunne købe landbrugsjord til en helt anden pris, så det ville blive for dyrt for Frisa, at købe kommunens jord. 10.000 kvadratmeter drivhus rådede Frisa over, da de stoppede produktionen på Kirkegade 21 i Auning.

Efter lukningen af gartneriet i Auning, bliv der produceres småplanter på to andre lokaliteter: Stige (10.500m2) og Skæring (6.000 m2). Her var der i højsæsonen 30 ansatte i produktion.

Frisa Planter blev opkøbt af Sakata Ornamentals Europe A/S, et selskab i den japansk ejede globale frøkoncern Sakata Seed Corporation. Måske er det fortsat Sakata, som ejer grunden?

Flere lokale folk, ser mange muligheder i hvordan der kunne bygges spændende boliger på grunden.

I 2009 trækker det japanske frøfirma Sakata sig ud af Frisa Planter. Samtidig skiftede Frisa navn til Nordic Ornamentals ApS. 

I 2011 startede nedbrydningen for at gøre grunden mere salgsbar. Første i 2017 blev de sidste bunker cementbrokker kørt væk.

Se et af de sidste kataloger fra Frisa Planter nederst på denne side

Frustrationen over manglende aktivitet og affald på veje og haver.
Malerisk, men farligt!
Kreativiteten i byen fejler ikke noget :O)
Ikke blomsterstøv, men betonstøv til bulder og brag!

Er der fejl i ovenstående eller har du supplerende oplysninger eller billeder, er du velkommen til at kontakte os. Brug eventuelt denne formular:

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:20. april 2017

Besøg

Alt om sport og idræt i Auning
Vi har åben 24 timer i døgnet!
- i idrætcenteret og i byen

Auning Handelsudvalg

"Kop&Kande"?
"Auning Kart Park"?