Søg
Auning Radio & TV

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Emner under "Auning Skole":


             n
 Historien om skolerne i Auning 

             n  Klassebilleder fra skolerne i Auning

             n  1. lærer J. K. Rasmussen

             n  2. lærer Peder Christensen

             n  Lærer Stefan Frederik Nielsen Nedergaard

             n  Auning Skoles 100 års jubilæum 2004

             n  På cykeltur til Kalø i 1940'erne

             n  Fodboldpigerne 1992 fra Auning Skole

Historien om skolerne i Auning

I et mødereferat fra Sønderhald Herreds samling i Auning Kirke den 21. april 1741 fremgår det, at man besluttede, at anlægge en skole i Auning og nedlægge skolen i Tårup. Forvalter Høeg fra Gl. Estrup fik opgaven med at bygge skolen i Auning. Høeg fik lov til at vente med skolebyggeriet til året efter. Men så snart skolen stod færdig, skulle skoleholderen og eleverne fra Tårup, flytte til den nye skole i Auning. 

Grev Jørgen Scheel bekostede flere skoler på egnen. Også den i Auning, Godsejeren betalte også en del af lønnen til skoleholderen. Grevens andel var 12 rigsdaler og sognets gårdmænd og husmænd skulle levere naturalier til skoleholderen i form af træ og tørv i forhold til deres ejendommes størrelser. Denne belønning var alene for undervisning i kristendom. For undervisning i regning og skrivning gav sognets gårdmænd og husmænd skoleholderen ugentlig 2 skilling, samt 4 skilling af hvert barn, der første gang kommer i skole.

At der skulle betales for undervisningen, betød at undervisningen var forbeholdt de mest velstillede, der prioriterede børnenes undervisning og som kunne undvære dem i det daglige arbejde hver anden dag.

Huset her, er den skole som forvalter Høeg fik bygget i 1742 og som Greve Jørgen Scheel måtte bekoste. 

Baggrunden var at kongen i 1739 udstedte en forordning om undervisnings- pligt for alle børn og dermed pligt til at holde skole i alle sogne og ansætte skoleholdere. Det blev pålagt godsejerne at bekoste skolerne og ansætte skoleholdere eller degne.  

I 1863 var denne skole blevet for lille til den børneskare, der fandtes. Derfor blev huset pillet ned og opført igen 200 meter mod øst. Her indrettede lærer Juhls en højskole med ham som forstander. Efter kun tre års forløb måtte højskolen nedlægges, forståelsen herfor og tilslutningen var, trods Juhls dygtighed, for ringe. Den gamle skolebygning ligger endnu på Juelsgårdsvej 14 og er fredet.

Sognerådet, præsten, greven

og skolen omkring 1800

Sognerådet havde nedsat en Skolekommission som tog sig af økonomien, ansættelse af skoleholderen, vedligeholdte skolen og fastsættelse ”mulkteringen” – straffen for uretmæssig at holde sine børn hjemme fra skolen. Når der var brug for nye skolebøger, måtte skoleholderen forelægge sine ønsker for Skolekommissionen. Skoleholderen havde også muligheden for at skrive til Amtsprovsten, hvis han ikke kunne komme igennem med sine ønsker i Skolekommissionen.

Præsten sad også i Skolekommissionen – formeldt uden stemmeret, men havde alligevel stor indflydelse på beslutningerne. Præsten førte også an i overhøringen af børnene et par gange om året. 

Grevens rolle var at bekoste skolebygningen og betale dele af skoleholderens løn. Nok ikke altid med sin gode vilje, men kongen havde pålagt godsejerne at foranstalte skoler og bidrage til skoleholderens løn. Til skolen hørte lidt jord, hvor skoleholderen kunne holde en ko og nogle får samt dyrke grønsager. I Auning var jorden dog sådan at en ko dårlig kunne få føde nok. Skolejorden er blevet udvidet en par gange. Formodentlig bekostet af greven.

Undervisningens indhold var bestemt at staten, som havde en interesse i at forbedring af sociale, økonomiske og moralske forhold og opkvalificering af arbejdskraften. 

