Søg
auningSport
auningBy Museum
auningBy

Auning Ungdomsforening - stiftet 1914

Den ældste forhandlingsprotokol for Auning Ungdomsforening ligger i dag på Sønderhald Egnsarkiv.

Referatet fra det første bestyrelsesmøde i protokollen er dateret den 17. december 1914. Her blev Viggo Nielsen valgt til formand, Fru Foersom til kasserer og lærer Jeppesen til sekretær. Førstelærer J. K. Rasmussen var i øvrigt revisor for foreningen.

Af referatet fremgår det desuden, at man bestilte 100 stk. love og 200 stk. medlemskort. Og vedtog at holde et julemøde og et arrangement med forstanderinden på Vivild Højskole hen på vinteren.

Auning Ungdomsforening var tilknyttet De Danske Ungdomsforeninger og Kirkelig Forening.

Medlemsmøderne gik med foredrag, sanglege og oplæsning. Auning Ungdomsforening arrangerede allerede i 1915 grundlovsfest i Porsbakkerne med 3 musikanter. 

I 1915 arrangerede foreningen også en udflugt til Viborg med det tidlige morgentog og en cykeltur til Kalø.

Auning Ungdomsforening nedsatte også i 1915 et udvalg, som skulle få oprettet en bogsamling. I udvalget sat lærer J. K. Rasmussen, købmand Richard Foersom og fru Foersom, fru Mussmann, fotograf Th. West, Frederik Hansen og lærer Johs. Jeppesen.

Lærer J. K. Rasmussen skriver i 1918 om Ungdomsforeningen og Foersom i bogen Jydske Byer og Deres Mænd
- Foersoms hjem fortjener at blive fremhævet. Fru Foersom er formand for Kirkelig Forening og Richard Forersom er formand for Auning Ungdomsforening. Begge disse foreninger, der således er i gode hænder, har altså deres hovedkvarter i det Foersomske hjem. Dette er tillige mødestedet for Menighedsrådsmøderne der afholdes hver 14de dag. Det gæstfrie hjem, er for mange, ved at være centrum for åndelige rørelser.

Ungdomsforeningen Fremtiden - stiftet 1936

Den ældste forhandlingsprotokol for Ungdomsforeningen Fremtiden ligger i dag på Sønderhald Egnsarkiv. Her ligger også en medlemsfortegelse og en medlemsfortegnelse for Folkedanser-Afdelingen under "Fremtiden".

Ungdomsforeningen Fremtiden blev stiftet den 17. juni 1936 i Aagaards have på Gl. Estrup. 38 unge kvinder og mænd var kommet for at drøfte oprettelse af en ny forening. 

Ifølge den gamle protokol blev der hold stiftelsesfest den 17. juni 1937 på Gl. Estrup: "Festen begyndte med munter leg i haven, hvorefter man samledes om kaffebordene og efter kaffen blev salen ryddet og man tog fat på dansen til kl. 1 - Forresten en meget hyggelig aften."

Ejnar Thuesen Johansen skriver i sin bog om Auning: Ungdomsforeningen „Fremtiden", der mest blev kendt for sit sponsorat for et meget populært Auning sangkor, der med flerstemmige sange ofte underholdt ved større arrangementer under ledelse af maler og musiker Marius Mogensen.

Hvornår foreningen ophørte vides ikke, men det sidste referat er fra 18. januar 1951.

Arbejdernes Fællesorganisation i Auning - Stiftet 1939

På Sønderhald Egnsarkiv ligger den første forhandlingsprotokol for Arbejdernes Fællesorganisation i Auning.

På den første side er den stiftende generalforsamling den 30. november 1939 beskrevet. Som foreningen første formand blev Niels Rafn valgt. Formålet med foreningen var at fremme arbejdernes interesser på alle områder og vække solidaritetsfølelse, samt fremme et godt kammeratskab blandt arbejderne i Fausing-Auning Kommune.

Det sidste referat i protokollen er fra den 25. november 1970. Dengang hed formanden Aage Andersen.
På egnsarkivet ligger også et eksemplar af foreningens første love vedtaget den 30. november 1939.

Kirkelig Forening - stiftet 1915

Kirkelig Forening dannedes i Auning i 1915 med fru Foersom som formand. Foreningen mål var, at der i Auning kunne lyde en alvorlig, grundtvigsk forkyndelse (som modstykke til at Indre-Mission fik bygget Auning Missionshus i 1915)."  


