Søg
Auning Radio & TV

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Om fodboldpigernes triumf i 1992

I november 2013, bad vi spillerne svare på nogle spørgsmål: 


Charlotte Friis
(tidligere Sørensen). Hvordan oplevede du kampen i Parken: Min oplevelse af kampen var, at det var en rigtig herredyst. En modstander, der var meget svær at kæmpe ned, men efter en lang og sej kamp en kæmpe stor forløsning – fantastisk at stå som vinder.

Fantastisk at Auning Skole kunne vinde denne finale og utroligt med den opbakning som hele skolen ydede til vi spillere.

Hvad gjorde det største indtryk på dig: Det var den kæmpe store opbakning fra min familie, som var med mig og holdet hele vejen til Parken. Mine forældre så alle vores kampe og til finalen var der også plads til min lillesøster og min farmor.

Et stort indtryk var også, at vi skulle bo på hotel og da vi kom tilbage til Auning, blev vi mødt af en masse mennesker, fik en masse gaver og gode oplevelser – det var meget overvældende. Det var helt vild også at komme i avisen og tv.

Hvilken betydning fik kampen for dig: Det var en stor oplevelse, at være en del af dette hold og jeg føler mig taknemmelig over, at alle de venskaber, som fodbolden har givet. Det at kunne vise kampen til min mand og børn i dag, gør mig meget stolt.

Dyrker du sport i dag: Jeg spiller af og til fodbold når det passer ind i programmet, ellers kan jeg lide at løbe en tur.

Hvad laver du i dag: (arbejde/fritid): Jeg arbejder i en tøjbutik i Auning sammen med min søster. Min fritid går med familie og gode venner.

Hvor bor du nu: Jeg bor i Auning. 


Sanne Harsløf:
 (tidligere Knudsen): Hvordan oplevede du kampen i Parken: - Sjovt at spille på Danmarks største stadion. Hvad gjorde det største indtryk på dig:  - De mange medrejsende fans fra Auning Skole. Hvilken betydning fik kampen for dig: - Blev endnu engang bekræftet i at fodbold er verdens bedste sport ;) Dyrker du sport i dag: - Løber. Hvad laver du i dag (arbejde/fritid): - Læge/gift +3 børn. Hvor bor du nu: - Risskov.


Lisbeth Laugesen: Hvordan oplevede du kampen i Parken: - Det var en kæmpe oplevelse og fyldt med rigtig mange indtryk. Viljen til og håbet om at vinde finalen, når vi nu var nået så langt, overskyggede alt. Og så gjaldt det selvfølgelig også om at give alle de mennesker fra Auning, der var rejst den lange vej for vores skyld, en fantastisk oplevelse.  

Hvad gjorde det største indtryk på dig: - Da vi stod og ventede på at løbe ind på banen og kunne høre tilskuernes larm og hele kroppen var fyldt med flagrende sommerfugle, - det var den altid inden en vigtig kamp, men denne dag var spændingen bare ubeskriveligt større end inden nogen anden kamp før og siden. 

Hvilken betydning fik kampen for dig: - Det er et fantastisk minde at tænke tilbage på. Og så er det med en vis stolthed i stemmen, at jeg stadig efter 21 år kan fortælle uindviede, at jeg har spillet i Parken, og at vi vandt. Mine børn synes også det er en god historie.  

Dyrker du sport i dag: - Jeg løber, men spiller ikke længere fodbold pga. en korsbåndsskade.

Hvad laver du i dag (arbejde/fritid): - Jeg er lærer, er gift, har to børn, bor pt. i Grønland, løber, går ture, nyder naturen, kører hundeslæde om vinteren, læser, strikker og tilbringer en masse tid sammen med min familie og venner.

Hvor bor du nu: - Tasiilaq i Østgrønland.

Camilla Andersen: Hvordan oplevede du kampen i Parken: - Oplevede kampen som noget af det største der på det tidspunkt var sket i mit liv. Da alle de mange nerver var faldet til ro spillede vores hold sammen og kæmpede det bedste vi havde lært. 

