Søg
auningSport
auningBy Museum
auningBy

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Folkebanken for Rougsø og Sønderhald Herreder

På sagfører F. C. Boldsen's initiativ blev der i 1906 nedsat et bankråd bestående af 18 lokale medlemmer, hvis opgave det var, at få etablere en lokal bank for Rougsø og Sønderhald herreder.

Medlemmerne af bankrådet:
Anders Glavind, bankrådets formand, gårdejer i Fausing
Jørgen Carl Scheel, næstformand. Stiftede Auning Savværk. Søn af greve Christen Scheel
Richard Foersom, købmand, Kirkegade 2 i Auning
S. J. Brøgger, partikulier, Auning
S. Rasmussen, gårdejer, Auning
J. Wester, forpagter Gl. Estrup
E. C. Harder, gårdejer, Tårup
S. Kjær, gårdejer, Heilskov
Henrik Andreasen, gårdejer, sognerådsformand, Nørager
J. P. Rasmussen, manufakturhandler, Allingåbro
H. Rasmussen, Købmand, Vivild
P. Andersen, gårdejer, Ringgard
P. Hoffmann, gårdejer, Holdbæk
John Brøgger Johnsen, Hevring Mølle
Jens Madsen, gårdejer, Hollandbjerg
Chr. Bendsen, gårdejer, Ørsted
P. Dreier, sognefoged, Voer
Jens Dyrholm, gårdejer, Tøjstrup

Bankrådet udpegede
H. P. Nielsen til administrerende direktør, købmand i Auning 
F. C. Boldsen til juridisk direktør, sagfører i Auning, Allingåbro og Randers
Jens Marinus Laursen til revisor, pensioneret 1. lærer, Auning Skole
B. Jensen til revison, bankassistent, Handelsbanken i Randers

Købmand Gerstrøm var ikke en del af bankrådet. Formodenlig fordi han først kom til egnen i 1905, da han købte købmand H. P. Nielsens købmandsgård, Torvegade 2.

Købmand H. P. Nielsen opførte i 1906 den markante bygning på hjørnet af Vestergade og Torvegade. H. P. Nielsen har nok været klar over at Folkebanken var på vej og at den nok også kom til at mangle præsentable lokaler. Man kan næppe forestille sig, at den endnu ikke etablerede Folkebank turde binde an med et så stort byggeprojekt inden kapitalforholdene var i orden.

Ejendommen er senere blevet overtaget af Folkebanken og den huser som bekendt stadig den samme bank, nu hedder den bare Djurslands Bank efter flere fusioner. Djursland Bank har stadig binavnet Folkebanken for Rougsø og Sønderhald Herreder.

H. P. Nielsen, bankdirektør i Folkebanken

H. P. Nielsen, født i Gulev 2. juni 1860
Udlært kommis i Randers 1897
Bestyrer af Gjerrild Kro fra 1884 til 1889
Drev købmandsforretningen i Torvegade fra 1889 til 1904
Medlem af Fausing-Auning Sogneråd fra 1909 til 1913
Indehaver af Randers sodavandsfabrik 1904-1906 
Bankdirektør i Folkebanken fra 1906 til 1924
Repræsentant for Dansk Grundejers Brandforsikring 1906-09
Repræsentant for Kreditforeningen for Randers Amt fra 1907-15
Opførte i 1906 bankbygningen, der også husede byens sagfører

H. P. Nielsen blev efterfulgt af S. Chr. Sørensen, der startede som bogholder i 1907. Forfremmet til med-direktør i 1917 og siden 1924 var S. Chr. Sørensen ene-direktør. I 1945 er S. Chr. Sørensen stadig direktør for Folkebanken.

 

Sagfører F. C. Boldsen, juridisk direktør i Folkebanken

I 1899 begyndte sagfører F. C. Boldsen sin virksomhed i Auning, nærmere bestemt på Auning Gæstgivergaard, hvor Boldsen havde kontortid “præcis hver onsdag eftermiddag efter kl. 3…“.

Boldsen var i 1906 blandt stifterne af Folkebanken for Rougsø og Sønderhald Herreder, nu Djurslands Bank A/S. Banken flyttede ind på adressen Torvegade 2A i 1906. Det samme gjorde Boldsen som sagfører og bankens juridiske direktør.

