Søg

                      n  Retur til bymuseum          n  Retur til emner

Emner under "Om besættelsen":


         n
  Den tyske besættelse i 1940-45    

         n   Sabotagen af møbelfabrikken i 1943

         n   Video om sabotagen af møbelfabrikken

         n   Kan du supplere med oplysninger?

Den tyske besættelse 1940-45

4 gymnasieelever fra Paderup Gymnasium har lavet en video om en ung mands skæbne under besættelsen i 1943. På egen hånd ville bagerlærlingen Marius Jeppesen gøre noget for at få tyskerne ud af landet. Han overfalder en tysk soldat for at få fat på hans våben.

Marius slipper ikke godt fra overfaldet. Han bliver fanget og henrette få dage efter. Marius lillebror, Villy Jeppesen fra Auning, fortæller om den forfærdelige hændelse i 1943, som stadig er svært at tale om uden at blive stærk berørt.

Videoen er instrueret af Krista Thomsen, Camilla Østergaard, Trine Sørensen, Camilla Randrup og Cecilie Schnoor fra Paderup Gymnasium i 2014.

Tyske soldater foran møbelfabrikken inden den blev saboteret i 1943
Jens Erik Mehlsen fortæller: Under besættelsen havde de tyske tropper sat sig på en del af Auning Skole og flere lokaler rund i byen. Bl.a. den blå bygning her på Århusvej 4. Bygningen ejedes af "Skaftemanden" som vi kaldte ham, for skuret var egentlig hans værksted, hvor han bl.a. lavede skafter til økse, skovle osv.

Der findes ikke ret mange billeder eller historier fra Auning om tiden under den tyske besættelse fra 1940 til 1945. Her er noget af det AuningBy.dk har kunne finde pt.:

Den mest kendte begivenhed under krigen var sabotagen mod møbel- fabrikken. Begivenheden og konsekvenserne er beskrevet nærmere her

 

De næste 5 billeder stammer fra Frihedsmuseets modstandsdatabase, som har fået billederne fra Sønderhalds Egnsarkiv.

Ingeniør Jørgen Damgaard, Jydsk Genkul ses i front i højre side. 29 år i 1945. Jørgen Damgaard var delingsfører, leder af modtagegruppe, tilknytning til undergrundshæren, Region I Nordjylland, Randers.
Foto fra befrielsesdagene. På ladet ses fra venstre: Gartner Svend Anthon Madsen, 28 år, handelsmedhjælper Hans Nielsen, 21 år, præst Hagen Erwin Bielefeldt, 39 år og murer Knud Søgaard Poulsen, 27 år. Den sidste på ladet er murermester Mogens Hansen. Stående ved sin lastbil: chauffør Svend Aage Pedersen, 27 år.
Præst Hagen Erwin Bielefeldt fra Fausing, 39 år. Tilknytning til undergrundshæren, Region I (Nordjylland), Randers Sektion.
Modstandsgruppe opstillet til fotografering foran Folkebanken.
Modstandsgruppe opstillet til fotografering foran Folkebanken.
Orkester og sangkor i spidsen for frihedsfesten den 5. maj 1945 i gården på Gl. Estrup. I midten af billedet ses Jørgen Damgaard, frihedsbevægelsens lokale leder, klar til at byder velkommen.
Det er formodenlig et tysk militært køretøj, som ses nederst i højre hjørne af billedet.
Efter befrielsen kom der britiske tropper igennem Auning. Bemærk de 2 kvinder på bommen.

Erindringer fra besættelsen

I Folkebladet fra uge 30, juli 2012 fortæller
Knud Søgaard Poulsen om sit virke som
modstandsmand under 2. verdenskrig. 
Læs artiklen her!

 

På videoen herunder fortæller Knud Søgaard Poulsen om den tyske besættelsesmagt, som beslaglagde skoler mm:


Efter afsættelsen af det danske politi 19. september 1944 var det nødvendigt at indføre vagtværnsenheder. De blev oprettet kommunalt i alle bymæssige bebyggelser. Vagtværnene eksisterede fra oktober 1944, og ordningen blev først helt ophævet i løbet af 1947 (selvom politiet igen trådte i funktion 13. maj 1945).

Vagtværnene kunne ikke – som politiet – efterforske kriminalsager, men skulle i stedet virke præventivt. Dvs. de skulle forsøge at forhindre kriminalitet - herunder især voldelige forbrydelser som f.eks. mord eller røveri, seksualforbrydelser, afpresning og tyveri samt hærværksgerninger.

Efter befrielsen og politiets genindsættelse var værnene dog hovedsageligt beskæftiget med bevogtning af de internerede tyske flygtninge. Vagtværnsbetjentene bar ingen skydevåben, men var udstyret med en kort stav. Deres uniform bestod af en kasket og et armbind, ligesom de også bar en lygte og en fløjte.

Da politiet blev fjernet, steg kriminaliteten, og borgerne gjorde ofte brug af selvtægt. Dvs. at almindelige mennesker kunne finde på at tage loven i egen hånd og selv straffe personer mistænkt for en forbrydelse. Vagtværnene skulle bl.a. hjælpe til at undgå den tendens, for der var naturligvis fare for, at uskyldige kunne blive straffet, ligesom der er eksempler på, at straffene kunne blive meget voldelige.

