Søg
Auning Radio & TV

Ophørte foreninger

I Auning har der altid været tradition for et rigt foreningsliv. Hver tid sine foreninger. Folkedanserforeningen og flere andre findes ikke mere. Men så er der kommet nye til, f.eks. Auning Borgerportal.

Her nogle af de foreninger og lignende, som ikke er aktive mere. Der finde givet flere. Hjælp erne med at supplere listen. Brug eventuelt skemaet nederst på siden.

Auning Afholdsforening

Auning Aktørforening

Aldersrenteforeningen, Auning

Auning Brevdueforening

Auning Datastue

Auning Folkedanserforening

Auning Foredragsforening

Auning Grundejer- og Beboerforening

Auning Havekreds

Auning Hobbyklub

Auning Kloarkselskab I/S

Auning Koret

Auning Løbeklub
                     Auning og Omegns Fagforening

Auning Skytteforening

Auning Ungdomsforening

Bordtennisklubben Fritiden

D. N. S. A. P. Auning afdeling

DUI

Indre Mission i Auning

Landsgarderstævnet i Auning

Team Jumbo

Træindustriarbejderforbundet, Auning Afdeling

Tænketanken 'Tænk Højt'

 

DUI - LEG og VIRKE i Auning

DUI i Auning er nedlagt i 2015 og klubhuset på Reimersvej 9 er solgt til Auning Jagtforening.


Den sidste formand: Bettina Grau Arino
mail: btg@remove-this.danlind.dk, tlf. 6016 2404

Den sidste kasserer: Helle Ardal Andersen 
mail: ardal@remove-this.vestdjursnet.dk, tlf. 4018 6230

Den ældste del af DUIs hus på Reimersvej 9 er fra 1949.
Annonce i Folkebladet Djursland februar 1952

Auning Afholdsforening

Auning Afholdsforening blev stiftet i 1883. Den første formand var gårdejer og senere sognerådsformand N. A Busk. Foreningen havde i nogle år mødelokale hos skomager S. M. Pedersen, Vestergade 8 (nedrevet og grunden indrettet som bytorv).

Fra 1907 har der været afholdshjem ved bager N. Sams

Vi ved at 1. lærer J. K. Rasmussen var formand i 1918 og at der dengang var op imod 200 medlemmer.

På Sønderhalds Egnsarkiv ligger denne sang fra Auning Afholdsforenings 50 års jubilæum i 1933.

A2186

Auning og Omegns Fagforening

Fagforeningen havde dette opslag med i Rougsø-Sønderhald Herreders Folkeblad i 1936. Ud over annoncens oplysninger ved vi ikke meget om dette forening.

Træindustriarbejderforbundet, Auning Afdeling

Afdelingen af Træindustriarbejderforbundet i Auning havde sin egen fane. Den ligger i dag på Sønderhald Egnsarkiv.

Ingen tvivl om at træindustrien har været en betydelig industri med mange medarbejdere. Klik for et større foto!
Annonce i Folkebladet Djursland februar 1952

Auning Datastue

Auning Datastue har afslutte sine aktiviteter og har ikke planer om at fortsætte med flere kurser.

Inge Grundvad, Inger Millard og Henning Millard siger tak til alle de omkring 100 deltagere, som i 2012-2014 har deltaget i Auning Datastue.

Er man kørt fast eller har brug for hjælp, er der flere muligheder:
1. Brug kommunernes hotline til hjælp og vejledning: Ring 7020 0000
2. Få hjælp på Auning Bibliotek hver tirsdag kl. 13-15 eller ring: 8959 4300
3. Brug en PC-hjælper fra ÆldreSagen. 
    Kontakt Leif Jensen, mail: stopbold@gmail.com

Auning Gadebelysning

Rougsø-Sønderhald Herreders Folkeblad i 1938.

AUNING KORET

Auning Koret er desværre ophørt.

Koret havde Gitte Sloth som korleder og mødtes i en årrække på Auning Skole og var 3-4 gange årligt ude at optræde i forskellige sammenhæng med især rytmisk musik.










