Søg
auningSport
auningBy Museum
auningBy

Få oplevelser i særklasse

Skrevet af: Rikke Stidsing

Bliv spejderleder i Auning spejdergruppe og vær med til at inspirere og udvikle børn og unge gennem friluftsliv, fællesskab og udfordringer.

Som spejderleder får du masser af gode oplevelser. Selvfølgelig sammen med spejderne, men også som del af et stærkt voksenfællesskab. Du kan deltage på kurser om ledelse eller friluftsfærdigheder, komme på fjeldture og store spejderlejre i ind- og udland. Som spejderleder er du frivillig, men udregnet i gode oplevelser får du et af de bedst betalte lederjob i verden.

Du vokser også 

Som spejderleder udfordrer du mange sider af dig selv. Du lærer om friluftsliv og naturen. Du udfordres kreativt, når et spejderløb skal laves med zombie-tema, eller spejderhytten omdannes til rumstation. Du bliver sej til projektledelse, når du er med til at planlægge sommerturen til Norge eller Skotland. Og ikke mindst vokser du af at se spejderne udvikler sig.

VERDENS SJOVESTE LEDERSTILLING

Skal jeg have været spejder for at være med?

Nej. Du behøver hverken kunne binde pælestik eller være Trangia-ekspert. Men du skal have mod på at bruge og udvikle flere sider af dig selv. Du lærer at trøste, grine, inspirere og være et forbillede for spejderne. Og ikke mindst lærer du at lade spejderne gøre deres egne erfaringer – det er faktisk det, spejder handler om. Man er aldrig færdig med at udvikle sig som spejderleder, men det er sjovt fra første dag.

Hvis dette har fået din interesse, så tøv ikke med at kontakte Rikke Stidsing: 28558344


Fakta om KFUM

Vi er en børne- og ungdomsbevægelse, hvor alle er velkomne. Vi er over 29.000 medlemmer i korpset, som samles om friluftsliv, fællesskab og udfordringer.  

De seneste år er vi blevet mange flere spejdere, og er derfor på udkig efter flere ledere, der har lyst til at udvikle børn og unge. Læs mere om os på https://auninggruppe.dk/

 

Siden er sidst opdateret:24. April 2020

Besøg