Hvad gjorde det største indtryk på dig: - Det største indtryk var alle de mange tilskuer, der havde taget turen over for at se os.

Dyrker du sport i dag: - Løber i min fritid. Hvad laver du i dag (arbejde/fritid): - Arbejder som SOSU-hjælper. Hvor bor du nu: - Bor i Rønde med mine 2 drenge og mand.

Betina Agdal  (tidligere Pedersen): Hvordan oplevede du kampen i Parken: - En totalt ud ad kroppen oplevelse i min unge alder...hvor hele skolen og det halve af byen sad på lægterne. Hvad gjorde det største indtryk på dig: - Svært at vælge mellem alle de forrygende indtryk i de skønne dage i København med tøserne... det var nok sejren - vi gik hele vejen. Hvilken betydning fik kampen for dig: - En kort stjernerus og alle minderne ellers ikke. 

Dyrker du sport i dag: - Ja, cirkeltræning. Hvad laver du i dag (arbejde/fritid): - Lægesekretær i psykiatrien Randers. Hvor bor du nu: - Assentoft. 


Kirstine Hjortshøj: 
Hvordan oplevede du kampen i Parken: - Som noget uvirkeligt der blev virkeligt... Hvad gjorde det største indtryk på dig: - Den betydning som hele begivenheden fik for hele skolen (før, under og efter), og som derfor forlængede og forstærkede alle de oplevelser, vi havde omkring kampen.

Hvilken betydning fik kampen for dig: - Gode minder om sammenhold og glæde. Dyrker du sport i dag: - Ja, men desværre ingen fodbold... Har dog fodboldfitness i tankerne :-)

Hvad laver du i dag (arbejde/fritid): - Jeg arbejder hos Seidenfaden Design Copenhagen og bruger min fritid på sport og lidt kreative projekter, venner og familie samt lidt rejseri, når det er muligt. Og forsøger at få bekræftet, at vinterbadning er/bliver et hit... Hvor bor du nu: - København.


Anette Marvardsen
 (tidligere Petersen): Hvordan oplevede du kampen i Parken: - Kampen i parken er stadig den dag i dag, en af de største sportsoplevelser jeg har haft. At få lov til at spille samtlige 90 min plus omkampen, og mærke/føle jublen da dommeren fløjtede af, står stærkt i mine erindringer. Alle vores kammerater hjemme fra Auning skole, løb ind til os på banen, og man følte en stor stolthed i, at være en del af holdet. Vi havde et stort socialt sammenhold, i og med vi også kendte hinanden fra klubregi, så at vi også fik denne oplevelse sammen, var noget helt specielt. Alle oplevelserne ved siden af, blandt andet turen til hovedstaden, mødet med de kendte liga og landsholdsspillere, prisoverrækkelsen, og al den mediedækning vi fik efterfølgende, var også stort, set med de øjne, at vi kun var teenagere. Vi blev de lokale helte, og fik en fantastisk modtagelse hjemme i Auning. Mødtes med borgmesteren, sparkede bolde ud med autografer nede ved Brix Sport, og holdt en kæmpe fest for de penge vi havde fået i sponsorat pr. vunden kamp i tuneringen optil. 

Hvad gjorde det største indtryk på dig: - Jeg huskes nok for mange hjemmefra, som hende der lavede den berømte og meget omtalte skraldemandstackling. Den ville under andre omstændigheder havde givet direkte rødt kort, hvilket ville være helt korrekt dømt, men tror i skolesammenhæng, ikke at de turde dømme det. Mange år efter, og stadig den dag i dag, bliver jeg af visse personer, stadig omtalt som ”skraldemanden”. 

Hvilken betydning fik kampen for dig: - Kampen var afgjort medvirkende til, at vi næsten alle fortsatte med klubfodbold, og i de følgende år, opnåede store resultater med klubben. 

Dyrker du sport i dag: - Jeg selv personligt fortsatte mange år med læderkuglen, og lå faktisk i en lang årerække og pendlede mellem Fyn og Øster Alling, for at komme hjem til tøserne og spille på holdet. Dog er den sidenhen pga. tidsmangel, blevet skiftet ud med en håndbold, da jeg ikke har tid til begge. 