Auning Løbeklub

Auning Løbeklub blev oprettet af Niels Astrup Millard og Henning Millard i 2008.
Løbeklubben startede med at lave løbeskoler i Auning. På det første hold i 2008 mødte der 70 interesserede op.  

I 2010 indgik Auning Løbeklub og Team Jumboen i den nyoprettede Auning Motions Klub med løb og spinning.

Auning Aktørforening

Auning Aktørforening blev stiftet i 1979 med Tom Bytoft som formand.

Tom Bytoft fortæller, om dengang Auning Aktørforening forsøgte at drive biograf i Auning.
Optaget 28.02.14 på Kulturperronen af Henning Millard.

Auning Havekreds

Auning Havekreds blev stiftet i 1946. Et festskrift udgivet i anledning af Auning Havekreds 50 års jubilæum i 1996 ligger på Sønderhalds Egnsarkiv.
I 2007 blev Auning Havekreds opløset. Flere medlemmerne indgik i Norddjurs Havekreds

Landsgarderstævnerne i Auning


Den selvejende institution Landsgarderstævnet i Auning blev stiftet den 21. februar 1975, efter at Finn Hjortshøj fra Auning Handelsudvalg, havde taget initiativ til afvikling af det første landsgarderstævne i 1974.

Formålet var at arrangere landsgarderstævner hvert andet år i Auning for alle Danmarks uniformerede drenge- og pigegarder.

Målet var desuden at udbrede kendskabet til de forskellige musikalske stilarter som garderne beherskede.

Handelsudvalget tog initiativet, men Auning Håndværker- og Borgerforening, Auning Idrætsforening og repræsentanter for Sønderhald Kommune bidrog i planlægningen og gennemførelsen af disse i alt syv meget store arrangementer i Auning.

Det sidste stævne i Auning blev afviklet i 1988. Der blev senere afholdt landsgarder- stævner i andre byer.

Læs mere om Landsgarderstævnerne her

Team Jumbo

Team Jumbo var en uorganiseret gruppe løbere, primært mænd, der løb fra idrætscenteret hver søndag kl. 10 året rund. Man løb af sted uden opvarmning og uden aftale om hvor langt man ville løbe. Det tog man lidt hen af vejen. Når man kom op i skoven, talte man lidt om, hvor man skulle løbe hen. Mellem 10 og 20 km var ikke usædvanligt.

I 2010 indgik Team Jumbo reelt i den nyoprettede Auning Motions Klub med løb og spinning.

Flere af de gamle Team Jumbo løbere mødes en gang årligt til en julefrokost. De første år startede man med en løbetur. Så blev det til en gåtur, men de sidste på år er man gået mere direkte til bords :)

Team Jumbo bestod bl.a. af Bjarne Møller Nielsen, Erik Pedersen, Frank Bjerregaard, Henning Millard, Holger Laugesen, Ivan Ditlevsen, Kaj Skamriis, Kent Brandt Hansen, Lars Møller, Mette Hjorth, Mogens Sørensen, Pia Pedersen, Poul Engholm, Tommy Hjorth og Trine Bach Vinter plus en hel række, der var med i kortere periodder

Tænketanken Tænk Højt

Tænketanken Tænk Højt blev etableret i 2009. 'Tænk Højt' tog initiativet til at at Auning fik sin egen portal, nemlig AuningBy.dk.

Tænk Højt var med på Auning Messen 2009 med en stand i 2 etager.

Auning Hobbyklub

I 1968 omtales læge Frimoth Mehlsen som en drivende kræft i denne forening. Foreningen brugte i periode Det gamle Hospital som foreningslokale.

Auning Frysehus

På dette luftfotografi fra 1950'erne ses, i den røde cirkel, frysehuset i Brugsens baggård.


Over indgangen til frysehuset stod der AUNING FRYSEHUS, ifølge frysehusets love fra den 15. september 1950 var selskabets navn: Auning og Omegns Andelsfrysehus.

På den stiftende generalforsamling var der tegnet 17 hele og 30 halve bokse. Der blev optaget et lån på 19.000 kr. i Fausing-Auning Sparekasse, som skulle afdrages med 300 kr. plus renter 4 gange årligt.

