Søg

Noter om skolerne i Auning

Lærer Kondrup er fortvivlet og nødlidende

Her endnu et brev skole Skoleholder J. J. Kondrup skrev til amtsprovsten angående hans aflønning. Brevene ligger i deres fulde længde i arkiverne ved Sønderhald Egnsarkiv.

Til Højerværdige og højærede hr. amtsprovst!
I dyb underdanighed beder undertegnede om tilgivelse fordi jeg forulejliger med disse linjer til deres højerværdighed. Dersom nøden ikke drev mig, så skrev jeg heller ikke. Imod min vilje tvinges jeg til at skrive. Årsagen vil jeg straks sige.

    Jeg sidder her bundet og kan ikke tjene noget til føden og klæder til min familie. Jeg er betroet 5 drengebørn, hvoraf den ældste nu er 12 år, men endnu svagelig af helse.
    Med min lille og utilstrækkelige løn, kan jeg ofte ikke give det daglige brød. Jeg kan ikke udholde det længere, uden den almægtige Gud og gode menneskers hjælp. Jeg har nu prøvet i 2 ½ år og solgt mine bedste ejendele.

    Præsten og degnen i Fausing har hjulpet mig meget. Men vi er 7 mennesker som ikke har til det daglige brød. Skolejorden er så dårlig, at der knapt kan holdes en ko. Udbyttet af skolejorden står ikke mål med arealskat.
    Jeg er overbevist om, at det hverken er Guds eller Kongens vilje, at jeg, som også har tjent Hans Majestæt, både til lands og vands, som tillige også giver mine 5 drengebørn til majestætens tjeneste, skal krepere af sult.

    Jeg vover, på omtalte grunde, underdanigst at bede Deres højerværdighed, om det ikke kan ordnes, sådan at min løn kan blive noget større, så jeg kunne fortsætte mit arbejde med lyst og skal efter bedste evne gøre mit yderste.

Håber på deres højerværdigheds godhed, da vi alle er kristne brødre og bekender os til én religion.

Deres højerværdigheds underdanige tjener J. J. Kornerup
Auning Skole den 29. maj 1817. 

Tilbage til Aunings skolehistorie

Siden er sidst opdateret:13. februar 2017

Besøg

Alt om sport og idræt i Auning
Vi har åben 24 timer i døgnet!
- i idrætcenteret og i byen

Auning Handelsudvalg

"Kop&Kande"?
"Auning Kart Park"?