Hvad laver du i dag (arbejde/fritid): - I dag bor jeg stadig på Fyn, og er i dette øjeblik i gang med mit tredje år på læreruddannelsen, og mit speciale er: - Ja gæt engang... Idrætslærer. Hvordan kan man andet, når man elsker fysisk aktivitet. Og der skal bestemt ikke herske nogen tvivl om, at min store drøm er, at jeg som kommende idrætslærer, vil elske at kunne give mine elever den samme oplevelse som vi fik dengang i 92. 


Mette Friis: Hvordan oplevede du kampen i Parken: - Jeg ser tilbage på fodboldkampen i parken som en kæmpe stor og uforglemmelig oplevelse. Vi havde et godt sammenhold, hvor der var plads til alle, uanset om du var den bedste eller dårligste. 

Hvad gjorde det største indtryk på dig: - Det største indtryk har helt sikkert været skolens kæmpe opbakning omkring hele forløbet og den enorme modtagelse vi fik, da vi vendte hjem efter sejren - Det gav os følelse af, at vi var noget specielt  ;-)

Dyrker du sport i dag: - Jeg har i mange år efter spillet både håndbold og fodbold. Men i dag bliver det kun til et par løbeture om ugen  ;-)

Hvad laver du i dag (arbejde/fritid): - Jeg bor i Assentoft sammen med min kæreste og vores to drenge. Jeg arbejder som butiksbestyrer i en dametøjsbutik "Mikkel" i Hinnerup.


Maibritt Schnoor Warming: 
Hvordan oplevede du kampen i Parken: - Jeg oplevede kampen, som en uvirkelig drøm. Det var helt fantastisk at se hver spiller blive præsenteret på storskærm, dommeren som vi ikke kunne høre pga. de mange tilskuere, og så gik der lige 10 før man kunne koncentrere sig om kampen og ikke tænke på, at vi rent faktisk spillede i PARKEN :-)

Hvad gjorde det største indtryk på dig: - Helt klar den store fanskare! Pludselig skrev vi autografer til de andre elever på skolen, den flotte modtagelse da vi kom hjem, både på Rådhuset og i hele byen. 

Hvilken betydning fik kampen for dig: - Det er super sjovt at vise mine børn scrapbøgerne fra den tid. Det er en stor oplevelse at se tilbage på og er stolt af at være en del at det super hold vi havde dengang :-)

Dyrker du sport i dag: - Nej, desværre. Ville gerne men har desværre altid en undskyldning for at blive hjemme :-) Det bliver aller højest til en lille løbetur. 

Hvad laver du i dag (arbejde/fritid): - Lige pt. har jeg åbnet Karla & Ko Lagersalg i tre måneder i den gamle guldsmed på Vestergade i Auning
Hvor bor du nu: - Bor i Auning med kæreste og to børn + to bonusbørn :-)


Carina Bjerre: 
Hvordan oplevede du kampen i Parken: - I den grad en spændende kamp og husker tydeligt min første boldberøring, som endte blandt alle tilskuerne , Banen var uendelig lang og bred.

Hvad gjorde det største indtryk på dig: - Største indtryk var nok nervøsiteten og kampgejsten på banen - og kameraet i nakken når man tog indkast. De mange autografer vi skrev efter kampen og flere dage efter:) Det hvide kridt på benet efter en glidende tackling sad der vist også en uge efter som et minde  

Dyrker du sport i dag: - Jeg dyrker ikke holdsport i dag, men kan godt savne det. Det bliver til lidt løb og lange gåture. Hvad laver du i dag (arbejde/fritid): - Jeg bor i Auning og arbejder i en naturbørnehave.


Anita Riiser
 (tidligere Pedersen): Hvordan oplevede du kampen i Parken: - Det var en stor oplevelse at nå så langt som i Parken. Kampen var ikke anderledes end så mange andre kampe men omgivelserne gjorde det til noget specielt.

Hvad gjorde det største indtryk på dig: - Det var helt sikkert den store opbakning der var fra skolens side omkring kampen og så var det bare stort at spille i idrætsparken- måltavlen gjorde et specielt indtryk på mig.