Frysehusets første bestyrelse bestod af Adolf Reimers som formand, Alfred Christensen som kasserer, Harry Sørensen som sekretær samt Anton Kolind og Jens Kolind. Bestyrelsens første opgaver var at erhverve en egnet grund og optage forhandlinger med Randers Køleteknik om at levere et fuldt færdigt frysehus med 50 bokse klar til ibrugtagning den 25. november 1950. I selskabets protokol er prisen angivet til 23.000 for selve frysehuset.

Auning Frysehus købte en 25 m2 stor grund af Auning og Omegns Brugsforening. Købesummen lød på 500 kr. som blev betalt kontant. Da frysehuset skulle ligge i Brugsens baggård blev det indføjet i købekontrakten, at der skulle være fri og uhindret færdsel ind til frysehuset.

Af lovene – eller vedtægterne – fremgår det, at frysehusets medlemmerne overfor tredjemand hæfter én for alle og alle for én. En af bestyrelsens opgaver var at ansætte en tilsynsførende til det daglige tilsyn med frysehuset. Den tilsynsførende skulle også være medlemmerne behjælpelige med anbringelse af ”frysegodset” i fryseriet og i boksene. Den tilsynsførende skulle desuden tilse at reglerne for anlæggets brug blev overholdt. Det handlede om forsvarlig indpakning og at der kun blev indleveret friske varer.

Bestyrelse afsatte åbningstiderne, der blev opslået i frysehuset. Den tilsynsførende skulle være tilstede, når frysehuset holdt åbent. Udover de fastsatte tider kunne man kun komme ind i frysehuset imod betaling til den tilsynsførende. Denne betaling var fastsat af bestyrelsen.

Efter 19 års virke blev det på generalforsamlingen den 12. maj 1969 beslutte at nedlægge Auning Andelsfryseri og sælge fryseriet til A/S Dam & Co., København. Prisen var aftalt til 15.000 kr.

Den bestyrelse, der fik til opgave af afvikle fryseriet på betryggende måde, bestod af Pauli L. Jensen, Gotfred Larsen, Karl Thuesen, Aage Thuesen og Evald Pedersen.

Bemærk at man har brugt kork og slagger til isolering.
Denne dirigentklokke har tilhørt Auning Frysehus. Den opbevares på Sønderhald Egnsarkiv. Her ligger også forhandlingsprotokoller, skøder mm.
Efter frysehuset var nedlagt og solgt i 1969 blev det revet ned for at give plads til parkering bag Vestergade 12.

Auning Kloarkselskab I/S

Af nedenstående klip fra Randers Dagblad fremgård det at Auning Kloarkselskab I/S har holdt generalforsamling på hotellet. Hvornår dette kloarkselskab er startet og hvornår det ophørte vides ikke.

Auning Brevdueforening DAN 208

Medlemmer af Auning Brevdueforening 'DAN 208' fotograferet foran klubhuset på Industrivej 51 i 1989. Ved hjælp af Facebook blev personerne identificeret:
1 Leif Kempel, 2 Charlotte Kempel, 3 Carl Lassen, 4 Carl Andersen, Allingåbro, 5 Leif Sørensen, 6 Mogens Nielsen, Allingåbro, 7 Egon Lassen, Allingåbro, 8 Søren Munk, 9 Gunnar Myggen Lauersen, Allingåbro, 10 Christian Wittrup, 11 Tage Pedersen , 12 Ejvind Vitting Andersen, 13 Jesper Pedersen, 14 Jørgen Boesen, 15 Lars Boesen


Mange husker stadig foreningen og dens medlemmer. Det ses tydeligt af en lang række kommenterer som dette foto gav, da AuningBymuseum.dk satte det på sin Facebook-side.

Opslaget nåde ud til over 4260 personer. Blev delt 14 gange og rigtig mange kommentarer.

Auning Folkedanserforening

I Auning har der altid været tradition for et rigt foreningsliv. Hver tid sine foreninger. Folkedanserforeningen og flere andre findes ikke mere. Men så er der kommet nye til, f.eks. Auning Borgerportal.

