Søg
Auning Radio & TV

Redaktør Mogens Bytoft

Mogens Bytoft kom i 1965 til Auning for at blive lokalredaktør for Randers Amtsavis. Familiens bolig og redaktionen lå i Østergade 47 i 19 år fra 1965 til 1984. 

I næsten 20 år var Mogens Bytoft med i stort set alt, hvad der rørte sig i Auning. Dels gennem sit arbejde som lokalredaktør for Randers Amtsavis og dels ved at engagere sig markant i byens foreningsliv. Han var bl.a. engageret i Auning Initiativråd (1972) som kontaktperson/formand, Auning Rideklub, Auning Hallerne som formand fra 1966 til 1981, RASGI, Auning Borgerforening - hvor han blev æresmedlem, Landsgarderstævnet og Kronjyllands Erhvervsråd. 

Da Ejnar Thuesen Johansen i 1965 trak sig som formand for Auning Idrætsforening og Auning-Hallens byggeudvalg, overtog Bytoft begge poster. Det viste sig hurtigt at Mogens Bytoft havde det mod, det udsyn og de forhandlingsevner, der skulle til for at få halplanerne realiseret. Mogens Bytoft gentog ofte: Hallerne er ingens, men alles!

Kun ganske få personer har i så høj grad været med til at præge udviklingen i byen fra 1965 til 1984 som Mogens Bytoft. Sammen med murermester Knud Søgaard Poulsen tog Mogens Bytoft i 1981 initiativ til at etablere et Auning Vandrehjem i Auning. De pegede bl.a. på at det kunne etableres på Reimers tidligere ejendom på Reimersvej. Det blev dog ikke til noget, da Sønderhald Kommune havde planer om tæt/lavt boligbyggeri i området.

Bytoft var hjælpsom til det yderste – måske ofte så vidt, at det tærede hårdt på kræfterne. Specielt Auning Hallerne fik stor gavn af hans engagement og enorme arbejdsindsats.

Der stod stor respekt om Bytofts arbejde som pressemand, og mange forretningsforbindelser og kilder blev til personlige venskaber.

Auning og Omegns Håndværker- og Borgerforening tildeler i 1981 Bytoft et nyindstiftet legat, hvilket betød gavecheck og blomster. Valget faldt på Bytoft på grund af en enestående indsats for Auning Hallerne.

Mogens Bytoft bliver i 1982 afløst af lærer Ove Laustsen som bestyrelsesformand for Auning Hallerne. Mogens Bytoft stoppede ved Randers Amtsavis i maj 1984.

Efter flere års sygdom dør Mogens Bytoft i 1988, 61 år gammel.

Randers Amtsavis skrev i anledning af Bytofts fratrædelse i maj 1984:
- Kun få har i så højgrad været med til at præge udviklingen i byen og på egnen.
- Der stod stor respekt om Bytofts arbejde som pressemand, og i årenes løb er mange forretningsforbindelser og kilder blevet til personlige venskaber.
- Bytoft var hjælpsom til det yderste – måske ofte så vidt, at det tærede hårdt på kræfterne.
- Når MB nu selv har ønsket at fratræde, skal der fra ledelsen lyde en stor tak for en dygtig faglig indsats, der gennem de mange år er blevet omsat til utallige artikler. Denne indsats – kombineret med loyalitet og menneskelig varme – har sat sig spor, der vil blive husket længe.

Journalistelevens møde med redaktøren

Troels Schmidt har sendt os følgende om sit møde og virke med Mogens Bytoft:

Jeg mødte Mogen Bytoft første gang den sommerdag i 1972  i  de skrækkelige timer, hvor massakren under de Olympiske Lege i München fandt sted. Vi sad i hans og Jyttes stue i huset overfor redaktionen, og fjernsynet kørte, mens vi blev serveret en kop kaffe og en god hjemmebagt kage. Fjernsynet kørte netop på grund af OL, og vi blev alle forfærdede over begivenhederne - den første gang tror jeg, at terror blev sendt direkte på TV.

Jeg bemærkede fra første færd Mogens' ganske let sitrende fingre og hans rastløse gemyt.