Hvilken betydning fik kampen for dig: - Kampen som sådan fik ikke den store betydning men det var en stor oplevelse.

Dyrker du sport i dag: - Jeg løbe nogle gange om ugen men kan desværre ikke længere dyrke " kontaktsport" efter en ulykke i 2004.

Hvad laver du i dag (arbejde/fritid): - Jeg er blevet mor til 3 børn og arbejder som sygeplejerske. Hvor bor du nu: - Bor på nuværende tidspunkt i Helsted.

 


Anne Bønnerup: 
Hvordan oplevede du kampen i Parken: - Mindet om deltagelsen i Ekstrabladets skolefodboldturnering rummer ikke kun kampen i Parken; men også hele den lange vej til finalen. Hvordan vi vandt alle de første kampe stort, og jeg brugte 90 minutter i hver kamp på at kigge fodbold fra min målmandspost og slå vejrmøller for at holde varmen i fingrene og resten af kroppen. Hvordan der især efter amtsfinalen begyndte at opstå en stemning omkring vores hold, hvor der var stor opbakning til kampene og alle eleverne heppede med fra sidelinjen. Hvordan jeg helt nede i maven løbende troede mere og mere på, at vi kunne gå hele vejen. Først i semifinalen mod Vallensbæk mødte vi modstand. Ekstrabladet havde efterfølgende valgt at lave en stor artikel om de skarpe trillinger fra vores finalemodstanders hold, og det var lige ved at koste os modet på vej mod Østerbro. 

Hvad gjorde det største indtryk på dig: - Mødet med Parken var overvældende. Banen var gigantisk, og selv om vi havde opbakning fra ikke mindre en 11 fyldte busser, så fyldte de næsten ingenting på tribunen. Min krop var tung af influenza, men adrenalinen pumpede. Kampen var i lige høj grad et slag på psyke som på fysik og fodboldkundskaber. 

Jeg husker deres scoring som i slowmotion. Jeg havde læst skyttens kropsstilling og vidste, hvilken retning bolden ville tage, så jeg skiftede min vægt. Og så ramte bolden Kirstine og blev rettet af, og min febertunge krop kunne ikke nå at reagere. 

Det lange forløb, hvor Sanne krampede i benet og måtte bæres fra banen, rystede os som hold, og minutterne sneglede sig af sted. Jeg husker Anitas scoring og hendes jubel med hænderne i håret. Louise, der i glæde hoppede op fra udskiftningsbænken og slog hul i hovedet mod det overdækkende tag. Og jeg husker paradokset i at juble i frustrerende ensomhed fra, hvad der virkede som 300 meters afstand alene nede i målet. Da det sidste fløjt endelig lød fra den langbenede, kvindelige dommer, løb jeg alt hvad jeg kunne de "300 meter". Det var en ekstatisk lykkefølelse at have nået dertil med mine holdkammerater. Det var nok netop dette, der gjorde det største indtryk på mig. Jeg følte vel egentlig, jeg kunne forholde mig til Flemming Povlsen, Kim Vilfort, Peter Schmeichel og alle de andre EM-helte og den forløsning, de følte, da de løftede pokalen. At have gået hele vejen ved fælles indsats og holdånd. 

Hvilken betydning fik kampen for dig: - Den største betydning, kampen fik for mig, er et godt minde og en oplevelse, som er de færreste forundt. Nå ja, og så fik den vores assisterende træner, Henning Skjødt Nielsen til at æde sine ord om at "livet er for kort til kvindefodbold". Selv refererer jeg stadig til, at '92 var et godt fodboldår...

Dyrker du sport i dag: - Nogle år efter måtte jeg vælge mellem fodbold og håndbold, da jeg blev tilbudt at spille håndbold i en større klub. Selv om mit hjerte blødte, valgte jeg fodbolden fra. Det blev dog aldrig til den helt store håndboldkarriere trods et stort slid og mange gange "nej tak" til fest op gennem mine sene teenageår, så da jeg flyttede til Aarhus i 2000, havde jeg svært ved at finde motivationen til at finde mig et nyt hold. I dag løbetræner jeg meget - i Riis Skov og Hasle Bakker - og har for nyligt gennemført min første (men ikke sidste) halvmarathon. Jeg savner dog ind imellem det at være en del af et hold. 

