Søg

Plancheudstilling om vejen gennem 500 år

<i>Udstillingen står på det gamle rådhus i Allinåbro frem til 27. maj 2014
Plancherne har været udstillet på Landbrugsmuseet.
Plancherne har været udstillet på Kulturperronen.
Plancherne har været udstillet ved Auning Idræts- og Kulturcenter.</i>

Se hvordan plancheudstillingen tager sig ud på Kulturperronen i marts 2014

<i>Plancheudstillingen vil i løbet af året komme på en turné rund i kommunen</i>


Her et pluk af det, som plancheudstillingen fortæller:

Glimt fra landevejenes historie


Randers-Grenå landevejen er et markant spor i landskabet og kan i 2014 fejre 150 års jubilæum. 
På den baggrund er det interessant at sætte fokus på landevejenes historie.

Af Henning Millard, Auning Bymuseum

Et af de tydeligste og vigtigste spor i landskabet er vores veje. Ingen vej, ingen udvikling og intet samfund.

Kun ganske få samfund, som f.eks. Grønland klarer sig uden veje mellem byerne. I Grønland sejler eller flyver man mellem byerne, hvis man ikke lige tager flere dagsrejser med hundeslæde eller snescooter.

Ordet vej betyder at rejse eller at flytte sig. Oldtidens veje var stier trampet til af mennesker og dyr. Stierne førte til bopladser og vandingssteder. Oldtiden dækker over den periode af historien, hvorfra der ikke findes skriftlige kilder, som fortæller om, hvordan man har levet. Så vi ved ikke meget om de første veje.

Man gik, red eller kørte, hvor det var mest bekvemt på den aktuelle årstid. Der hvor trafikken gennem en længere periode fulgte samme forløb opstod alfarvejene.


Alfarveje, hærveje og kongeveje
En alfarvej var en offentlig vej som alle måtte bruge, i modsætning til hærveje eller kongeveje, som kun kongen og hans mænd måtte bruge.

Med fremkomsten af hjulkøretøjer udviklede de mere befærdede ruter sig til vejkorridorer mellem landsbyer og vigtige knudepunkter som udskibningssteder eller overfartssteder. 

I 500 år var det bønderne, som boede langs vejen, der skulle holde vejen vedlige, men det var et arbejde, som bønderne prioriterede særdeles lavt.

Egentlig vejbyggeri blev i middelalderen kun foretaget, hvor terrænforholdene gjorde det absolut nødvendigt. Som regel nøjedes man med den vej, som vognhjulene sled i jorden. 

Kørslen på de ujævne og hullede veje var ikke alene besværlig, men også farlig. Det var klogt, inden man gav sig på rejse, at ofre lidt til St. Gertrud, som var de vejfarendes skytshelgen.

Der har været landevej mellem Randers og Grenå i over 500 år. Bl.a. fordi Grenå har en havn, som stort set aldrig fryser til, i modsætning til havnen i Randers, som hurtig lukker på grund af is i fjorden.

Ved Gl. Estrup Mølle har der været vadested og overfartssted i generationer. Det var her man skulle over Alling Å for at komme videre til Randers eller Grenå.


Jernebanen stoppede 100 års landevejsbyggeri
Anlæggelse af landets første egentlige hovedlandeveje er historien om Danmarks største planlagte og anlagte vejnet. Det var en gigantisk landsdækkende opgave, som tog over 100 år at udføre fra 1761 til 1864.

Startskuddet var en kongelig befaling i 1761. En af de sidste hovedlandeveje, der stod færdig i 1864, var landevejen mellem Randers og Grenå.

Formålet var at skabe et vejnet, der kunne sikre bedre samfærdsel, lette handelen og skaffe de rejsende bedre vilkår. Regeringen ønskede at benytte de allernyeste europæiske vejbygningsteknikker og indkaldte derfor vejingeniører fra Frankrig, hvor tidens bedste veje, chausséerne, blev anlagt.

Vejene blev anlagt som lige linjer gennem landskabet uden nævneværdige hensyn til terrænets naturlige kurver. Ønsket var at skabe veje med kortest mulig afstand mellem rejsemålene. 

Byggeriet af hovedlandevejene stoppede i 1864 bl.a. fordi jernbanebyggeriet tog til og i et vist omfang overflødiggjorde landeveje. Fokus blev i stedet flyttet over på indfaldsveje til købstæderne samt disses infrastruktur – til og fra jernbanestationen.

Først i 1913 kommer der med automobil-loven (ca. 50 år efter landevejsbyggeriets afslutning) gang i overvejelserne om nye veje burde anlægges. 