Skoleholderens primære opgave var at give kristendomskundskab. Læsning, skrivning og regne var også vigtig, men kom i anden række. Der var skolepligt og en vis form for brugerbetaling som en del af skoleholderens løn. 2 skilling ugentlig pr. barn for skrivning og læsning. Var der også råd til at betale 2 skilling pr. barn for regning, var dette også muligt. 

Skolepligten var indført allerede i 1739, men den var svær at håndhæve. Bønderne havde hårdt brug for børnenes arbejdskraft hjemme. Især i høsten. Derfor var der indført bøder for at holde sine børn hjemme fra skolen. Bønderne kunne søge om skolefritagelse for de arbejdsduelige børn. Når høsten var i hus, kunne præsten fra prædikestole indskærpe, at nu skulle børnene igen møde i skolen.


Peder Hjort's Den Danske Børneven og Kramers regnebog var 2 af de bøger som blev brugt i starten af 1800-tallet.

Pluk fra Skolekommissionens mødereferater 1810-1858

1810: Til Auning Skole er tillagt 4 td. Land. Skolebygningen er 8 fags bindingsværk. Vedligeholdes af Gl. Estrup. Auning Skole har 30 børn (Fausing har 50). Skolekommissionen skriver til biskoppen, at det ikke er nødvendigt at oprette en ny skole, da skolen er rummelig nok til sognets ungdom.

1816: Gulvet i skolen repareres med mursten på højkant. Elevernes fremgang er i kristendomskundskab fremhæves, hvilket skyldes lærer Kondrups ufortrødne flid og orden. 18 børn fritaget fra skolegang på grund af markarbejde i oktober. Skolelæreren bedes forfatte en liste over de børn som er udeblevet uden fritagelse, så de (forældrene) kan blive mulkterede (straffet). Skolebørnenes skrift blev forevist skolekommissionen, som konstaterede at der var gjort god fremgang. 

1817: Lærer Kondrup anmoder om at få Kramers regnebog til skolen. Dette bevilges på skolekassens regning.

1818: Lærer Kondrup får det skudsmål, at hans protokoller er ført med megen orden og nøjagtighed. Kondrup beklager sig over havegærdets tilstand. Sognefogeden bliver pålagt at få Bødkeren til at istandsætte hegnet inden forårsarbejdet. De børn som kan bruges til markarbejde må i nærværende sædetid beholdes hjemme fra skole efter anmodning. De børn som har været fritaget fra skolegangen på grund af høsten, kan ikke fritages længere da høsten er tilendebragt, og skal uden forsømmelse søge skolen, hvilket i dag fra prædikestolen er forkyndt af præsten.

1819: Efter begæring af hr. skolelærer Kondrup, Auning Skole, kan det ikke nægte, at han med kone og børn er i meget fattige omstændigheder.

1846: Der er nu skoler i Auning, Fausing og Liltved. (Der er for tiden ingen lærer i Liltved). Fausing og Liltved deler 20 læsebøger imellem sig. Skolegangen i Auning, Fausing og Liltved er om vinteren er god. Om sommeren derimod ikke god. Kan kun holdes ved lige ved mulkteringen (bøder til forældrene). Lærer i Auning: Hans Peter Nielsen, 36 år, seminarist. Auning Skole har 15 læsebøger. Derudover har skolen de fornødne tavler, regnebøger, skriveøvelsesapparater og enhver mangel bliver som regel afhjulpet så snart læreren gør opmærksom derpå. Der gives ikke særlig fædrelandshistorie og geografi, men kun når lejligheden byder sig.

1858: Lærer i Auning: Jens Pedersen, 34 år, seminarist, duelig, flittig og sædelig. Der er 125 børn. Deres fremgang: Upåklagelig god. Undervisningen: Fædrelandshistorie, kun lidt, mest når afsnit i læsebogen giver anledning til det. Geografi: Noget mere. Retskrivning: omtrent hver dag. Bøger 22 stk. Hjorts Børneven, 6 aftryk af indbyrdes undervisningstabel, 4 nye testamenter.