DUI - LEG og VIRKE i Auning

DUI i Auning er nedlagt i 2015 og klubhuset på Reimersvej 9 er solgt til Auning Jagtforening.


Den sidste formand: Bettina Grau Arino
mail: btg@danlind.dk, tlf. 6016 2404

Den sidste kasserer: Helle Ardal Andersen 
mail: ardal@vestdjursnet.dk, tlf. 4018 6230

Auning Afholdsforening

Auning Afholdsforening blev stiftet i 1883. Den første formand var gårdejer og senere sognerådsformand N. A Busk. Foreningen havde i nogle år mødelokale hos skomager S. M. Pedersen, Vestergade 8 (nedrevet og grunden indrettet som bytorv).

Fra 1907 har der været afholdshjem ved bager N. Sams

Vi ved at 1. lærer J. K. Rasmussen var formand i 1918 og at der dengang var op imod 200 medlemmer.

På Sønderhalds Egnsarkiv ligger denne sang fra Auning Afholdsforenings 50 års jubilæum i 1933.

A2186

Auning og Omegns Fagforening

Træindustriarbejderforbundet, Auning Afdeling

Afdelingen af Træindustriarbejderforbundet i Auning havde sin egen fane. Den ligger i dag på Sønderhald Egnsarkiv.

Auning Datastue

Auning Datastue har afslutte sine aktiviteter og har ikke planer om at fortsætte med flere kurser.

Inge Grundvad, Inger Millard og Henning Millard siger tak til alle de omkring 100 deltagere, som i 2012-2014 har deltaget i Auning Datastue.

Er man kørt fast eller har brug for hjælp, er der flere muligheder:
1. Brug kommunernes hotline til hjælp og vejledning: Ring 7020 0000
2. Få hjælp på Auning Bibliotek hver tirsdag kl. 13-15 eller ring: 8959 4300
3. Brug en PC-hjælper fra ÆldreSagen. 
    Kontakt Leif Jensen, mail: stopbold@gmail.com

Auning Gadebelysning

AUNING KORET

Auning Koret er desværre ophørt.

Koret havde Gitte Sloth som korleder og mødtes i en årrække på Auning Skole og var 3-4 gange årligt ude at optræde i forskellige sammenhæng med især rytmisk musik.










Auning Løbeklub

Auning Løbeklub blev oprettet af Niels Astrup Millard og Henning Millard i 2008.
Løbeklubben startede med at lave løbeskoler i Auning. På det første hold i 2008 mødte der 70 interesserede op.  

I 2010 indgik Auning Løbeklub og Team Jumboen i den nyoprettede Auning Motions Klub med løb og spinning.

Auning Dart Klub

I maj 2018 forsøgte AIFs Bordtennisafdelingen at starte dart op igen. Interessen var desværre ikke stor nok, så der bliver desværre ikke startet dart op på Potetevej 3.

Men i september 2018 lykkes det for andre initiativtagere at få en forening etableret:

I februar 2018 efterlyste Auning Bymuseum oplysningen om den gamle dart klub i Auning. Det gav nedenstående kommentarer:

Auning Aktørforening

Auning Aktørforening blev stiftet i 1979 med Tom Bytoft som formand.

Tom Bytoft fortæller, om dengang Auning Aktørforening forsøgte at drive biograf i Auning.
Optaget 28.02.14 på Kulturperronen af Henning Millard.

Auning Havekreds

Auning Havekreds blev stiftet i 1946. Et festskrift udgivet i anledning af Auning Havekreds 50 års jubilæum i 1996 ligger på Sønderhalds Egnsarkiv.
I 2007 blev Auning Havekreds opløset. Flere medlemmerne indgik i Norddjurs Havekreds

Landsgarderstævnerne i Auning


Den selvejende institution Landsgarderstævnet i Auning blev stiftet den 21. februar 1975, efter at Finn Hjortshøj fra Auning Handelsudvalg, havde taget initiativ til afvikling af det første landsgarderstævne i 1974.

Formålet var at arrangere landsgarderstævner hvert andet år i Auning for alle Danmarks uniformerede drenge- og pigegarder.

Målet var desuden at udbrede kendskabet til de forskellige musikalske stilarter som garderne beherskede.