Hvad laver du i dag (arbejde/fritid): - Når ikke jeg løber, arbejder jeg som socialpædagog med sårbare grønlandske børn og familier.


Den 5. november 2012 var det 20 år siden Auning Skoles fodboldpiger vandt Ekstrabladets skolefodboldturnering.

I den anledning skrev Maibritt Schnoor Warming om begivenheden på Auning Skoles hjemmeside. Auning Bymuseum har fået lov til at bringe teksten.

 

Året er 1992

- Danmark er blevet europamestre i fodbold

- det er rigtig stort. Men ingen havde regnet med,

at der senere på året, helt præcist den 5. nov.,

ville ske noget, der var endnu større! 


Auning Skole tilmeldte for første gang et pigehold i Ekstra Bladets Skolefodbold-turnering, og holdet blev hurtigt sat. På trænerbænken sad Karin Bønnerup og senere hen i turneringen, da det begyndte at blive mere alvorligt, kom også Henning Nielsen til. 

Vi var en flok håbefulde fodboldspillere, der ikke havde turde håbe på ret meget mere end 2-3 kampe, men det skulle vise sig at blive helt anderledes. Faktisk gik de første kampe rigtig godt og vores modstandere stod tilbage med store nederlag. Sejrene blev efterhånden mindre og mindre og kampene mere og mere intense. Vi skulle nu også til at køre langt efter modstanderne. Et par ture til Sjælland blev det til, og her var vores trofaste publikum naturligvis med.

Pludselig var vi i semifinalen! Også denne kamp vandt vi! Der var ingen der rigtig forstod, at vi nu rent faktisk skulle spille finale i Parken.

Vi drog af sted med højt humør og med støvlerne pudset. Endnu engang blev der arrangeret busser (9 busser!) til vores faste publikum, som havde fulgt os hele vejen. 

Det var rigtig stort for os ”bondepiger” fra Auning pludselig at stå, i det omklædningsrum i Parken, hvor selveste herrelandsholdet også havde klædt om. Vi hoppede i det udleverede og alt for store spilletøj og SÅ var vi klar! Det blev en rigtig spændende kamp, som vi vandt i den forlængede spilletid. Alt dette som ingen troede var muligt, var nu en realitet. Auning skole var vinder af Ekstra Bladets Skolefodboldturnering 1992. Det var jo en sensation….i hvert fald i Auning!


Da vi kom hjem til skolen dagen efter, blev vi modtaget og hyldet som sande helte. Til at tage imod os var vores familier, TV2 Østjylland, samt alle de elever og lærere, der under hele forløbet havde bakket os 100 % op. Der var stor festivitas med overrækkelse af gaver og blomster og flotte ord fra inspektøren, dengang Vilhelm Jensen. 

De efterfølgende dage kunne vi stadig føle os som stjerner! Først og fremmest var vi en tur til hyldest på Rådhuset og derefter til ”autografskrivning” foran Brix Sport, hvor vi sparkede signerede bolde ud til de mange fremmødte. 

Alt dette, kan jeg vidst på alles vegne sige, var en kæmpe oplevelse for hele holdet. Vi var ikke mere end 14-15 år gamle og meget beæret over al den opmærksomhed vi fik. 

En kæmpe oplevelse vi i dag ser tilbage på, med et stort smil på læben!


På holdets vegne
Maibritt Schnoor Warming

Ekstra Bladet satte Camilla, Bettina, Majbritt, Sanne og Pia stævne i 1993 for at mindes finalekampen:

Hele historien om fodboldpigernes triumf er samlet i denne scrapbog:

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:14. juli 2017

Besøg

Alt om sport og idræt i Auning
Vi har åben 24 timer i døgnet!
- i idrætcenteret og i byen

Auning Handelsudvalg

"Kop&Kande"?
"Auning Kart Park"?