1814 kom der tre nye love om skolen: En skolelov for landsbyerne, en for byerne og en for København. Skolen bliver til folkeskolen. I Folkeskolen skulle der undervises i mindst fire fag: Religion, læsning, regning og skrivning.

Fra 1814 var der undervisningpligt, men ikke skolepligt Så det var valg- frit om man ville sende sine børn i Folkeskolen eller undervise dem hjemme. Børnene skulle dog overhøres af præsten to gang årligt. Så der var kontrol med om man blev undervist.


Fra 1814 blev det også gratis at gå i skole. Alle børn kunne gå i skole fra de var syv år og indtil de blev konfirmeret. Og alle sogne skulle oprette skoler. Men der gik mange år, inden skolerne på landet kom til at fungere efter de nye skolelov. Mange af reglerne fra 1814 blev brugt helt op til 1958.


Der kunne være op til 50 elever i klasserne. Og det var tilladt at slå de uartige børn. Efter de nye skolelove i 1814 blev det muligt at oprette private skoler. På landet bliv disse skoler kaldt friskoler. Flere af de rige forældre i byerne mente, at børnene lærte for lidt. Og at de skulle gå i skole længere tid end i syv år. Derfor blev der oprettet realskolen i de større byer. I realskolen fik eleverne flere fag, og børnene gik i skole indtil de var 16 år.


Læreren i Auning var stærkt nødlidende i 1815

Skoleholder J. J. Kondrup skrev 1815-1819 en række bønfaldende breve til amtsprovsten angående hans aflønning, som slet ikke kunne forsørge ham og hans familie. Her 2 af brevene, forkortet og renskrevet, så de lettere kan læses. Brevene ligger i deres fulde længde i arkiverne ved Sønderhald Egnsarkiv.

Til Højerværdige og højærede hr. amtsprovst!
Deres højvelbårenhed tilgiver, at jeg allerunderdanigst gør ansøgning hos deres højvelbårenhed, om nogen lindring og hjælp i mine trænge kår. Det er vel deres højvelbårenhed bekendt, at jeg af hr. excellence greve Jørgen Scheel og højerværdige hr. domprovst Gøtsche, for 3 måneder siden blev antaget som duelig skolelærer i Auning.
    Men da indkomsten er meget ringe, nemlig 2 tønder rug og 12 rigsdaler i årlig løn. Jordloddet (tilhørende skolen) er endvidere meget sandet og giver kun meget lidt korn og endnu mindre græs, så jeg og min familie har ikke brød nok, thi jeg har 4 drenge og min kone venter det femte barn. 
    I denne forlegenhed, drister mig allerunderdanigst, at bede deres højvelbårenhed tilstille mig en liden hjælp om muligt. I øvrigt lægger jeg min sag i deres højvelbårenheds hånd, og har et fast håb, at jeg tør vente deres højvelbårenheds nådige bønhørelse.

Auning Skole, den 6. november 1815
Underdanig J. J. Kornerup 


Den vilde greve
, Jørgen Scheel var netop i 1815 gået fallit og noget tyder på at domprovsten overhørte lærer Kornerups bøn. I maj 1817 må Kornerup igen skrive til domprovsten. Læs brevet her.

I 1863 blev denne bygning opført som skole. Den lå der, hvor Auning Sognehus ligger i dag. Billedt stammer fra det sognekort, som blev udgivet i 1923. Her bliver skolen nævnt som Auning gl. Skole, da den fra 1907 ikke længere fungerede som skole. Bemærk togskinner i forgrunden.

Lærer P. M. Juhl var 1. lærer fra 1863 til 1873 på Auning Skole. Gamle optegnelser ved Sønderhald Egnsarkiv fortæller, at lærer Juhl havde en ualmindelig evne til at bringe liv og glæde med sig, hvor end han kom. Juhls højskole på Juelsgårdsvej fungerede kun i 3 år. Huset tjente samtidig som bolig for lærer Juhl og hans familie. Juelsgade og Juelsgårdvej er opkaldt efter lærer Juhl , men stavet forkert. Tæt på den gamle skolebygning lå også en gård med samme navn.  