Handelsudvalget tog initiativet, men Auning Håndværker- og Borgerforening, Auning Idrætsforening og repræsentanter for Sønderhald Kommune bidrog i planlægningen og gennemførelsen af disse i alt syv meget store arrangementer i Auning.

Det sidste stævne i Auning blev afviklet i 1988. Der blev senere afholdt landsgarder- stævner i andre byer.

Læs mere om Landsgarderstævnerne her

Team Jumbo

Team Jumbo var en uorganiseret gruppe løbere, primært mænd, der løb fra idrætscenteret hver søndag kl. 10 året rund. Man løb af sted uden opvarmning og uden aftale om hvor langt man ville løbe. Det tog man lidt hen af vejen. Når man kom op i skoven, talte man lidt om, hvor man skulle løbe hen. Mellem 10 og 20 km var ikke usædvanligt.

I 2010 indgik Team Jumbo reelt i den nyoprettede Auning Motions Klub med løb og spinning.

Flere af de gamle Team Jumbo løbere mødes en gang årligt til en julefrokost. De første år startede man med en løbetur. Så blev det til en gåtur, men de sidste på år er man gået mere direkte til bords :)

Team Jumbo bestod bl.a. af Bjarne Møller Nielsen, Erik Pedersen, Frank Bjerregaard, Henning Millard, Holger Laugesen, Ivan Ditlevsen, Kaj Skamriis, Kent Brandt Hansen, Lars Møller, Mette Hjorth, Mogens Sørensen, Pia Pedersen, Poul Engholm, Tommy Hjorth og Trine Bach Vinter plus en hel række, der var med i kortere periodder

Tænketanken Tænk Højt

Tænketanken Tænk Højt blev etableret i 2009. 'Tænk Højt' tog initiativet til at at Auning fik sin egen portal, nemlig AuningBy.dk.

Auning Hobbyklub

I 1968 omtales læge Frimoth Mehlsen som en drivende kræft i denne forening. Foreningen brugte i periode Det gamle Hospital som foreningslokale.

Auning Frysehus


Over indgangen til frysehuset stod der AUNING FRYSEHUS, ifølge frysehusets love fra den 15. september 1950 var selskabets navn: Auning og Omegns Andelsfrysehus.

På den stiftende generalforsamling var der tegnet 17 hele og 30 halve bokse. Der blev optaget et lån på 19.000 kr. i Fausing-Auning Sparekasse, som skulle afdrages med 300 kr. plus renter 4 gange årligt.

Frysehusets første bestyrelse bestod af Adolf Reimers som formand, Alfred Christensen som kasserer, Harry Sørensen som sekretær samt Anton Kolind og Jens Kolind. Bestyrelsens første opgaver var at erhverve en egnet grund og optage forhandlinger med Randers Køleteknik om at levere et fuldt færdigt frysehus med 50 bokse klar til ibrugtagning den 25. november 1950. I selskabets protokol er prisen angivet til 23.000 for selve frysehuset.

Auning Frysehus købte en 25 m2 stor grund af Auning og Omegns Brugsforening. Købesummen lød på 500 kr. som blev betalt kontant. Da frysehuset skulle ligge i Brugsens baggård blev det indføjet i købekontrakten, at der skulle være fri og uhindret færdsel ind til frysehuset.

Af lovene – eller vedtægterne – fremgår det, at frysehusets medlemmerne overfor tredjemand hæfter én for alle og alle for én. En af bestyrelsens opgaver var at ansætte en tilsynsførende til det daglige tilsyn med frysehuset. Den tilsynsførende skulle også være medlemmerne behjælpelige med anbringelse af ”frysegodset” i fryseriet og i boksene. Den tilsynsførende skulle desuden tilse at reglerne for anlæggets brug blev overholdt. Det handlede om forsvarlig indpakning og at der kun blev indleveret friske varer.

Bestyrelse afsatte åbningstiderne, der blev opslået i frysehuset. Den tilsynsførende skulle være tilstede, når frysehuset holdt åbent. Udover de fastsatte tider kunne man kun komme ind i frysehuset imod betaling til den tilsynsførende. Denne betaling var fastsat af bestyrelsen.

Efter 19 års virke blev det på generalforsamlingen den 12. maj 1969 beslutte at nedlægge Auning Andelsfryseri og sælge fryseriet til A/S Dam & Co., København. Prisen var aftalt til 15.000 kr.