I 1907 blev A. A. Olsen optaget som F. C. Boldsen's kompagnon. Olsen overtager forretningen og blev Folkebankens juridiske konsulent da Boldsen i 1917 flyttede til København.

I København bliver Boldsen landskendt for sit virke med at skaffe billige boliger. Han stifter bl.a. KAB - Københavns Almindelige Boligselskab. 

F. C. Boldsen dør 1954 i Gentofte 77 år gammel.

Sagfører A. A. Olsen - juridisk rådgiver i Folkebanken


Sagfører A. A. Olsen, født i Tølløse 1881. Efter eksamens afslutning 1903 ansat som fuldmægtig hos overretssagfører Mikkelsen, Thisted.

I 1907 blev Olsen optaget som F. C. Boldsen's kompagnon. Olsen overtager forretningen og blev Folkebankens juridiske konsulent da Boldsen i 1917 flyttede til København.

Sagførerkontoret havde kontor i den venstre side af Folkebankens bygning. I telefonbogen fra 1924 fremgår det, at sagfører Olsen, Vestergade 1 havde nummer 28.

Sagfører A. A. Olsen var med til at få Kartoffelmelsfabrikken etableret i 1916. Han blev valgt som formand for aktieselskabet og købmand C. F. Gerstrøm blev valgt som aktieselskabets direktør.

Sagfører A. A. Olsens private bolig lå Vestergade 28. Det har været en større grund, hvor en af Aunings største villaer har ligget med en parklignende have til.

I 1951 afstod Olsen virksomheden til sagførerne Søren G. Nielsen og C. A. Meilvang. Fra 1984-2016 var 2. generation Meilvang – Lars – indehaver af virksomheden. Efter Lars Meilvangs død i marts 2016 overtog advokat Søren Vasegaard Andreasen virksomheden.

Sagfører A. A. Olsen dør 91 år gammel den 31. august 1972. Hans gravsten kan stadig ses på Auning Kirkegård.

Tidligere 1. lærer Jens Marinus Laursen, revisor i Folkebanken

Jens Marinus Laursen begyndte som 2. lærer i 1863. Et år før den nye landevej og 13 år før det første tog rullede ind på Auning Station. I 1873 blev Laursen 1. lærer på Auning Skole. Laursen blev pensioneret 1902 og dør 1915, 79 år gammel.

Laursen var med til at starte Auning og Omegns Spare- og Lånekassen i 1874 og var dennes formand i 32 år. Lånekassens formål var at fremme sparsommeligheden blandt mindrebemidlede og skaffe dem lette lånevilkår. Desuden var Laursen kredsformand for Wistofts Brandkasse i 25 år og revisor i Folkebanken for Rougsø og Sønderhald Herreder.

Disse tillidsposter blev ifølge 2. lærer Peder Christensen, passet på bekostning af undervisningen, da disse opgaver blev klaret i skoletiden.

Lars Ringsholt, bogholder i Folkebanken

I 1916 blev Lars Ringsholt ansat
som bogholder i Folkebanken

Lars Ringsholt var i årene som bankbogholder og daglige leder af Folkebanken, på hjørnet af Torvegade og Vestergade, sammen med sin faste kasserer O. Hynkemejer. Ejnar Thuesen Johansen skriver i Auningbogen om Ringsholt og Hynkemejer: De satte et særligt udefinerligt præg, når de stod på hver sin side af den høje skrivepult og konfererede med hinanden i kæmpeprotokoller med mangedoblede æselører, inden kunden kunne få enten sit tilsagn eller afslag om lån.

Lars Ringsholt var i årtier en særdeles kendt person, ikke bare i Auning, men i hele landet. Ikke alene fordi han var en central skikkelse i Folkebanken, men fordi han var forfatter til 8 bøger og en lang række skuespil, der bl.a. blev opført som hørespil i radioen. Ringsholt var også oplæser af egne og andre jyske forfatteres lune noveller i radioen og i forsamlingshusene vidt omkring. 

Lars Christensen Ringsholt var født i Nørresundby i 1891 som søn af produkthandler Nikolaj og Kirstine Ringsholt. I hans barndomshjem blev der talt sydvendelbomål. Og flere af Lars Ringsholts bøger og historier er skrevet med denne dialægt. Flere af hans korte underfundige historier på sydvendelbomål blev trykt i Vensyssel Tidende, Ålborg Amtstidende og flere ugeblade.  

