Søg
Auning Radio & TV

                      n  Retur til bymuseum          n  Retur til emner

Emner under "Den gamle telefonliste":

Hvor lå den gamle telefoncentral i Auning?

Frem til 1. januar 1966 lå Jydsk Telefon-Aktieselskabs central i Vestergade 12

I 1966 blev telefoncentralen flyttet over i Vestergade 5. Flytningen sker i forbindelse med at Grete Sørensen overtager stillingen som centralbestyreinde efter sin mor 1. januar 1966. Centralen kommer kun til at fungere i 2 år, da den blev automatiseret 12. december 1967.

Bemærk storkereden i toppen af masten foran centralen.



Villa Vesterled i Vestergade 12, 1938. I forgrunden cykelhandler Busk's benzinstander, Vestergade 7.
Anna Johansen var bestyreinde af telefoncentralen i 25 år.
I disse år lå centralen i Vestergade 12
Grethe Sørensen, her fotograferet i den nye central, Vestergade 5. Grete Sørensen efterfulgte sin mor på posten som centralbestyrer fra 1. januar 1966 indtil centralen blev automatiseret 12. december 1967.

Klip fra Randers Dagblad, 1965

Den ældste telefonliste som Post & Tele Museum har, hvor Auning figurerer, er fra 1901.

I Auning var oprettet en talestation ved manufakturhandler Hansen i 1892 under Randers Telefonselskab.

Telefoncentralen Auning blev oprettet i 1897 med 5 abonnenter ved Købmand Rasmussen.

Fra 12. oktober 1902 var Bødker Steffen Andersen bestyrer indtil sin død i 1932. Fra 1. oktober 1932 overtog efterlevende hustru, Else Marie Andersen, stillingen indtil 30. september 1940 og til 31. december 1965 var en datter, Anna Helbo (senere gift Johansen) bestyrer, og hendes datter, Grete Sørensen, bestyrer fra 1. januar 1966 indtil centralen blev automatiseret 12. december 1967.

Den ældste telefonbliste Post & Tele Museum har, hvor Auning figurerer, er fra 1901. Auning nåede først abonnent nr. 100 omkring 1946. 

 

Se de første 100 abonnenter HER

 

Telefonhåndbog fra 1924
Jydsk Telefon-Aktieselskabs håndbog fra 1951
I dette klip fra en velkomstpjece fra 1972, kan man se 1, 2, 6 og 8 cifrede telefonnumre.

De 1, 2 og 3-cifrede telefonnumre holdt i hvert fald visse steder frem til 1972.
Disse numre blev betjent/omstillet manuelt. 

5-cifrede telefonnumre blev indført i forbindelse med den gradvise automatiseringen af de enkelte telefoncentraler. Man begyndte automatiseringen i 1920'erne, og den blev fuldendt i løbet af 1970'erne. Den sidste manuelle telefoncentral i Danmark blev lukket i 1978. 

De 6-cifrede telefonnumre blev indført i årene 1966 til omkring 1973. 
Aunings numre startede ved  48 30 00 plus ens gamle nummer.

Omkring 1972 begyndte man i annoncer at anvende 2 cifte mere på telefonnumre. Fra 1986 skulle således områdenummeret bruges hver gang, også ved lokalopkald, (01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09).

Den 15. maj 1989 udgik ciffer 0 som det første ciffer, og alle telefonnumre skulle starte med et tal fra 3 til 9

01 blev til 31,
02 blev til 42,
03 blev til 53,
04 blev til 74,
05 blev til 75,
06 blev til 86,
07 blev til 97,
08 blev til 98,
09 til 62, 64, 65 og 66.

 

I dag ser den tidligere telefoncentral i Vestergade 12 sådan ud.

                      n  Retur til bymuseum          n  Retur til emner

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:19. april 2017

Besøg

Alt om sport og idræt i Auning
Vi har åben 24 timer i døgnet!
- i idrætcenteret og i byen

Auning Handelsudvalg

"Kop&Kande"?
"Auning Kart Park"?