Den bestyrelse, der fik til opgave af afvikle fryseriet på betryggende måde, bestod af Pauli L. Jensen, Gotfred Larsen, Karl Thuesen, Aage Thuesen og Evald Pedersen.

Auning Kloarkselskab I/S

Af nedenstående klip fra Randers Dagblad fremgård det at Auning Kloarkselskab I/S har holdt generalforsamling på hotellet. Hvornår dette kloarkselskab er startet og hvornår det ophørte vides ikke.

Auning Brevdueforening DAN 208


Mange husker stadig foreningen og dens medlemmer. Det ses tydeligt af en lang række kommenterer som dette foto gav, da AuningBymuseum.dk satte det på sin Facebook-side.

Opslaget nåde ud til over 4260 personer. Blev delt 14 gange og rigtig mange kommentarer.

Auning Folkedanserforening

I Auning har der altid været tradition for et rigt foreningsliv. Hver tid sine foreninger. Folkedanserforeningen og flere andre findes ikke mere. Men så er der kommet nye til, f.eks. Auning Borgerportal.

Bordtennisklubben Fritiden startede i vaskeriet

I januar 1955 blev bordtennis- klubben Fritiden stiftet. Klubben startede med at spille i Vestergade 10. Fritiden startede med 30 medlemmer og fik hurtigt 30 medlemmer mere. På grund af denne succes flyttede klubben over i forsamlingshuset i Østergade 7.

På en generalforsamling i 1961 beslutter Auning Idrætsforening at etablere en bordtennisafdeling. 

Om de 2 foreninger har kørt sideløbende vides pt. ikke. Kontakt Auning Bymuseum, hvis du kender noget til bordtennisklubben Fritiden.

   

Aldersrenteforeningen, Auning

Aldersrente var et begreb brugt i Danmark om en statslig overførselsindkomst indført i 1922, der skulle støtte borgere i deres alderdom. 

Aldersrenten var en lovfastsat ydelse til borgere over 65 år under en vis indtægt. Aldersrenten var dermed en forløber for folkepensionen, der blev indført i 1956.

Fausing/Auning Pensionistforening er stiftet den 17. april 1946 under navnet Fausing Auning Aldersrente og Invalideforening.

Om Aldersrenteforeningen ligger forud for Fausing Auning Aldersrente og Invalideforening eller om det bare er en forkortelse vides pt. ikke.

Auning Grundejer- og Beboerforening

Auning Foredragsforening

I begyndelsen af 1890’erne blev Auning Foredragsforening genoplivet af 2. lærer Peder Christensen, der de første år var foreningens formand. Da Christensen på grund af sygdom i 1902 ikke formåede at lede foreningen, blev købmand Richard Foersom formand for Foredragsforeningen. I 1903 blev hvervet overtaget af 1. lærer J. K. Rasmussen.

I Peder Christensens bog "13 år i Auning Skole" beskriver han hvordan nogle diskussionsmøder endte med at der blev oprettet en foredragsforening:

I nogle Vintre holdt vi i min Skole nogle Møder, som vi kaldte Diskussionsmøder. Det gik sådan til, at de fleste af Deltagerne skiftedes til at indlede en Forhandling om et eller andet Emne. Og derefter diskuterede vi Spørgsmålet, så godt vi kunne. Det gik helt livligt, og mange var meget interesserede deri. Jeg tror, vi alle havde både Nytte og Fornøjelse deraf.

Vi drøftede Spørgsmålet om en Foredragsforening, og fik derefter en sådan oprettet. Også den blev jeg Formand for. Og det var en Sag, jeg forstod mig på og virkede for med stor Interesse i flere År. Det gik kun småt med den i Begyndelsen, men dog stadig fremad. Og nu er vi dog nået så vidt, at vi har de fleste af sognets Folk med. Jeg har ikke været Formand hele Tiden. Grundet på nogen Uoverensstemmelse i Bestyrelsen trådte jeg frivillig tilbage. Men jeg er senere blevet valgt igen.

Jeg antager, at Tanken om at bygge et Forsamlingshus også fik et godt Skub fremad ved Diskussionsmøderne. Det er således, at det ikke var helt ørkesløs Snak, vi førte, men at der også kom Frugter deraf. Det er vidst ikke for meget sagt, at en Del åndeligt Liv blev sat i Bevægelse ved disse Møder. Jeg glæder mig derfor også ved at have været med og ydet mit ringe Bidrag dertil.