Vagtværnene kunne kun pågribe folk, der blev taget på fersk gerning, eller hvis der fandtes klare og friske spor i sagen. Derfor kunne de ikke hjælpe til at opklare forbrydelser. I stedet måtte de indgive sagerne til den ansvarlige anklagemyndighed, hvor de som regel blev liggende, til politiet igen kunne fungere. Ud over selvtægt var også sortbørshandel blevet et problem i løbet af besættelsen, og her havde værnene til gengæld ofte held med at forstyrre den illegale handel. Det skete primært gennem patruljevirksomhed og razziaer på de steder, hvor handlen fandt sted.

Kilde: Frihedsmuseet

Jørgen Damgaard, Jydsk Genkul, var aktiv i modstandsbevægelsen og har bl.a. skrivet følgende om befrielsen:

Som leder af en modtagergruppe, og senere en kampdeling fra Fausing, Allingåbro, Hørning og Auning Sogne blev jeg underlagt byledelsen i Randers (Kaptajn W. Lonsdale) med udgangspunkt i november 1943. I 1944 indgik gruppen i en kampdeling i et kompagni underlagt ritmester Fabricius Skramsø. Modtagergruppen modtog i alt 3 sendinger. Kampdelingen var beredt på at besætte Tirstrup flyveplads samt tyskernes depot i Auning.

Den 3. maj var undertegnede til orienteringsmøde på bryggeriet Thor i Randers, hvor vi fik besked på at stå klar i de kommende dage. Den 4. maj fik medlemmer af kampdelingen besked om at klargøre våbnene i Løvenholm skov og Gammel Estrup skovridergård. Frihedsbudskabet blev vi underrettet om ca. klokken 20.30. Hvorefter jeg gav besked til samtlige grupper om at mode på Gammel Estrup skovridergård om morgenen den 5. maj, hvor også armbindene blev distribueret.

Om morgenen besatte vi tyskernes depot i Auning og næste dag (6. maj) indkredsede vi Tirstrup flyveplads. Delingens hovedkvarter var I disse dage Feldballe Forsamlingshus. I øvrigt måtte delingen i de følgende uger forsyne de tyske flygtninge (ca. 800 mand). Forsyningerne blev skaffet fra tyskernes varedepot i Auning. Den lokale modstandsbevægelse fik hovedkvarter i banken i Auning. I de følgende dage foretoges adskillige anholdelser fra vores gruppes side af værnemagere og nazister.


Jørgen Damgaard blev 93 år og døde i 2009.

Stefan Nedergaard, lærer på Auning Nordre Skole fra 1919-1955, skrev mange bøger, bl.a. flere drengebøger. Paa Skovgaarden var en af disse drengebøger, der har begivenhederne i forbindelse med sabotagen af møbelfabrikken i Auning, som en del af bogens handling.

Flyverskjul fra 1945
Ved afslutningen af tyskernes besættelse af Danmark fungerede Porsbakkerne som "flyverskjul" for de tyske tropper og deres materiel.

En jul under krigen fik kæmner Søren Marius Nielsens børn ski i julegave. Den yngste søn, Bent fortæller: Vi løb meget på ski i Porsbakkerne, hvor Tyskerne gravede tankstillinger, men vi havde ingen problemer med de tyske soldater. På et tidspunkt tog tyskerne skolerne, missionshuset og forsamlingshuset, hvor der blev indkvarteret flygtninge og soldater.


Det fortælles at en af de tyske soldater tog sit eget liv heroppe. Man kan stadig skimte sporene efter tyskernes flyverskjul, da der i de brede bælter, der render gennem skoven, skimtes konturer efter udgravninger til materiel.

 


Bogtrykker
Ejnar Thuesen Johansen
har i sine erindringer
også skrevet om
episoder fra besættelsen.

Herunder et par pluk fra
Thuesens erindringer.

Erindringer fra 1995 kan
læses i sin helhed HER



Video om sabotagen af Auning Møbel- & Madratsfabrik


Ny tolkning af sabotagen af

møbelfabrikken 23. oktober 1943

Eleverne Simon, Casper og Nickolaj fra Auning Skole har sammen med deres pædagog Marie Fuglsang Brouer lavet en video, der handler om sabotagen af Auning Møbel- & Madratsfabrik i 1943. 

Eleverne har studeret baggrunden for sabotagen og hvilken betydning aktionen fik for en enkelt af sabotørerne. Herefter har de bygget hele fabrikken op for at kunne lave en spændende video om sabotagen. 

AuningBymuseum.dk har fået lov at bringe videoen, sådan at endnu flere kan få en spændende og dramatisk tolkning på begivenheden tilbage i 1943.

Videoen er redigeret i bedste action-stil

                      n  Retur til bymuseum          n  Retur til emner

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:14. juli 2017

Besøg

Alt om sport og idræt i Auning
Vi har åben 24 timer i døgnet!
- i idrætcenteret og i byen

Auning Handelsudvalg

"Kop&Kande"?
"Auning Kart Park"?