Auning Folkehøjskole

Efter lærer Juhl var stoppet med Djurslands første højskole i starten af 1860'erne, kom der en ny højskole i Auning i midten af 1860'erne. Auning Folkehøjskole var en privat drengeskole. Kost og bolig kunne fås på skolen eller i private hjem for omkring 40 rigsdaler pr. halvår. Et halv års undervisning kostede 15 rigsdaler = 30 kroner. 

Aarhuus Stifts-Tidende 24. juli 1867
Aarhuus Stifts-Tidende 15. september 1868

Jens Marinus Laursen begyndte som 2. lærer i 1863. Et år før den nye landevej og 13 år før det første tog rullede ind på Auning Station. I 1873 blev Laursen 1. lærer på Auning Skole. Laursen blev pensioneret 1902 og dør 1915, 79 år gammel. Laursen var med til at starte Auning og omegns Spare- og Lånekassen i 1874 og var dennes formand i 32 år. Desuden kredsformand for Wistofts Brandkasse i 25 år og revisor i Folkebank for Rougsø og Sønderhald Herreder. Disse tillidsposter blev passet på bekostning af undervisningen, da disse opgaver blev klaret i skoletiden.

2. lærer Peder Christensen til venstre og 1. lærer Jens Laursen til højre. De 57 elever var fordelt i to klasser efter alder. De blev undervis af de to lærer på skift henholdsvis formiddag og eftermiddag, men kun hver anden dag. Normalt underviste 1. lærer i de vigtigste fag, men på Auning Skole havde Laursen overladt disse fag til 2. læreren.

2. lærer Peder Christensen

Peder Christensen var 2. lærer
på Auning Skole fra 1889 til 1904

I 1889 bliver Peder Christensen ansat som 2. lærer ved Auning Skole. Det er gårdejer og skolekommissionsmedlem Niels Busk som ansætter Peder Christensen, uden at involvere 1. lærer Laursen. Der har været flere 2. lærer, som har prøvet at bide sker med Laursen, men det har ikke været en succes. Niels Busk håber, at han i Peder Christensen, har fundet den rette mand og siger til Peder Christensen: Jeg håber, De vil kunne danne en god modvægt mod Laursens slaphed.

Peder Christensen har skrevet en længere beretning om sine 13 år i Auning Skole. Det har bestemt ikke være en succes. Hverken for eleverne, Laursen eller  Christensen.

I 13 år håber lærer Christensen, at Laursen snart vil gå på pension, sådan at Christensen kan blive 1. lærer og forme skolen helt efter hans vision om hvordan den bedste skole skal drives til gavn for børnene i Auning.

Laursen går først på pension i 1903. Og Skolekommissionen vælger at forbigå Peder Christensens ansøgning om at blive 1. lærer. I stedet ansættes J. K. Rasmussen som 1. lærer, så Peder Christensen må fortsætte som 2. lærer. Han dør dog af tuberkulose et år efter og efterlader sin kone med 4 små børn.

Bogen '13 år på Auning Skole' er nærmere beskrevet her

 

På dette billede fra før 1900, er der 67 børn. Skolen er ikke længere egnet til undervisningen og lever slet ikke op til tidens krav om lys, borde, bænke, varme og opbevaring af træsko mm.
Den gamle skolen fra 1863 var noget ramponeret. Foto fra ca. 1903
1.lærer J.K.Rasmussen med skæg og 2.lærer A.Drejer ses på dette udsnit.
Auning Skole ca. 1903. Skolen lå der hvor Auning Sognehus i dag ligger.

Lærer J. K. Rasmussen


Lærer Jens Kristian Rasmussen kom til Auning i 1902 som førstelærer på den gamle skole overfor kirken. Da skolen i 1907 blev delt ud på 2 nye skoler, blev J. K. Rasmussen førstelærer på Auning Søndre Skole.

J. K. Rasmussen er i dag mest kendt for offentliggørelsen af et 20-siders indlæg om Auning i bogen Jydske byer og deres mænd, udgivet i 1918 af National-Forlaget.