Senior Krolf Auning ophørt oktober 2021

Økonomisk overlevede Senior Krolf Auning ikke Covid 19, så det blev besluttet på en ekstraordinær generalforsamling at opløse klubben i oktober måned 2021.

Senior Krolf Auning spillede på naturbaner beliggende på arealet bag Fælleshuset på Potetevej. Alle var velkomne - brug af rollator var ingen hindring. Der blev spillet 2 gange om ugen året rundt.

Den sidste bestyrelse bestod af:
Hans Erik Rasmussen, formand
Bente Nordmann, næstformand
Inge Grundvad, kasserer

Auning Sportsdykkerklub

Da Auning Hallerne i 1981 blev udvidet med et kursuscenter, var der i Randers Amtsavis den 26. februar 1981 bl.a. en præsentation af Auning Sportsdykkerklub. Her et lille uddrag:

Auning Sportsdykkerklub, »ASK« er stiftet i Auning den 1. oktober 1978 med hjemsted i Sønderhald Kommune og er tilsluttet landsorganisationen Dansk Sportsdykker Forbund. Der var kun otte medlemmer i starten, fortæller klubbens formand, oversergent Egon Pedersen, Auning. I klubbens vedtægter lyder formålsparagraffen »Klubbens formål er at fremme undervandssporten og sikkerheden under dens udøvelse. Den skal, hvor det er muligt, støtte undervandsaktiviteter af kulturel og sportslig art«.

løvrigt er Dansk Sportsdykker Forbunds love og sikkerhedsregler gældende for klubbens medlemmer. Og dem har vi i dag to et halvt år efter starten over 50 af, fortæller Egon Pedersen. De yngste medlemmer er 12 år, og 12 år er i øvrigt den laveste aldersgrænse for medlemsoptagelse. Ældste medlem i dag er ca. 45 år. Indtil nu har vi ikke deltaget i konkurrencer eller lignende med andre klubber, men jeg håber, at vi her i 1981 kommer i gang med det.

Når så tiden er inde til, at havet kalder, kører vi ud til kysten et eller andet sted og svømmer ud fra stranden, hvor vi så fisker og fotograferer undervands. Vi har såkaldte vragture, hvor vi hyrer en fiskekutter for en dag og bliver sejlet ud til en i forvejen kendt position, hvor der ligger et vrag på bunden. 

Medlemsskaren i Auning Sportsdykkerklub kommer fra hele Djursland, og det ses også af bestyrelsens sammensætning. Formand er som nævnt Egon Pedersen, Auning, og næstformand er Henning Sørensen, Kolind. og kasserer er Finn Sørensen, også Kolind. Sekretær er Gunnar Larsen, Stenvad. og de to øvrige bestyrelsesmedlemmer er Hans Christian Fogh. Gjesing, og Mie Larsen, Stenvad. Sportsdykning er nemlig også noget for piger. I flere tilfælde er det ægtepar og deres børn, der flokkes i klubben.

Går formandens håb om konkurrence med andre klubber i opfyldelse så skulle der være mulighed for, at der kan arrangeres stævneaktivitet i Auning Svømmehal, og det store publikum vil således også få denne specielle og tydeligt attraktive idrætsgren ind på livet.

Auning Skytteforening

I 1967 kunne Auning Skytteforening holde 100 års jubilæum, men der var vist ikke kræfter til at gøre ret meget ud af den anledning. Hvornår den stoppe helt vides ikke.

D. N. S. A. P. Auning afdeling

Flere mindre byer, herunder også Auning, havde i 1930'erne afdelinger af Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti, som var et dansk nazistpartiet. I bl.a. Auning har der været afhold 2 møder. Et i 1933 og et i 1937. Om der har været flere vides ikke.

DNSAP blev oprettet i 1930. DNSAP's partiavis hed Fædrelandet. DNSAP deltog i folketingsvalgene fra 1935 uden hel. I 1939 fik de 3 mandater i Folketinget. I 1943 fik de et svigende nederlag og røg ud af Folketinget. Partiet blev ikke forbudt efter krigens afslutning, men blev nedlagt den 8. maj 1945.

I 1991 genopstod partiet under navnet Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse.

Indre Mission i Auning

Allerede fra ca. 1868 har der været forkyndelse fra både Indre Mission og grundtvigianere i Auning. Det var dygtige præster og lægprædikanter, som fandt opbakning i byen. Der var en mindre kreds af ’missionske’ og en mindre kreds af ’grundtvigske’ i byen.

