Søg

Landbetjente og sognefogeder i Auning

Siden 2012 har politiet ikke haft kontortid i Auning. Lokalpolitiet havde sit sidste kontor på Kulturperonen, hvor der blev etableret Borgerservice i 2008 på Kulturperronen. 

I 2012 flyttede politikontoret til Borgerservice i det tidligere rådhus i Allingåbro, Kirkestien 1.

I dag er den nærmeste politimyndighed Nærpolitistationen i Allingåbro. Hvor der er træffetid tirsdag kl. 10-12 og torsdag kl. 16-17.

I spidsen af Lipdub-optoget skulle der naturligvis gå en politimand.
Men da byen jo ikke længere havde en landbetjent, måtte vi selv "opfinde" en myndig politimand til at gå i front for at sikre vejen for optoget i 2013.

Landbetjente

Før 1966 var det landbetjenten i Ryomgaard, som også tog sig af Auning.

I Auning by har der kun været to landbetjente. I 1966 startede den første landbetjent sit virke i Auning. Det var politiassistent Jens Andersen, som havde indrettet et lokale til Auning Politistation i sin privatbolig Ahornvej 3 i Auning.

I 1980 afløser Søren Dyrskjøt landbetjent Jens Andersen. Søren Dyrskjøt havde også et kontor i sin privatbolig Skovdalsvej 3 i Auning. Mandag til fredag var kontoret åbent mellem kl. 12 og 13.

På facaden ved både Jens Andersen og Søren Dyrskjøt var monteret det grønne skilt med ordet POLITI med en kongekrone over.

Søren Dyrskjøt gik på pension i april 2007 som landbetjent i Auning. Kom tilbage og hjalp Grenå Politi i godt 3 år og fik derved alligevel sit 40 år jubilæum ved politiet. Det blev faktisk til hele 42 år i tjenesten.


Klik på artiklen for en læsbar version.

En af de politisager som Søren Dyrskjøt tog sig af som landbetjent:




Klip fra Folkebladet 1980. Klik på artiklen for en større version.
På dette kort fra maj 1968 er både politi og sognefoged indtegnet.
På kortet markeret med røde prikker.

Om landbetjent Jens Andersen 

Jens Andersen kom fra Århus, hvor han i 1943 blev gift med Gudrun og fik tre børn. Gudrun Andersen oplevede i 1944 som nybagt mor, at hendes mand måtte gå under jorden for at undgå arrestation, da politiet blev taget af tyskerne. 

Familien Andersen boede først i Aarhus og derefter i Viby. Gudrun Andersen var hjemmegående husmor, mens børnene var små. Men i 1960 fik hun arbejde på postkontoret i Viby, hvor hun var ansat til 1966.

I 1966 flyttede Jens Andersen med sin kone Gudrun til Auning, da han var blevet landbetjent i byen.Jens Andersen virkede som landbetjent i Auning frem til 1980, hvor Søren Dyrskjøt tager over. Efter sin pensionering blev Jens Andersen stævningsmand her i sognet. Jens Andersen dør i 1984 i Auning. Gudrun Andersen dør 2014 i Auning, 95 år gammel.



Om Auning Vagtværn fra 1944-47 


Efter afsættelsen af det danske politi 19. september 1944 var det nødvendigt at indføre vagtværnsenheder. De blev oprettet kommunalt i alle bymæssige bebyggelser. Vagtværnene eksisterede fra oktober 1944, og ordningen blev først helt ophævet i løbet af 1947 (selvom politiet igen trådte i funktion 13. maj 1945).

Vagtværnene kunne ikke – som politiet – efterforske kriminalsager, men skulle i stedet virke præventivt. Dvs. de skulle forsøge at forhindre kriminalitet - herunder især voldelige forbrydelser som f.eks. mord eller røveri, seksualforbrydelser, afpresning og tyveri samt hærværksgerninger.

Efter befrielsen og politiets genindsættelse var værnene dog hovedsageligt beskæftiget med bevogtning af de internerede tyske flygtninge. Vagtværnsbetjentene bar ingen skydevåben, men var udstyret med en kort stav. Deres uniform bestod af en kasket og et armbind, ligesom de også bar en lygte og en fløjte.

Da politiet blev fjernet, steg kriminaliteten, og borgerne gjorde ofte brug af selvtægt. Dvs. at almindelige mennesker kunne finde på at tage loven i egen hånd og selv straffe personer mistænkt for en forbrydelse. Vagtværnene skulle bl.a. hjælpe til at undgå den tendens, for der var naturligvis fare for, at uskyldige kunne blive straffet, ligesom der er eksempler på, at straffene kunne blive meget voldelige.

