Søg

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

I 1998 fortalte Bent Juhl Jensen, formand for borgerforeningen om tilblivelsen af Tørvekonen:

I sommeren 1997 var min kone og jeg en tur på Karpenhøj og så der nogle flotte træskulpturer udført af Knud Nordstrøm fra Helgenæs. Jeg fik en snak med ham, for at høre om han kunne lave et eller andet til Auning. På det tidspunkt viste jeg at min nabo, Elly Jensen, Østergade 20 havde et udgået Elmetræ stående, som Borgerforeningen kunne købe.

Så fik jeg Borgerforeningen med på ideen og vi inviterede Knud Nordstrøm til Auning for at se på det omtalte træ. Det kunne bruges og træet blev fældet og kørt til Helgenæs.

 

Tørvekonen symboliserer de mange kvinder, der under 2. verdenskrig arbejdede i egnes mange tørvemoser
Når mændene havde skåret tørvene, var det kvindernes arbejde at vende og stable de tørrede  tørv - et arbejde, der var meget hårdt og slidsomt.

Den tids børnepasning tog kvinderne sig af, idet børnene var med på arbejde. De yngste blev passet i barnevognen og de ældste hjalp med tørvene efter evne.

Tørvekonen skulle stå der hvor tørvekonerne mødtes for at gå samlet ud af den gamle vej til tørvemoserne. Tørvekonen blev afsløret af borgmester Kirsten Wyrtz i 1998 på Kr. Himmelfartsdag.

Projektet er gennemført af Auning Borgerforening med støtte fra bla.a Arne M. Christensens Kunstfond, Djurslands Bank, Pindstrup Mosebrug og Sønderhald Kommune.

I forbindelse med Kulturperronens færdiggørelse blev området omkring Tørvekonen reetableret. Bemærk at Google Street View har sløret Tørvekonens ansigt, så hun ikke skal føle sig krænket.
Et af Tørvekonens mange ansigter.
Med julebelysning bliver hun pludselig lidt hekseagtig.
Omtale i Folkebladet i 2013. Klik på artiklen for at få en læsbar version.
Tørvekonen kan snart ikke stå oprejst mere i september 2013.
9. nov. 2013 var det slut med Tørvekonen. Det blev til 15 år, men så havde tidens tand også gravet sig godt igennem konen.
Portalen AuningBy.dk anvender
Tørvekonen som logo på
sin Facebook-side
Tørvekonen klædt i sne



Hvorfor står Tørvekonen, hvor hun står?

Folkebladet 14. december 2010
Nytåret 1999/2000
Nytåret 1998/1999

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:27. august 2017

Besøg

Alt om sport og idræt i Auning
Vi har åben 24 timer i døgnet!
- i idrætcenteret og i byen

Auning Handelsudvalg

"Kop&Kande"?
"Auning Kart Park"?