Indre Missions hovedtanke er en kristen livsførelse med bl.a. fokus på bibellæsning og afstandtagen til diverse nydelser som fx alkohol.  

Som man kan læse i Randers Dagblad i 1886 og Randers Amtsavis fra 1890 blev der afholdt missionsmøder i Auning ved Auning Station og på Auning skole. 

Den indremissionske missionær Valdemar Hansen flyttede til Auning i 1914 og han var med til at opføre missionshuset på Kirkegade 9D. I 1916 blev der oprettet en BlÅ Kors-afdeling tilknyttet Missionshuset. Blå Kors Danmark er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper udsatte mennesker, hjemløse, misbrugere og deres børn. Den blev grundlagt i Danmark i 1895. Kilde: Jyske Byer og deres mænd, s. 229.


Grundtvigianismen i Auning
Kirkelig Forening blev dannet i Auning i 1915 med Fru købmand Foersom som formand. Foreningens formål var at forkynde de grundtvigske tanker. Foreningen var dog nærmere blot en praktisk foranstaltning, for den grundtvigske forkyndelse havde været i gang i mange år, særligt med Pastor Clausen-Bagge fra Øster Alling som prædikant. Man havde bl.a. månedlige aftengudstjenester i Auning kirke, hvor grundtvigianismens tanker var i centrum. Efter Clausen-Bagge flyttede til Ringkøbing for at være frimenighedspræst der, blev sognepræst M. Ring den nye grundtvigske forkynder på egnen. 

Porsbakkerne var desuden samlingsstedet for det årlige ’Grundtvigske Ungdomsmøde’, hvor forskellige talere fortalte om deres nationale og kristelige gerninger. Kilde: Jyske Byer og deres mænd, s. 229-30. 

Bogtrykker Ejnar Thuesen Johansen skriver i Ohning gu' bejr'et fra 1992:
Der har altid været øren for åndelig tale og forkyndelse af både indremissionsk og grundtvigsk art. I 1914, da indremissionær Valdemar Hansen flyttede til Auning, besluttede man på hans initiativ at bygge Auning Missionshus, hvor der siden har været afholdt utallige møder, bibelkredse samt „søndagsskole" for børn med lægfolk som lærere.

Samtidig oprettedes også „Kirkelig Forening", hvis formål var at sørge for, at der i Auning kunne lyde en alvorlig grundtvigsk forkyndelse.


Tyskerne tog Missionshuset til brug for indkvartering i december 1944
Auning Missionshus var fra 23. december 1944 til 5. maj 1945 beslaglagt af tyskerne. Besættelsesmagten betalte 102,75 kr. pr. måned i leje af Missionshuset. En lokal Vurderingskommission havde opgjort besættelsesmagtens skaderne på bygningen og inventaret til 1.944,93 kr.

Bestyrelsen for Missionshuset måtte optage et lån for at klare istandsættelsen efter tyskernes skader på bygning og inventar. Først da man 3 år senere fik erstatningen udbetalt kunne man få gælde ud af verden.


I jubilæumsskriftet fra 1989 kan man læse hvordan
Indre Missions søndagsskolen i Auning startede:

Indre Missions børnearbejdet i Auning startede for 75 år siden. Det var i 1914, altså et år før Auning Missionshus blev bygget.  Så missionær Valdemar Hansen og postbud Christiansen måtte starte søndagsskolen i Auning Kirke. 

I 1930 var der indskrevet ca. 30 børn. Agnes Høeg havde i 1939 to børn i søndagsskolen. Det var Else på 7 år og Krista på 5 år. Hans var dengang kun 3 år, men han kom med senere. I jubilæumsskriftet fortæller Agnes Høeg var børnene lavede i søndagsskolen: De var der ca. en times tid. De sang og hørte god gammeldags bibelhistorie. Og så fik de læst historie fra en bog. Til jul var det ekstra festligt, for så var der familiefest med kakao, boller og kringle. Det fik man ikke så tit dengang.

