April 1916: Dansk Kartoffelmelsfabrik etableres som et aktieselskab på et møde i Auning.

Baggrunden var stigende efterspørgsle og deraf følgende stigende priser på kartoffelmel, som dannede grundlag for etableringen. Sagfører A. A. Olsen blev valgt som formand for aktieselskabet. Købmand C. F. Gerstrøm blev valgt til selskabets direktør. Han gik straks i gang med at sikre sig aftaler med kartoffelavlerne og bygge fabrikken på grunden, Søndergade 9.

A/S Dansk Kartoffelmelsfabrik 1916, står der på bygningen

August 1916: Den nye fabrik står nu klar til produktion. Trods 1. verdenskrig, blev maskinerne skaffet hjem fra Tyskland. En del af maskinerne blev køb for heste, som tyskerne manglede til krigs- tjeneste. I bl.a. Allingåbro bliver der også etableret kartoffelmels- fabrik, i alt blev der i Danmark etableret 55 kartoffelmelsfabrikker, så konkurrencen var hård fra starten. Dette bevirkede at priserne på kartoffelmel var faldende.

1925: Kartoffelmelsfabrikken træder i likvidation! A. A. Olsen oplyser, at det bl.a. skyldes opskrivning af kronekursen, så det bliver umuligt at konkurrere med lande som Polen og Holland. Samme år dør Købmand C. F. Gerstrøm. I de næste 8 år lå bygningerne nærmest hen som et spøgelseshus, efterhånden som børn og unges hærværk havde hjulpet med til stedets forfald.

1933: Kanslergadeforliget indhold bl.a. en kartoffelmelsordning, så det igen blev rentabelt at producere kartoffelmel i Danmark. En kreds af lokale landmænd ønskede at overtage bygningerne og starte produktionen op igen på andelsbasis. Sagfører A. A. Olsen var positiv over for at sælge til initiativtagerne. Olsen solgte dog fabrikken til folk fra Århus bag om de lokale landmænd. Folkene fra Århus manglede dog en koncession for at komme i gang. Denne koncession kunne de dog ikke opnå, så de valgte at sælge bygningerne til de lokale landmænd. 

 
På facaden står der: 1933 Andels. Kartoffelmelsfabriken Djursland

I juli 1933 fik landmændene koncession til kartoffelmelsproduktion. Det var dog et krav fra regeringen, at der kun måtte produceres kartoffelmel et sted på Djursland. Derfor blev det folk fra Grenå, Ebeltoft og Auning som gik sammen om at danne et selskab under navnet Andelskartoffelmelsfabrikken Djursland, Auning. Og det blev fabrikken i Auning, som skulle forarbejde kartoflerne.

Det var en kæmpe sejr for de kriseramte landmænd på egnen. Nu skulle der igen produceres kartofler på Djursland. Flere landmænd havde satset på at der kom en løsning og havde allerede 60.000 tdr. kartofler klar til at tage op af jorden.

Januar 1934: Andelskartoffelmelsfabrikken Djursland arbejder på højtryk og modtager ca. 600 tdr. kartofler om dagen, hvilket giver 100 sække kartoffelmel. Fabrikken beskæftiger omkring 25 mand i de ca. 110 dage om året produktionen pågår.

1942: Under krigen havde de fleste kartoffelavlere svært ved at levere den mængde kartofler, som de havde forpligtet sig til. De avlere som ikke kunne levere det aftalte blev slettet som leverandører. Regeringen presser på for at fabrikken skal levere 50 % mere kartoffelmel. Dette betyder voldsom debat og flere udskiftninger i bestyrelsen for selskabet. De svære tider betød dog også en bedre pris på kartoffelmelen. 

1944: Som modtræk til det stadig stigende antal sabotageaktioner har politimesteren i Randers opfordret kartoffelmelsfabrikken til at ansætte en husvagt. Husvagtens opgave var at sikre fabrikkens maskiner mod sabotage om natten.

Januar 1934: En driftsleders underslæb gøres op til 22.600 kr. og fabrikken når ikke sine produktionsmål, fordi nogle avlere ikke leverede som aftalt, men solgte deres kartofler til anden side til en højere pris. 

1948: Prisen på kartofler stiger efter et årelangt pres på Handelsministeriet for at få prisen hævet på kartofler.

1950: Kartoffelmelsfabrikken bygger ny administrationsbygning på den anden side af Århusvej. Adressen er dog Potetevej 1. Desuden blev der også indrettet såkaldte smudsdamme til fabrikkens vaskevand. Således at smuds, sandpartikler m.v. kan bundfælde sig. Herefter er det hensigten at genanvende vandet som vaskevand.

1951: Der opføres nye kartoffelkældere, hvor kartoflerne kan tømmes direkte ned i. Derved lettes aflæsningen af kartofler væsentligt.

1955: Fabrikken ansætter maskinmester, der flytter ind i Søndergade 10 (nuværende Århusvej 10), som fabrikken netop har købt til formålet.

1956: Kartoffelmelsfabrikkens bestyrelse indgår aftale med ejeren af Lykkegården, direktør la Cour, om at Lykkegården i en 25 års periode, frem til 1981, vil tage imod fabrikkens ”frugtsaft”, som det så poetisk kaldes. Frugtvandet, som indeholder en del næringsstoffer, skal sprøjtes ud på Lykkegården marker. Fabrikkens vaskevand indgår ikke i aftalen. Der har gentagende gange været klaget over fabrikkens forureningsgener og folk og myndigheder frygter forurening af Allingåen.

Februar 1967: Læserbrev i lokalavisen: 

Hvor længe skal uskyldige borgere på Auning-egnen finde sig i den modbydelige lugt, kartoffelfabrikken producerer? Med sydlige vinde breder der sig undertiden en gennemtrængende, hæslig lokumsstank over hele byen. Det kan næsten være livsfarligt at åbne et vindue i soveværelset om natten. Hvorfor griber politiet ikke ind, så det svineri kan blive stoppet hurtigst muligt? Kan det ikke lade sig gøre, må kartoffelmelsfabrikken flytte ud til dem i de sidste kartoffelrækker, der sviner luften til for os andre.                                                           
Med venlig hilsen Peter Skammelsen, Auning.                                          

Marts 1967: Kartoffelmelsfabrikken erkender udledning af vaskevand i Vejle Å og derved Allingåen, siden 1956. Kartoffelmelsfabrikken forslå selv, at straffen for denne forurening, bliver udsætning af 400 stk. bæk- eller havørreder på mindst 20 cm i Allingåen neden for broen ved Gl. Estrup. Udsætningen sker alene på Kartoffelmelsfabrikkens regning og skal kontrolleres af Fiskerikontrollen. Endvidere skal det tilstræbes at få løst lugtgenerne fra udledningen af vaskevand i grøften ved Lykkegården. Interessant at fabrikken selv kan fastsætte ”bødeformen” og ”bare” skal tilstræbe, at det ikke lugter, når der hældes procesvand direkte i grøften!

1969: Kartoffelmelsfabrikken indgår aftale med medicinalfabrikken NOVO om levering af en betydelig mængde kartoffelmel til produktion af inzymer ved NOVO. På årets generalforsamling meddelte proprietær Jacob Højlund, at den gamle dampkedel fra 1916 nu var udskiftet.