Rastløshed og drivkraft
Man fornærmer vist ikke Mogens Bytofts eftermæle ved at konstatere, at han var glad for at ryge cigaretter - Scotchman. Og jeg fandt senere ud af, at de spillede en vigtig i rolle i hans måde at dulme netop den rastløshed, som var så kendetegnende for ham - og som også var en betydelig del af drivkraften i hans enorme foretagsomhed, der indenfor få år satte Auning og Sønderhald kommune på den anden ende.

Måden han førte mig ind i journalistikken på var at give mig fri hænder til at forsøge mig frem. Jeg var ung og uerfaren - to ting der ikke fremmer journalistikken. Men jeg blev tildelt Rosenholm Kommune som mit journalistiske arbejdsområde - og havde som sagt stort set frie hænder. I det daglige sagde han ikke så meget om resultaterne - indtil han en dag fortalte mig at svømmehallen i Auning nu var klar til åbning, og at det skulle ske ved en stor åbningsfest. Og - tilføjede han - jeg skulle dække åbningen for Amtsavisen... Og det var jo faktisk en stor anerkendelse - at jeg fik lov til at dække indvielsen af hans altoverskyggende hjertebarn. Det ville jeg selvfølgelig gerne - men var også nervøs for opgaven - fordi jeg vidste, det hele var så vigtigt for ham. Men sådan blev det, og jeg tror, vi ved den lejlighed fik hele to sider i Rougsø/Sønderhald afdelingen i avisen - med masser af billeder grundigt refererede taler. Mogens fik borgmesteren til at springe i vandet fra tre-metervippen i kjole og hvidt - med høj hat. Og jeg dækkede begivenheden, det bedste jeg kunne. Det var en meget vigtig dag i Mogens liv, og han var tilfreds med indsatsen - min altså - og alt var godt.

Privatlivet var svært
Der var ikke rigtig afstand mellem Mogens Bytofts privatliv og livet som lokalredaktør eller som driftig og initiativrig medborger. Han var altid 100% loyal overfor de ansvar, han påtog sig i forhold til andre mennesker - undertegnede fx. Men ellers handlede Mogens Bytofts privatliv mest om sønnerne. Han elskede sine drenge og var pavestolt af dem, og hver dag kl.14.00 serverede Jytte eftermiddagskaffe i redaktionen - gerne med et par ostemadder til. Det var svært hyggeligt og dejlig jordnært. Men der er ingen tvivl om, at der også - inderst inde i denne foretagsomme mand, der var så medlevende i alt, der foregik omkring ham - også boede en drømmer.

Mogens var i øvrigt god til at tackle større og mindre katastrofer... Han havde en vinkælder i sit hus - og når han kørte på ferie med Jytte og drengene i Amtsavisens vissengrønne Morris 1000 - med bindingsværk - var parolen den, at der måtte forbruges et nøje afmålt antal enheder fra bemeldte vinkælder. Inden familien kørte afsted - sagde han rutinemæssigt til os - jeg og Peter Juul, der var min forgænger i elevpladsen, og som var der et par måneder sammen med mig i sommeren 72 - at vi ikke måtte "vælte redaktionen, mens han var væk".

Redaktionen væltede

Han blev noget overrasket, da han kom hjem og så, at redaktionen netop var væltet...

Et mindre trafikuheld på P-pladsen ved redaktionen førte til, at gavlmuren blev trykket ind og toilettet i indgangspartiet blev smadret... Nå men han tog det pænt og sikrede sig først og fremmest, at landbetjent Jens Andersen, der kom tilstede,  havde forstået - og noteret til døgnrapporten - at der ikke havde været spiritus indblandet i uheldet. Det samme sikrede han sig, da Morris'en en dybfrossen vintermorgen endte i plejehjemmets have... men det er en anden sag.