Fortæller Agnes Høeg. De var på en årlig sommerudflugt til Lystrup Strand. De havde madpakker med og blev kørt derud i bus. Forældrene cyklede derud og var med sammen med børnene. Dengang kunne de godt var mellem 50 og 60 børn med på sommerudflugterne. Under besættelsen kunne vi ikke komme til Lystrup Strand. I stedet for tog man ud til mælkemand Anton Schmidt’s gård i kæret. Her var der sækkeløb og andre konkurrencer. Børnen fik lov at drikke alt den kærnemælk de kunne drikke og vi voksne fik surrogatkaffe. På den måde hyggede vi os trods krigen. Slutter Agnes Høeg.

Ved 25 års jubilæet var der ca. 100 børn. Man kan se af protokollerne, at mange børn var meget trofaste. Flere kom over 20 gange på et år. Og mange blev ved til de skulle konfirmeres. I 1989 var der slet ikke et tilsvarende antal børn. Gennemsnittet ligger på 10 børn til møderne. De blev alle ved til de skulle konfirmeres.


Edith Pedersen, der var en af lederne i Auning Missionshus, fortæller i 1989:
Da jeg startede som leder i 1964 her i Auning, var der ca. 50 børn i gennemsnit i søndagsskolen. Det var en dejlig flok, at få lov at fortælle for. Vi sang mange sange fra søndagsskolesangbogen og vi sagde trosbekendelsen højt i kor. Så fortalte vi ledere bibelhistorie på gammeldags facon og bagefter snakkede vi med børnene om teksten. De fik også et bibelord, som de skulle lære udenad til næste gang.

Når børnene kom, kunne det ske, at de havde fået nogle småmønter med sig hjemmefra. Dem skulle de nemlig putte i ”negerdrengen”! Det vil sige en sparebøsse, der havde form som en negerdreng. Dengang kunne vi for 20 kr. om måneden redde et barn for spedalskhed.

Når børnene havde være det 5 gange, kunne de få en lille præmie. Et lille glansbillede eller et bogmærke, og lignende ting. Dengang fik de ikke saft og kage, som de gør i dag, men de fik et bolche eller et glansbillede i stedet for.

Kjeld Nygaard, leder af juniorklubben ”Flammen” fortæller om klubben i 1989:
Jeg syntes det er sjovt, men også udfordrende, at være med til at forkynde det glædeligste budskab af alle, nemlig evangeliet om Jesus Kristus. Det koster naturligvis noget af ens fritid, når møderne skal holdes og forberedes. Det at børnearbejdet nu har eksisteret i Auning i 75 år, syntes jeg vi må tage som udtryk for, at Gud virkelig er til! For hvorfor skulle Han ellers have sendt børnene derhen? 

Et tilbageblik på Børneklubben omkring 1980

Som en af missionshusets tidligere, og i øvrigt meget ufrivillige, brugere, må det vel være passende at jeg, på dette sted, gengiver min barndoms erindringer, om min tid som søndagsskoleelev i Auning Missionshus. I hvert fald synes jeg ikke at historien om missionshuset i Auning, skal være hævet over kritik. Ikke engang fra en af sine egne! 

Som født og opvokset i Auning, som dengang henhørte under betegnelsen "Det Mørke Jylland" (dvs. et af de sogne hvor Indre Mission havde flertal) blev det mit trange lod, igennem en årrække af min barndom, at komme i missionshusets børneklub. Den foregik godt nok om torsdagen, men var ellers helt igennem en søndagsskole. 

Det var min mor, som fra barnsben af var stærkt tilknyttet Indre Mission, som havde fået den frygtelige idé at hendes børn skulle går i Indre Missions børneklub i missionshuset. Og det var i sandhed ikke med min gode vilje at jeg deltog i de, på alle måder, dræbende kedsommelige møder, hvor vi børn sang gudfrygtige salmer, bad bønner og hørte bibellæsninger, i hvad der forekom os endeløse timer, hver torsdag eftermiddag, uge efter uge, år efter år. 

Dvs. et år havde jeg faktisk fået min mor overtalt til at vi ikke længere behøvede at komme i Børneklubben. Men da der kort tid efter dukkede en husstandsomdelt folder op, med invitation til alle byens børn, om at deltage i den nye sæson i missionshusets børneklub, gennemtrumfede min mor alligevel, til min usigelige ærgrelse, at vi deltog et helt år mere. 

Så da den samme invitation dukkede op med posten igen året efter, hvor vi på ny var blevet lovet, at vi dette år måtte slippe, så jeg mit snit til at rive folderen i bitte små stykker og smide den direkte ud i affaldsspanden, så min mor ikke igen skulle få "gode idéer"! Og det hjalp, for efter det år slap vi omsider for "Børneklubben" som fænomenet hed. 