Auning Folkedanserforening. Bagerst fra venstre: Esther, Oskar, Marie Just, Adolf Reimers, Mary Bering, Vagn Pedersen, Dagmar (Aksels Reimers søster) og Karl Andersen. Midt i: Bjørn, Jens Duval, Aksel Reimers, Harald (Aksels Reimers bror) og Karl Andersen. Nederst: Karen Pedersen, Lilly, Olga, Anna og Erna Rafn.

Bordtennisklubben Fritiden startede i vaskeriet

Randers Dagblad 1955
Randers Dagblad 1955

I januar 1955 blev bordtennis- klubben Fritiden stiftet. Klubben startede med at spille i Vestergade 10. Fritiden startede med 30 medlemmer og fik hurtigt 30 medlemmer mere. På grund af denne succes flyttede klubben over i forsamlingshuset i Østergade 7.

På en generalforsamling i 1961 beslutter Auning Idrætsforening at etablere en bordtennisafdeling. 

Om de 2 foreninger har kørt sideløbende vides pt. ikke. Kontakt Auning Bymuseum, hvis du kender noget til bordtennisklubben Fritiden.

   

Aldersrenteforeningen, Auning

På Sønderhald Egnsarkiv ligger der et sæt sanghæfter med stemplet "Aldersrenteforeningen Auning"

Aldersrente var et begreb brugt i Danmark om en statslig overførselsindkomst indført i 1922, der skulle støtte borgere i deres alderdom. 

Aldersrenten var en lovfastsat ydelse til borgere over 65 år under en vis indtægt. Aldersrenten var dermed en forløber for folkepensionen, der blev indført i 1956.

Fausing/Auning Pensionistforening er stiftet den 17. april 1946 under navnet Fausing Auning Aldersrente og Invalideforening.

Om Aldersrenteforeningen ligger forud for Fausing Auning Aldersrente og Invalideforening eller om det bare er en forkortelse vides pt. ikke.

Auning Grundejer- og Beboerforening

I 1983 fik Auning Grundejerforening nyt navn: Auning Grundejer- og Beboerforening. Foreningen eksistere ikke mere.
Der blev uddelt en folder til alle postkasser i Auning for at få folk i tale.
På forsiden af folderen fra 1983 forsøgte man sig med at forudsige hvordan Auning kunne tage sig ud i 2010, hvis ikke man foretog sig noget.

Auning Foredragsforening

I begyndelsen af 1890’erne blev Auning Foredragsforening genoplivet af 2. lærer Peder Christensen, der de første år var foreningens formand. Da Christensen på grund af sygdom i 1902 ikke formåede at lede foreningen, blev købmand Richard Foersom formand for Foredragsforeningen. I 1903 blev hvervet overtaget af 1. lærer J. K. Rasmussen.

I Peder Christensens bog "13 år i Auning Skole" beskriver han hvordan nogle diskussionsmøder endte med at der blev oprettet en foredragsforening:

I nogle Vintre holdt vi i min Skole nogle Møder, som vi kaldte Diskussionsmøder. Det gik sådan til, at de fleste af Deltagerne skiftedes til at indlede en Forhandling om et eller andet Emne. Og derefter diskuterede vi Spørgsmålet, så godt vi kunne. Det gik helt livligt, og mange var meget interesserede deri. Jeg tror, vi alle havde både Nytte og Fornøjelse deraf.

Vi drøftede Spørgsmålet om en Foredragsforening, og fik derefter en sådan oprettet. Også den blev jeg Formand for. Og det var en Sag, jeg forstod mig på og virkede for med stor Interesse i flere År. Det gik kun småt med den i Begyndelsen, men dog stadig fremad. Og nu er vi dog nået så vidt, at vi har de fleste af sognets Folk med. Jeg har ikke været Formand hele Tiden. Grundet på nogen Uoverensstemmelse i Bestyrelsen trådte jeg frivillig tilbage. Men jeg er senere blevet valgt igen.