Landevejsbilleder

Der har været landevej mellem Randers og Grenå i over 500 år. Bl.a. fordi Grenå havn stort set aldrig fryser til, i modsætning til Randers Fjord som hurtig lukker pga. is.
Ingen problemer i at tage opstilling på hovedvejen dengang. Foto fra før den store poppel i baggrunden blev fællet i 1930.
Et parti fra Vestergade med bl.a. den tidligere bagerforretning i højre side. I henved 100 år har der ligget bagerforretning i dette hus.
Den første benzinstander i Auning blev opstillet ved cykelhandler Frederik Hansen, Vestergade 11. Huset er opført i 1890.
Auning Møbel- og Madratsfabrik lå Middelgade fra 1918 til 1931, men da den brændte i 1931 blev den genopført, bare endnu større i Vestergade. Her lå den frem til 23. oktober 1943. På denne dag blev fabrikken saboteret og lagt i ruiner, da fabrikken bl.a. producerede møbler til tyskerne.
Landevejen set fra luften. Nederst til højre den gamle Brugs i Vestergade 14
Omkring 1930 bliver hovedvejen udvidet og vejen belægges med brosten der afgrænset af et grusbelagt fortov i begge vejsider.
Fra et af de mange Garderstævner i byen. Her går de igennem Østergade
Første i 1960'erne bliver landevejen "tæppebelagt" med asfalt.
Den gamle Auning Bio i Vestergade er nu bygget om til lejligheder.
Det store poppeltræ foran banken har sin egen historie. Da det i forbindelse med en vejudvidelse i 1930 måtte lade livet, som et af de sidste vejtræer på hovedvejen, skrev overlærer I. K. Rasmussen en hymne på hele 14 vers om træets værdi og betydning. De 14 vers er gengivet i Ejnar Thuesen Johansens bog ”Ohning gu’ bejr’et”.
Dette foto af landevejen gennem Vestergade er fra omkring 1910. Efter "automobil-loven" i 1913 bliver det tilladt at køre bil på de almindelige biveje – efter mørkets frembud.
Den gamle vejføring over Alling Å
En del af vejen er navngivet "Grev Chrestens Vej". Der hvor skovvejen krydser landevejen, står en sten på begge sider af vejen med teksten "Grev Chrestens Vej".
Foto fra 1884, hvor Kresten Madsen holder med sit studespand med kvas foran Vestergade 7, der hvor der nu er P-plads med indkørsel fra Mølletorvet. Kresten Madsen boede selv på en ejendom mellem cafeteriaet og F24, som også er revet ned.
Lige efter Gl. Estrup Møllegård lå tidligere Gl. Estrup Kro og købmandshandel eller høkerforretning. Kroen her blev også kaldt "Åhuset" og fungerede som posthus hvor folk kunne hente post. Korrespondancen har nok været minimal. Den gamle landevej gik over træbroen som ses i højre side.
Gl. Estrup Møllegård har ligget tæt på den gamle træbro og Åhuset.
Vejføringen gennem Auning. Kortet er tegnet i 1816. Den nye landevej er efterfølgende tegnet ind på det gamle kort.
Vejføringen gennem "centrum" af det gamle Auning. Måske har den gået forbi kirken?
Vejføringen mod Grenå kan stadig følget et pænt stykke af vejen
Da den nye landevej blev anlagt i 1864 blev Gl. Estrup Kro flyttet tættere på den nye vejføring. Formodellig i eksisterende bygninger syd for de to nuværende gule huse på Randersvej 3. Denne kro nedbrændte og blev aldrig genopført. Formodenlig fordi den nye jernbane var på vej, for da jernbanen åbnede i 1876 stod Auning Kro (Auning Gæstgivergaard) klar lige over for Auning Station.
Dette foto af landevejen er fra omkring 1900. Auning Forsamlingshus ligger som det 3. hus på venstre side, blev opført 1895, Østergade 7, på initiativ af Auning Foredragsforening.
Landevejen omkring 1910. Før 1. verdens krig (1914-1918) stod der en allé af poppeltræer gennem byen. De fleste af træerne blev dengang fældet. Måske for at dække et brændselsbehov.
Efter en lang kamp kom der gadebelysning og flisebelagte fortove i 1960'erne.

ERROR: Content Element type "powermail_pi1" has no rendering definition!

Siden er sidst opdateret:13. februar 2017

Besøg

Alt om sport og idræt i Auning
Vi har åben 24 timer i døgnet!
- i idrætcenteret og i byen

Auning Handelsudvalg

"Kop&Kande"?
"Auning Kart Park"?