Men ellers var Børneklubben ledet af en gudfrygtige leder, der lod os tegne jesustegninger, og læste højt af bibelen og der var endda filmforevisninger, naturligvis altid med missionerende indhold, og jesussang og -salmer og halleluja i et væk. 

Samme leder var også byens førende helvedesprædikant, som, ind i mellem sine svovlprædikener, altid var meget ivrig efter at fortælle os børn om, hvordan man ville være helt sikker på aldrig at komme i himlen, men til gengæld ville ende direkte i helvede, hvor vi, og dette var naturligvis hævet over enhver almindelig tvivl, ville brænde op i helvede til evig tid, hvis vi altså en dag skulle komme til at sige: For pokker, eller på anden måde komme til at bande! Og hvad der ville ske hvis man sagde: For Satan, turde jeg slet ikke tænke på som barn! 

Men ellers erindrer jeg lederen, som jeg vil lade være anonym her, som Aunings udgave af samtidens værste dommedagsprofeter. 

Jeg husker hvordan hun, til både min og min søsters konfirmation, kom cyklende ud på eftermiddagen og personligt afleverede en invitation til en gudfrygtig bibelcampinglejr i Fjellerup (det sted der stadig går under navnet Bibelbæltet). 

Men bibelcampinglejren var imidlertid naturligvis noget vi, med børneklubben i frisk erindring, let fik kuldegysninger ved tanken om at skulle deltage i. Så det fik vi da heldigvis lov til at slippe for! 

Til børneklubbens leders øvrige tvivlsomme fortjeneste hørte også hendes egen fortælling om hvordan hun som nygift, i ugevis, nat efter nat, modstod sin mands tilnærmelser, indtil hun omsider gav efter for hans lyster. Og Herrens straf lod naturligvis ikke vente på sig; det barn der kom ud af hendes synder, blev naturligvis derfor født med en vissen arm! 

Ja, der kan man bare se hvad der kommer ud af den slags! I det mindste kan jeg godt lide at vide hvad nutidens børn og unge ville sige, hvis Indre Mission forsøgte at bilde dem det samme vrøvl ind i dag? 

Af andre ting i missionshuset, kan jeg huske hvordan lederne ivrigt forklarede os, at alt hvad vi så var Guds mirakler og der var ikke grænser for alt det han gjorde. Bl.a. forklarede de os at det store kors, der hang på endevæggen, var oplyst, kun fordi Gud stod og lavede mirakler hele tiden! 

Men jeg kan også huske hvordan jeg, med en lille 10-årig tvivlers mod, alligevel, i pausen mellem svovlprædikenerne, listede mig hen og kiggede nærmere på korset, som jeg, ganske som forventet, opdagede på bagsiden slet ikke var oplyst af nogen mirakler. Det var i stedet et ganske almindeligt neonrør! Så meget for miraklerne! 

Som de fleste nok har regnet ud, fik de mange timer i missionshuset således slet ikke den indvirkning som min mor havde håbet på! 

Det eneste positive jeg husker om min tid i missionshusets børneklub er faktisk at man kunne købe flæskesvær i nabohuset, hvor slagter Thomsen dengang holdt til. Men det gyser stadig i mig når jeg engang i mellem kører forbi huset, som i dag rummer andelsboliger, og hvor korset stadig troner på gavlen ud mod vejen, og vidner om fordums synder! 

Venlig hilsen
T. Pedersen

PS: Den periode jeg kom i missionshuset i var omkring 1977-80. Jeg kan i øvrigt huske at huset undergik en større renovering i halvfjerdserne, hvor der bl.a. blev installeret moderne toilet med træk & slip, i stedet for de gamle lokummer på husets bagside, som blev revet ned ved samme tid.

Det fremgår nok rimeligt direkte af ovenstående, at det var et rædselsfuldt sted at tilbringe store dele af sin barndom! Og hvis jeg havde nogen børn, ville jeg naturligvis ikke i min vildeste fantasi sende dem sådan et sted hen! Det var simpelthen samlingssted for sekteriske dommedagsprofeter og svovlprædikanter, - og ikke et rart sted for børn! Og jeg blev selvfølgelig heller aldrig indremissionsk selv! 

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:20. December 2022

Besøg