Vagtværnene kunne kun pågribe folk, der blev taget på fersk gerning, eller hvis der fandtes klare og friske spor i sagen. Derfor kunne de ikke hjælpe til at opklare forbrydelser. I stedet måtte de indgive sagerne til den ansvarlige anklagemyndighed, hvor de som regel blev liggende, til politiet igen kunne fungere. Ud over selvtægt var også sortbørshandel blevet et problem i løbet af besættelsen, og her havde værnene til gengæld ofte held med at forstyrre den illegale handel. Det skete primært gennem patruljevirksomhed og razziaer på de steder, hvor handlen fandt sted.

Kilde: Frihedsmuseet

Sognefogeden fungerede som politimyndighed

En sognefoged var før Kommunalreformen i 1970 en af amtmanden udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset politimyndighed.

Fra 1873 til 1924 havde sognefogeden endvidere til opgave at føre tyendeprotokollen. Heri blev alle tjenestefolk registreret, når de flyttede til eller fra sognet. Samtidig påtegnede han den pågældendes skudsmålsbog. Før 1873 blev denne funktion varetaget af sognepræsten, der førte kirkebogens til- og afgangslister. Efter 1924 overgik funktionen til folkeregisteret.

De fleste sognefogedembeder er i dag forsvundet, men ordningen har fået lov at bestå på en række småøer, hvor det ordinære politi ikke kan komme frem hurtigt og gribe ind over for for eksempel husspektakler eller foretage bevissikring i forbindelse med færdselsuheld. Mange sognefogeder assisterer desuden politiet med udlændingekontrol.

Sognefogederne har ingen særlig uddannelse, og de har ikke videre beføjelser til at efterforske og forhindre kriminalitet, end almindelige borgere har. Sognefogederne oppebærer en symbolsk løn på mellem 1.200 og 4.000 kr. om året. Der er i dag omkring 17 sognefogeder i Danmark.

Sognefogeden må ikke forveksles med sognerådsformanden.

Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi

I Fausing-Auning Sognekommune har der været sognefogeder i Auning, Fausing og Øster Alling frem 1970 hvor den nye kommunalreform trådte i kraft.

Vi har pt. navne på tre sognefogeder i Auning:
1907-??: A. K. P. Murmand (set i Vejviser for Randers Amt 1907-09)
1932-57: Einar Richart Andersen (set i C. Gjerløvs bog om sognefogeder)
1957-79: Magnus Pedersen (set i Vejviser for Gl. Estrup Kommune 1968)

Jens Erik Mehlsen fortæller: Jeg mener, at Magnus Pedersen blev sognefoged allerede i 1957, altså fungerede som sådan i perioden 1957-79. Jeg husker ham som nyudnævnt sognefoged, da den store togulykke indtraf i 1959, hvor han stod vagt ved stationen - med øvrigheds-kasket på - og holdt os nysgerrige drenge væk fra ulykkesstedet.



Om sognefoged Ejner Richart Andersen:

Kilder: Dansk Politistat: Danmarks Politi, Fængselsvæsen, Grænsegendarmeri og Sognefogder Christian Gjerløv m.fl. 1933-1934

Her i Vestergade 5 har sognefoged og cigarhandler Ejner Rikard Andersen og hans kone, Gertrud Andersen haft en tobaksforretning.

Randers Dagblad, 1957

Her har sognefoged og cigarhandler Ejner Rikard Andersen (død 18.04.60, 61 år)‎ og hans kone, Gertrud Andersen haft en tobaksforretning.

 

Keld Søgaard Poulsen oplyser: I baghaven til Vestergade 3 og 5 var der en grusgrav, hvorfra der blev hentet grus til beton- og mørtelfremstilling. En del af grusgraven's hul var indtil ca. 1960 stadig som en stor åben "kælder" bag Vestergade 5. I kælderen havde sognefogeden Ejner Rikard Andersens Thor-depot. Kælderen blev af senere ejer (en tømrer/frisør) opfyldt og er nu have til Vestergade 5.

I 1965 flyttede Jydsk Telefon-Aktieselskab centralen fra Vestergade 12 herover i Vestergade 5. Af Randers Dagblad fremgår det, at flytningen skal være færdig den 1. januar 1966, hvor fru Grete Sørensen overtager stillingen som centralbestyrerinde efter sin mor.


Kan du hjælpe med yderligere oplysninger, er du meget velkommen!


Ridefogeden som datiden politimand
Det var ridefogeden, der førte godsejerens sag ved herreds- og birketing i 1700-tallet. Til Gammel Estrup Herregårdsmarked har man kunnet opleve en 1700-talsretssag, hvor en fæstebonde står anklaget for ulovligt hjemmebrænderi. Foto: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:20. april 2017

Besøg

Alt om sport og idræt i Auning
Vi har åben 24 timer i døgnet!
- i idrætcenteret og i byen

Auning Handelsudvalg

"Kop&Kande"?
"Auning Kart Park"?