I bogen giver J. K. Rasmussen en detaljeret beskrivelse af Aunings handelsliv, foreningsliv samt Aunings udvikling fra omkring 1340 frem til 1918. 

I 1918 fortæller J. K. Rasmussen selv, at han beklæder disse tillidsposter:
- Formand for Foredragsforeningen
- Formand for Menighedsrådet
- Formand for Auning Afholdskreds
- Formand for Værkerådet
- Formand for den lokale Lærerkreds
- Bestyrelsesmedlem i Randers Amts Plejehjemsforening
- Bestyrelsesmedlem i Grundtvigsk Præste- og Lærerkonvent
  for Randers og Omegn

Vi ved fra familien at han også var: Foredragsholder, oplæser, hjælpepræst (degn) i Auning Kirke, violinspiller i orkester, biavler, fisker, referent ved Randers Dagblad, skrev digte og havde lejlighedsvis kendte foredragsholdere boende.

J. K. R. blev i 1919 desuden tilknyttet den ny etablerede Auning Tekniske Skole som forstander og underviser. Auning Tekniske skole var en aftenskole og hold til på Auning Sdr. Skole. Auning Tekniske Skole blev lukket i 1958 da der kun var indskrevet 5 elever.  

J. K. Rasmussen skrev bl.a. i 1930 en 14 vers lang hymne til et stort poppeltræ i byens centrum, da dette skulle fælles, fordi det stod i vejen for transport af træstammer til Auning Savværk. De 14 vers er gengivet i Thuesens bog Ohning gu' bejr'et.

Lærer J. K. Rasmussen blev pensioneret i 1934 og flytter til Vestergade 23, Auning. Rasmussen dør i 1940, 72 år gammel.

2. lærer Peder Christensen dør 11. marts 1904 og der søges i Jyllandsposten den 10. april 1904 efter en ny 2. lærer. Det blev lærer A. Drejer, som fik stillingen.
Det blev forskolelærerinde B. Laursen, som fik den nyoprettede stilling i 1905. Ansøgningen skulle sendes til provst Nørregaard i Grenå. Tidligere var det den lokale skolekommission, der ansatte lærerne på Auning Skole.
B. Laursen var ansat frem til 1910. Klip fra Jyllandsposten 13. oktober 1905.
På de større gårde, f.eks. Gl. Estrup, Løvenholm og Dalsgaard,
ansatte man egne lærer. Klip fra Jyllandsposten 17. september 1904.
Jyllandsposten 15. januar 1905

Strid i sogneråd medførte bygning af 2 nye skoler

Uenighed i Fausing-Auning Sogneråd om placeringen af
en nye skole medførte byggeri af to identiske skoler i Auning

I Norddjurs Kommune er der lukket skoler og måske skal der lukkes flere i fremtiden. Men sådan har det ikke altid været. I 1906 blev der bygget hele to nye skoler i Auning. Der gik 43 år før der igen blev behov for en skoleudvidelse i Auning. Så noget tyder på, at der med bygning af de 2 skoler i 1906 var skabt en markant overkapacitet. Der må have været god på i de første mange år.

Sognerådets medlemmer bestod af et medlem fra Tårup, der ønskede en skole i nord, et medlem fra Auning Kær, der ønskede en skole i syd, og et tredje medlem fra Auning by. De stridende parter kunne ikke enes om placeringen, og resultatet blev etableringen af to identiske skoler: Nordre og Søndre Skole. Sognerådsmedlemmerne fra Fausing har formodenlig ikke taget stilling, da de ikke ville blande sig i denne strid om skolebyggeri i Auning.

Begge skoler blev tegnet af overbanemester Jensen fra Århus og bestod begge af to normalklasseværelser, en gymnastiksal i tagetagen samt bolig for førstelæreren i stuen og bolig for førstelærerinden i tagetagen.