Jeg antager, at Tanken om at bygge et Forsamlingshus også fik et godt Skub fremad ved Diskussionsmøderne. Det er således, at det ikke var helt ørkesløs Snak, vi førte, men at der også kom Frugter deraf. Det er vidst ikke for meget sagt, at en Del åndeligt Liv blev sat i Bevægelse ved disse Møder. Jeg glæder mig derfor også ved at have været med og ydet mit ringe Bidrag dertil.

2. lærer ved Auning Skole fra fra 1889 til 1904 dannede byens første foredragsforening og var denne første formand. Det fremgår af bogen "13 år i Auning Skole".
2 annoncer der bekræfter, at foredragsforeningen formodentlig er den ældste kendt forening i Auning. Traditionen videreføres i dag af AAA - Aktuelle Aftener i Auning.

Auning Skytteforening

I 1967 kunne Auning Skytteforening holde 100 års jubilæum, men der var vist ikke kræfter til at gøre ret meget ud af den anledning. Hvornår den stoppe helt vides ikke.

D. N. S. A. P. Auning afdeling

Flere mindre byer, herunder også Auning, havde i 1930'erne afdelinger af Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti, som var et dansk nazistpartiet.

DNSAP blev oprettet i 1930 og nedlagt den 8. maj 1945. DNSAP's partiavis hed Fædrelandet. DNSAP deltog i folketingsvalgene fra 1935.

I 1991 genopstod partiet under navnet Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse.

Annonce i Rougsø-Sønderhald Herreds Folkeblad 1937

Indre Mission i Auning

Auning Missionshus er opført i 1915.

Allerede fra ca. 1868 har der været forkyndelse fra både Indre Mission og grundtvigianere i Auning. Det var dygtige præster og lægprædikanter, som fandt opbakning i byen. Der var en mindre kreds af ’missionske’ og en mindre kreds af ’grundtvigske’ i byen.

Indre Missions hovedtanke er en kristen livsførelse med bl.a. fokus på bibellæsning og afstandtagen til diverse nydelser som fx alkohol.  

Som man kan læse i Randers Dagblad i 1886 og Randers Amtsavis fra 1890 blev der afholdt missionsmøder i Auning ved Auning Station og på Auning skole. 

Klip fra Randers Amtsavis 1890
Missionshuset blev indviet den 15. oktober 1915 af pastor A Busch fra Feldballe.

Den indremissionske missionær Valdemar Hansen flyttede til Auning i 1914 og han var med til at opføre missionshuset på Kirkegade 9D. I 1916 blev der oprettet en BlÅ Kors-afdeling tilknyttet Missionshuset. Blå Kors Danmark er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper udsatte mennesker, hjemløse, misbrugere og deres børn. Den blev grundlagt i Danmark i 1895. Kilde: Jyske Byer og deres mænd, s. 229.

Disse to indsamlingsbøsser stammer fra Auning Missionshus. Blev indleveret til Sønderhald Egnsarkiv i 2002 umiddelbart efter at missionshuset blev solgt.


Grundtvigianismen i Auning
Kirkelig Forening blev dannet i Auning i 1915 med Fru købmand Foersom som formand. Foreningens formål var at forkynde de grundtvigske tanker. Foreningen var dog nærmere blot en praktisk foranstaltning, for den grundtvigske forkyndelse havde været i gang i mange år, særligt med Pastor Clausen-Bagge fra Øster Alling som prædikant. Man havde bl.a. månedlige aftengudstjenester i Auning kirke, hvor grundtvigianismens tanker var i centrum. Efter Clausen-Bagge flyttede til Ringkøbing for at være frimenighedspræst der, blev sognepræst M. Ring den nye grundtvigske forkynder på egnen. 

Porsbakkerne var desuden samlingsstedet for det årlige ’Grundtvigske Ungdomsmøde’, hvor forskellige talere fortalte om deres nationale og kristelige gerninger. Kilde: Jyske Byer og deres mænd, s. 229-30. 

Bogtrykker Ejnar Thuesen Johansen skriver i Ohning gu' bejr'et fra 1992:
Der har altid været øren for åndelig tale og forkyndelse af både indremissionsk og grundtvigsk art. I 1914, da indremissionær Valdemar Hansen flyttede til Auning, besluttede man på hans initiativ at bygge Auning Missionshus, hvor der siden har været afholdt utallige møder, bibelkredse samt „søndagsskole" for børn med lægfolk som lærere.