Mere om Lars Ringsholt's betydning for Auning

Bankfuldmægtig O. Hynkemejer

Oskar Hynkemejer blev ansat i Folkebanken i 1930. her blev han frem til omkring 1990 - altså 60 år i samme bank.

Ejnar Thuesen Johansen skriver i Auningbogen om Ringsholt og Hynkemejer: - De satte et særligt udefinerligt præg, når de stod på hver sin side af den høje skrivepult og konfererede med hinanden i kæmpeprotokoller med mangedoblede æselører, inden kunden kunne få enten sit tilsagn eller afslag om lån.

Omkring 1990 accepterede Hynkemejer at komme på Møllehjemmet, mod at han stadig kunne beholde nøglen til banken og komme, når han havde lyst.

Hynkemejer var ugift og boede i mange år på første sal i Anna Lyst, Torvegade 10. Huset blev i 1993 revet ned for at gøre plads til vejen Mølletorvet.

Hynkemejer dør på Møllehjemmet den 19. februar 2000.

1. lærer J. K. Rasmussen om Folkebanken i 1918

J. K. Rasmussen skrev i 1918 om Folkebanken:
Folkebanken blev oprettet i 1906 og indlogerede sig i den af købmand H. P. Nielsen dertil indrettede ejendom midt i Auning by. Folkebanken har nu afdelinger i Allingåbro og Ørsted. Købmand H. P. Nielsen blev valgt som administrerende direktør og sagfører F. C. Boldsen, Randers (senere Auning) til juridisk direktør. Da sidstnævnte 1917 flyttede fra egnen, trådte sagfører A. A. Olsen, Auning, i hans sted som juridisk konsulent for Folkebanken.

De betænkeligheder, der før Bankens start kom til ordre, blev grundigt gjort til skamme allerede i Folkebankens første leveår, idet totalomsætningen da nåede op på det smukke tal: 9 millioner kroner. At Folkebanken ikke senere er blevet overflødig, beviser regnskabet fra sidste regnskabsår 1917-18, da var totalomsætningen nemlig ikke mindre end 52 millioner kr. I 1917 fik Allingåbro afdelingen sin egen bygning, en anselig, næsten monumental hjørneejendom tæt ved Allingåbro Station.

Hele dette store foretagende tjener såvel Auning og omegn som ledelsen til ære. Naturligvis driver Folkebankens juridiske direktør også almindelig sagførervirksomhed i Auning.

Mere om J. K. Rasmussens betydning for Auning her

Folkebanken var i 1922 i dyb krise

I 1934 er der i JyllandsPosten et større artikel af Søren Vasegaard om Aunings historie. En del af artiklen bygger på et interview med sagfører F. C. Boldsen, der også er juridisk direktør for Folkebanken. 

Her et citat fra Søren Vasegaards artiklen, der handler om Folkebanken:
Det kan vistnok siges om Auning, at byen havde sin stærkeste blomstringstid under krigen, og indtil 1917 var det økonomiske grundlag i solid orden. Efter direktør Boldsen var flyttet til København, syntes bankledelsen ikke at have haft modstandskraft og vurderingsevne nok overfor krigstidens krav: thi i februar 1922 gik den alarmerende efterretning gennem de jyske dagblade – under den i disse år meget anvendte overskrift: ”Et nyt bankkrak”, at den nævnte Folkebank havde måtte nedskrive aktiekapitalen og reserver fra 200,000 til 80,000 kr., og at derefter de københavnske banker havde tegnet en præferencekapital på 200,000 kr., så banken kunne fortsætte – dog med delvis ny ledelse. 

Ved at skrive ordet ”delvis” falder et andet ord mig ind, som en stedkendt mand brugte i sin beretning til mig om aftenen, nemlig ordet ”øllebrødsbarmhjertighed”, men i øvrigt er dette kapitel af byens historie endnu ikke modent til detailleret behandling, tilføjer min hjemmelsmand. Han antydede imidlertid, at det hverken var enestående i periodens historie eller uden interesse – end sige kedeligt.

Hvad der alligevel har ulige større interesse, er den omstændighed, at byen – trods det sikkert tunge slag – desuagtet fortsatte sin vækst i den periode, da katastrofen indtraf.

Omtale af Folkebanken i 1945

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:11. October 2020

Besøg