Jyllandsposten, 22. september 1906
På 12 måneder skulle der bygge 2 store skoler i Auning og en mindre skolebygning i Fausing.
Håndværkerne foran en af de 2 nye skoler i 1907
Rejsegilde på en af de 2 nye skoler i 1907
Postkort med Auning Nordre Skole som motiv. Fra 1949 fungerede Nordre Skole kun som forskole. I 1971 blev Nordre Skole nedlagt og solgt.
Auning Søndre Skole 1913

På Googles satellit kort ses det tydeligt at de to skoler er helt ens. Til venstre den nyværende skole på Sdr. Fælledvej. Til højre den nedlagte skole på Gjesingvej.

J. K. Rasmussen, ansat som 1. lærer 1902, blev 1. lærer på Søndre Skole og forskolelærerinden Bodil Laursen blev ansat som medhjælper. Lærer Rasmussen startede og sluttede sin formiddagsundervisning med sange fra salmebogen, mens eftermiddagsundervisningen startede og sluttede med fædrelandssange.

Mandag, tirsdag og onsdag mødte 1. og 4. klasse kl. 8-12 mens 2. og 3. klasse mødte fra kl. 13-16. Torsdag, fredag og lørdag byttede klasserne mødetidspunkt.

Frem til 1949 bestod begge skoler efter samme principper, hvorefter Nordre Skole kun fungerede som forskole frem til 1971, hvor den endelig blev nedlagt, skriver Line Bech Skov i jubilæumsskriftet for Auning Skole i 2007.

Jens Erik Mehlsen fortæller om dette foto: Under besættelsen havde de tyske tropper sat sig på flere bygninger i Auning, bl.a. forsamlingshuset og en stor del af Auning Nordre og Søndre Skoler. Adskillige eleverne herfra blev derfor sendt til andre lokaler, bl.a. baghuset på Århusvej 4, den blå-grønne bygning på dette foto.

Bygningen ejedes af Johs. Pedersen, ”skaftemanden”, som vi kaldte ham. Han boede med sin familie i forhuset ud mod vejen, mens baghuset var hans værksted, hvor han bl.a. lavede skafter til økse, skovle osv. Under krigen brugte Johs. Pedersen således sin bagbygning til sit erhverv eftermiddag og aften, for i formiddagstimerne fungerede den som sagt som skolebygning.


Tidligere sognepræst i Auning, Egon Lindberg har også kommenteret skolens brug af Århusvej 4: Skolen i Søndergade 4 (nu Århusvej) under besættelsen var ikke i det blå-grønne baghus, men i et rødt træhus ud til vejen ved siden af skaftemandens hus.

Jeg begyndte min skolegang dér i april 1945. Vi kaldte det "grisehuset", men det havde også været violinbyggerværksted under krigen.
  
W. Rabe havde senere sin første el-forretning i dette hus - før forretningen i Østergade 11.

En del ældre har et specielt forhold til dette hus ved Århusvej 4. Her har de nemlig startet deres lange vej gennem uddannelsessystemet. Under besættelsen blev laden anvendt som skole da Tyskerne havde beslaglagt skolen. Bygningen er for længst revet ned.

På cykeltur til Kalø i 1940'erne

Den omtalte cykeltur til Kalø sker under besættelsen. Det forklare hvorfor de kun mødte et motoriseret køretøj på turen til Kalø. 

Den omtalte Ambrosius var isenkræmmer. Fotoet er taget foran forretningen i Torvegade. Senere drev Niels Bundgaard isenkræmmerforretningen.

-------

I starten af 1990'erne var der en fast rubrik under navnet "Det Nostalgiske Hjørne" i Folkebladet Djursland. De 27 lokalhistoriske tilbageblik var skrevet og redigeret af bogtrykker Ejnar Thuesen Johansen.

Annette Bering klippede dem ud og har haft dem liggende lige siden. Derfor har vi nu mulighed for at få glæde af dem her på Auning Bymuseum.

 

Nordre Skole fungerede som forskole frem til 1971,
hvor den blev nedlagt og solgt.

Aksel Christensens erindringer fra bl.a. Auning Skole 1910

I 1976 indtalte Aksel Christensen sine erindringer på bånd. De 4 CD'er blev i 2013 indleveret på Sønderhald Egnsarkiv af Hasse Christensen, som havde stået for optagel- serne med sin farbror. Aksel Christensen var yngste søn af 2. lærer Peder Christensen, Auning Skole fra 1889 til sin død i 1904.