Samtidig oprettedes også „Kirkelig Forening", hvis formål var at sørge for, at der i Auning kunne lyde en alvorlig grundtvigsk forkyndelse.

19. maj 1948 søgte man om 1.944,93 kr. i erstatning ved ”Udvalget for Indkvarterings- erstatning”. Efter forskellige fradrag fik Missionshuset udbetalt 859,35 kr. i indkvarteringserstatning.
26. maj 1948 søgte man yderligere om 95,55 kr. i indkvarteringserstatning ved ”Forvaltningsnævnet for Krigsforsikring af Løsøre”. Missionshuset fik afslag med den begrundelse, at Krigsforsikringen kun dækkede skader over 200 kr.


Tyskerne tog Missionshuset til brug for indkvartering i december 1944
Auning Missionshus var fra 23. december 1944 til 5. maj 1945 beslaglagt af tyskerne. Besættelsesmagten betalte 102,75 kr. pr. måned i leje af Missionshuset. En lokal Vurderingskommission havde opgjort besættelsesmagtens skaderne på bygningen og inventaret til 1.944,93 kr.

Bestyrelsen for Missionshuset måtte optage et lån for at klare istandsættelsen efter tyskernes skader på bygning og inventar. Først da man 3 år senere fik erstatningen udbetalt kunne man få gælde ud af verden.

I 1965 havde Missionshuset i Kirkegade 50 års jubilæum.
Klippet er fra Randers Dagblad
Sidst i 1960'erne var en af de bedste perioder i missionshusets historie. Det fremgår af denne artikel fra 1969.
Indre Mission var i 1969 repræsenteret med 4 medlemmer af Auning Kirkes Menighedsråd. Det var vejmand O. Andersen, gartner Rasmussen, boelsmand Thomas Høeg
og gårdejer Chr. Torndahl.
Socialdemokratisk Vælgerforening havde én repræsentant: Lily Nielsen.
Den fælleskirkelige liste havde 3 medlemmer: Diakon Aksel Østergaard, lærer K. E. Svendsen og stationsforstander P. Lønstrup Pedersen – alle 3 fra Auning.
På Sønderhald Egnsarkiv findes en del billeder fra Lørdagsklubben aktiviteter omkring 1984.
Jubilæumsavisen var på ialt 10 sider. Kan ses i sin helhed ved Sønderhald Egnsarkiv.


I jubilæumsskriftet fra 1989 kan man læse hvordan
Indre Missions søndagsskolen i Auning startede:

Indre Missions børnearbejdet i Auning startede for 75 år siden. Det var i 1914, altså et år før Auning Missionshus blev bygget.  Så missionær Valdemar Hansen og postbud Christiansen måtte starte søndagsskolen i Auning Kirke. 

I 1930 var der indskrevet ca. 30 børn. Agnes Høeg havde i 1939 to børn i søndagsskolen. Det var Else på 7 år og Krista på 5 år. Hans var dengang kun 3 år, men han kom med senere. I jubilæumsskriftet fortæller Agnes Høeg var børnene lavede i søndagsskolen: De var der ca. en times tid. De sang og hørte god gammeldags bibelhistorie. Og så fik de læst historie fra en bog. Til jul var det ekstra festligt, for så var der familiefest med kakao, boller og kringle. Det fik man ikke så tit dengang.

Fortæller Agnes Høeg. De var på en årlig sommerudflugt til Lystrup Strand. De havde madpakker med og blev kørt derud i bus. Forældrene cyklede derud og var med sammen med børnene. Dengang kunne de godt var mellem 50 og 60 børn med på sommerudflugterne. Under besættelsen kunne vi ikke komme til Lystrup Strand. I stedet for tog man ud til mælkemand Anton Schmidt’s gård i kæret. Her var der sækkeløb og andre konkurrencer. Børnen fik lov at drikke alt den kærnemælk de kunne drikke og vi voksne fik surrogatkaffe. På den måde hyggede vi os trods krigen. Slutter Agnes Høeg.