Sådan var han. Han stod bag sine medarbejdere, og han påtog sig endog at forklare Amtsavisens chefredaktør og ejer, Preben Winge, hvordan det var gået til, at den relativt nyopførte redaktionen i Auning var væltet under hans ferie... Jeg vil - ikke overraskende - generelt beskrive Mogens Bytoft som et sødt og venligt menneske - altid hjælpsom overfor alle, som måtte ønske hans hjælp. Han var uovertruffen imødekommende, energisk og initiativrig og han var både en igangsætter og den, der kørte tingene i mål. De fleste møjes med en af de to egenskaber. Jeg forstår til fulde dem, der mener, at Mogens ikke alene brændte for lokalsamfundet - men også brændte op for det.

Det kom der historier ud af
Vi sad begge i redaktionslokalet - med ryggen til hinanden, og han havde ansigtet mod døren. Og ind ad den kom der hver dag mange forskellige mennesker med mange forskellige ting, de lige ville berette. Jeg tænkte nogen gange, at det der eller den der nok ikke  kunne interessere ret mange - men Mogens anbragte dem i en stol, så fortalte de - mens han griflede. Og det kom der historier ud af. Avishistorier og af en meget fin karat ,hvor det var en dyd at få det hele med

Noget af de vigtigste jeg lærte af ham, var at se den journalistiske historie i tingene - uanset om det var stort eller småt. Engang overlod han mig en lokal sag, som blev lærerig for mig. En person ringede og beskrev sin MEGET høje solsikke-plante. Jeg løste opgaven - sendte en fotograf afsted. Så skrev jeg teksten: Danmarks højeste solsikke findes i Auning! Historien blev trykt, og dagen efter - og de kommende dage - fik Amtsavisen 527 breve med billeder af solsikker, der var MEGET højere. Mogens' eneste kommentar: "Husk lige en anden gang - der kommer altid én med noget, der er endnu højere". Den lille ting har været en slags hjørnesten i min journalistik og er det stadig: Der kommer altid noget, der er højere, bedre, sjovere etc.


Sønderhald Egnsarkiv har tilføjet denne tekst til billedet: Cykler som tilhører mindre skolebørn fra bl.a. Tårupvej og Gjesingvej. De stiller der cykler her og går til fods over den trafikerede vej til skolen. Til daglig står der parkeret 15-16 cykler ved avisen. Parkeringsafgift: Børnenes smil og en enkelt snebold i nakken. Billedet er fra 1977.
I bygningen til venstre havde redaktør Mogens Bytoft redaktionslokale for Randers Amtsavis. Mogens Bytoft havde privatbolig i huset til højre for redaktionslokalet. Beboelsen blev revet ned efter en brand på førstesal.
Familien Bytoft's bolig Østergade 47.
Efter mange års forberedelser blev første spadestik taget af Mogens Bytoft den 29. maj 1980. Det nye halbyggeri omfattede idrætshal nummer 2, motel med 60 værelser og et kursuscenter.
Kartofelmelsfabriken takker Mogens Bytoft for sit referentarbejde ved Kartoffelmelsfabrikens generalforsamlinger af næstformand Ole Carstensen.
Selv efter at Mogens Bytoft var gået på pension, havde han ambitioner for byens kulturliv. Her i en julehilsen i Folkebladet 1985.
Efter flere års sygdom dør Mogens Bytoft i 1988, 61 år gammel.
Anonym borger citeret af Randers Amtsavis: - Når Bytoft ikke er her, er det ikke helt den samme by.

I forbindelse med Mogens Bytoftes død skrev amtsrådsmedlem og byrådsmedlem Vagn von der Heide bl.a. i Randers Amtsavis bl.a.:

- Din journalistik var præget af kultur og ikke mindst ærlighed.
- Enhver kunne mærke, at du holdt af dit arbejde. Du kendte ikke til otte-timers arbejdsdag.
- Ud over alle dine dyder som journalist, bliv du en institution i Auning.
- Din dør stod altid åben. Hvor mange mennesker, du er kommet i berøring med, ved jeg ikke. Du ved det sikkert ikke selv, men én ting står fast: Alle holdt vi af dig, din ærlighed og din retskaffenhed.

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:16. april 2019

Besøg

Alt om sport og idræt i Auning
Vi har åben 24 timer i døgnet!
- i idrætcenteret og i byen