Aksel Christensens fortæller om barndomshjemmet i Auning:

I 1950 kom den første udvidelse af Søndre Skole - den første udvidelse i 43 år! De 2 nye bygninger, som ses på dette foto, rummede gymnastiksal, omklædning, skolekøkken, sløjdlokale mm.

Fra grundstensnedlæggelsen i 1950. Herren på øverste foto til ventre er Niels Rafn, sognerådsformand for Fausing-Auning Sognekommune 1950-1954. Han var socialdemokrat. Slagtermester og handelsmand med bopæl Østergade 24. Men hvem er de øvrige mon?

Klik på billederne for at se en større kopi!

Sognerådsformand Niels Rafn

Lærer Stefan Frederik Nielsen Nedergaard

Stefan Nedergaard, lærer på Auning Nordre Skole fra 1919-1955, skrev mange bøger, bl.a. flere drengebøger. Paa Skovgaarden var en af disse drengebøger, der har begivenhederne i forbindelse med sabotagen af møbelfabrikken i Auning, som en del af bogens handling.

Her et link til alle Stefan Nedergaards artikler, bøger og digt

 

1. lærer Stefan Nedergaard ses her i et klasseværelsen med 3. klasse på Auning Nordre Skole i 1951. Stefan Nedergaard var sigersøn til J. K. Rasmussen, som var 1. lærer på Auning Sønder Skole.

Planer om realskole på Auning Skole i 1950'erne

I 1950 tog Håndværker- og Borgerforeningen initiativ til at få oprettet i realskole i Auning. Som bekendt blev ideen aldrig realiseret.
Klik for en læsbar version af artiklen
Fra Folkebladet 1956

Stor debat om 5-dages skoleuge

Som en af de første skoler i landet gennemførte Auning Skole i 1966 et forsøg med at holde lørdag fri. I dokumentet herunder, er der 2 artikler om forsøget:

Skoleledere på skolerne i Auning

2017-0000: Skoleleder Christina Birch Mogensen
2014-2017: Skoleleder Lars Birger Sørensen
2010-2014: Skoleleder Henrik Schou
2001-2010: Skoleleder Karl Andersen
1980-2001: Skoleinspektør Vilhelm Jensen (lærer 1958-1980)
1963-1980: Skoleinspektør A. Arendt Nielsen
1952-1963: Skoleinspektør H. P. Nielsen for både Ndr. og Sdr. Skole
1934-1952: 1. lærer H. P. Nielsen ved Sdr. Skole
1918-1955: 1. lærer Stefan Frederik Nielsen Nedergaard ved Ndr. skole
1902-1918: 1. lærer Johannes Jeppesen ved Ndr. Skole
1907-1934: 1. lærer Jens Kristian Rasmussen ved Sdr. Skole
1902-1907: 1. lærer Jens Kristian Rasmussen
1873-1902: 1. lærer Jens Marinus Laursen
1863-1873: Lærer P. M. Juhl
1819-1863: ?
1815-1819: Lærer J. J. Kondrup 

Auning Skoles 100 års jubilæum på Sdr. Fælledvej i 2007

Jubilæet blev markeret med en særudgave af skolebladet Jungleposten i 2007. På de 40 sider er der gengivet en del billeder, desværre ikke i den bedste kvalitet, men gode nok til at få lyst til at læse flere af de spændende historier om skolen på Sdr. Fælledvej gennem 100 år. 

Auning Tekniske Skole

Auning Tekniske Skole blev etableret i 1919 og efter 39 års virke blev den lukket i 1958 på grund af manglende elever. På Sønderhald Egnsarkiv ligge alle de gamle protokoller fra teknisk skole. 

Omtalen er fra Randers Dagblad 1958. Klik for en større version.

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:01. november 2017

Besøg

Alt om sport og idræt i Auning
Vi har åben 24 timer i døgnet!
- i idrætcenteret og i byen