Ved 25 års jubilæet var der ca. 100 børn. Man kan se af protokollerne, at mange børn var meget trofaste. Flere kom over 20 gange på et år. Og mange blev ved til de skulle konfirmeres. I 1989 var der slet ikke et tilsvarende antal børn. Gennemsnittet ligger på 10 børn til møderne. De blev alle ved til de skulle konfirmeres.

Missionshusets bestyrelse ved 75 års jubilæum i 1989: 1: Ida Jensen. 2: Andrea Thorndal. 3: Indremissionær Jens Peder Dalgaard. 4: Knud Erik Nielsen. 5: Grethe Grann. 6: Sigrid Madsen.
Dette er bagsiden af det 75-års jubilæumsskrift, som blev lavet i 1989.
Udførlig beskrivelse af Missionshusets 75 års jubilæum i 1990.
Halvårsprogram for Auning Missionshus 1993
I 1995 oprettede Indre Mission børneklubben "Gnisten".


Edith Pedersen, der var en af lederne i Auning Missionshus, fortæller i 1989:
Da jeg startede som leder i 1964 her i Auning, var der ca. 50 børn i gennemsnit i søndagsskolen. Det var en dejlig flok, at få lov at fortælle for. Vi sang mange sange fra søndagsskolesangbogen og vi sagde trosbekendelsen højt i kor. Så fortalte vi ledere bibelhistorie på gammeldags facon og bagefter snakkede vi med børnene om teksten. De fik også et bibelord, som de skulle lære udenad til næste gang.

Når børnene kom, kunne det ske, at de havde fået nogle småmønter med sig hjemmefra. Dem skulle de nemlig putte i ”negerdrengen”! Det vil sige en sparebøsse, der havde form som en negerdreng. Dengang kunne vi for 20 kr. om måneden redde et barn for spedalskhed.

Når børnene havde være det 5 gange, kunne de få en lille præmie. Et lille glansbillede eller et bogmærke, og lignende ting. Dengang fik de ikke saft og kage, som de gør i dag, men de fik et bolche eller et glansbillede i stedet for.

Kjeld Nygaard, leder af juniorklubben ”Flammen” fortæller om klubben i 1989:
Jeg syntes det er sjovt, men også udfordrende, at være med til at forkynde det glædeligste budskab af alle, nemlig evangeliet om Jesus Kristus. Det koster naturligvis noget af ens fritid, når møderne skal holdes og forberedes. Det at børnearbejdet nu har eksisteret i Auning i 75 år, syntes jeg vi må tage som udtryk for, at Gud virkelig er til! For hvorfor skulle Han ellers have sendt børnene derhen? 

Auning Missionshus bliver solgt i 2002 og indrettet til lejligheder.
Artikel i Randers Amtsavis om lukningen af missionshuset i 2002.

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha

Ophørte foreninger

I Auning har der altid været tradition for et rigt foreningsliv. Hver tid sine foreninger. Folkedanserforeningen og flere andre findes ikke mere. Men så er der kommet nye til, f.eks. Auning Borgerportal.

Her nogle af de foreninger og lignende, som ikke er aktive mere. Der finde givet flere. Hjælp erne med at supplere listen. Brug eventuelt skemaet nederst på siden.

Auning Afholdsforening

Auning Aktørforening

Aldersrenteforeningen, Auning

Auning Brevdueforening

Auning Datastue

Auning Folkedanserforening

Auning Foredragsforening

Auning Grundejer- og Beboerforening

Auning Havekreds

Auning Hobbyklub

Auning Kloarkselskab I/S

Auning Koret

Auning Løbeklub
                     Auning og Omegns Fagforening

Auning Skytteforening

Auning Ungdomsforening

Bordtennisklubben Fritiden

D. N. S. A. P. Auning afdeling

DUI

Indre Mission i Auning

Landsgarderstævnet i Auning

Team Jumbo

Træindustriarbejderforbundet, Auning Afdeling

Tænketanken 'Tænk Højt'

 

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:02. december 2017

Besøg

Alt om sport og idræt i Auning
Vi har åben 24 timer i døgnet!
- i idrætcenteret og i byen