Søg
auningSport
auningBy Museum
auningBy

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Om kartoffelmelsfabrikken i Auning

Kartoffelmelsfabrikken har sat sit præg på Auning by gennem mere end 80 år. Fabrikken har givet masser af arbejdspladser gennem årene og har givet mange underleverandører og servicefag gode indtjeningsmulig- heder helt frem til 1999, hvor fabrikken blev lukket og produktionen flyttet til Karup.

Men det har også givet stærke lugtgener, til irritation for folk i byen, når procesvand fik lov at rådne på fabrikken eller det ildelugtende procesvand blev sprøjtet ud på de nærliggende marker. Desuden har fabrikken flere gange bevidst overtrådt gældende miljøregler, hvilket da også førte til flere bøder og påbud.

Den helt store miljøkatastrofe, har der dog ikke været tale om, men det kunne være gået helt galt, da man i 1979 hældte stærkt forurenet spildevand i Vejle Å, med direkte forbindelse med Allingåen.

I dag er der næsten uhyggeligt stille i den tidligere så travle fabrik.
Heldigvis har bygningerne fortsat en vigtig funktion som magasiner for Landbrugsmuseet.

Karup by var mere heldig, de beholdt deres kartoffelmelsfabrik, som fortsat er i drift her i 2012. Og man kæmper, sjovt nok, fortsat med lugtgener og miljøovertrædelser i Karup.

Herunder følger en gennemgang af kartoffelmelsfabrikkens historie, primært hentet fra fabrikkens jubilæumsskrift, som udkom i 1983 i anledning Andelskartoffelmelsfabrikken Djurslands 50 års jubilæum.


I 1975 var Anders Leif Film & TV forbi kartoffelmelsfabrikken
og lavede nogle flotte optagelser på fabrikken. Se viedoen her:

Kartoffelmelsfabrikken historie fra 1916 til idag

April 1916: Dansk Kartoffelmelsfabrik etableres som et aktieselskab på et møde i Auning.

Baggrunden var stigende efterspørgsle og deraf følgende stigende priser på kartoffelmel, som dannede grundlag for etableringen. Sagfører A. A. Olsen blev valgt som formand for aktieselskabet. Købmand C. F. Gerstrøm blev valgt til selskabets direktør. Han gik straks i gang med at sikre sig aftaler med kartoffelavlerne og bygge fabrikken på grunden, Søndergade 9.

A/S Dansk Kartoffelmelsfabrik 1916, står der på bygningen

August 1916: Den nye fabrik står nu klar til produktion. Trods 1. verdenskrig, blev maskinerne skaffet hjem fra Tyskland. En del af maskinerne blev køb for heste, som tyskerne manglede til krigs- tjeneste. I bl.a. Allingåbro bliver der også etableret kartoffelmels- fabrik, i alt blev der i Danmark etableret 55 kartoffelmelsfabrikker, så konkurrencen var hård fra starten. Dette bevirkede at priserne på kartoffelmel var faldende.

1925: Kartoffelmelsfabrikken træder i likvidation! A. A. Olsen oplyser, at det bl.a. skyldes opskrivning af kronekursen, så det bliver umuligt at konkurrere med lande som Polen og Holland. Samme år dør Købmand C. F. Gerstrøm. I de næste 8 år lå bygningerne nærmest hen som et spøgelseshus, efterhånden som børn og unges hærværk havde hjulpet med til stedets forfald.


1933: Kanslergadeforliget indhold bl.a. en kartoffelmelsordning, så det igen blev rentabelt at producere kartoffelmel i Danmark. En kreds af lokale landmænd ønskede at overtage bygningerne og starte produktionen op igen på andelsbasis. Sagfører A. A. Olsen var positiv over for at sælge til initiativtagerne. Olsen solgte dog fabrikken til folk fra Århus bag om de lokale landmænd. Folkene fra Århus manglede dog en koncession for at komme i gang. Denne koncession kunne de dog ikke opnå, så de valgte at sælge bygningerne til de lokale landmænd. 

 
På facaden står der: 1933 Andels. Kartoffelmelsfabriken Djursland

I juli 1933 fik landmændene koncession til kartoffelmelsproduktion. Det var dog et krav fra regeringen, at der kun måtte produceres kartoffelmel et sted på Djursland. Derfor blev det folk fra Grenå, Ebeltoft og Auning som gik sammen om at danne et selskab under navnet Andelskartoffelmelsfabrikken Djursland, Auning. Og det blev fabrikken i Auning, som skulle forarbejde kartoflerne.

Det var en kæmpe sejr for de kriseramte landmænd på egnen. Nu skulle der igen produceres kartofler på Djursland. Flere landmænd havde satset på at der kom en løsning og havde allerede 60.000 tdr. kartofler klar til at tage op af jorden.

Januar 1934: Andelskartoffelmelsfabrikken Djursland arbejder på højtryk og modtager ca. 600 tdr. kartofler om dagen, hvilket giver 100 sække kartoffelmel. Fabrikken beskæftiger omkring 25 mand i de ca. 110 dage om året produktionen pågår.

1942: Under krigen havde de fleste kartoffelavlere svært ved at levere den mængde kartofler, som de havde forpligtet sig til. De avlere som ikke kunne levere det aftalte blev slettet som leverandører. Regeringen presser på for at fabrikken skal levere 50 % mere kartoffelmel. Dette betyder voldsom debat og flere udskiftninger i bestyrelsen for selskabet. De svære tider betød dog også en bedre pris på kartoffelmelen. 

1944: Som modtræk til det stadig stigende antal sabotageaktioner har politimesteren i Randers opfordret kartoffelmelsfabrikken til at ansætte en husvagt. Husvagtens opgave var at sikre fabrikkens maskiner mod sabotage om natten.

Januar 1934: En driftsleders underslæb gøres op til 22.600 kr. og fabrikken når ikke sine produktionsmål, fordi nogle avlere ikke leverede som aftalt, men solgte deres kartofler til anden side til en højere pris. 

1948: Prisen på kartofler stiger efter et årelangt pres på Handelsministeriet for at få prisen hævet på kartofler.

1950: Kartoffelmelsfabrikken bygger ny administrationsbygning på den anden side af Århusvej. Adressen er dog Potetevej 1. Desuden blev der også indrettet såkaldte smudsdamme til fabrikkens vaskevand. Således at smuds, sandpartikler m.v. kan bundfælde sig. Herefter er det hensigten at genanvende vandet som vaskevand.

1951: Der opføres nye kartoffelkældere, hvor kartoflerne kan tømmes direkte ned i. Derved lettes aflæsningen af kartofler væsentligt.

1955: Fabrikken ansætter maskinmester, der flytter ind i Søndergade 10 (nuværende Århusvej 10), som fabrikken netop har købt til formålet.

1956: Kartoffelmelsfabrikkens bestyrelse indgår aftale med ejeren af Lykkegården, direktør la Cour, om at Lykkegården i en 25 års periode, frem til 1981, vil tage imod fabrikkens ”frugtsaft”, som det så poetisk kaldes. Frugtvandet, som indeholder en del næringsstoffer, skal sprøjtes ud på Lykkegården marker. Fabrikkens vaskevand indgår ikke i aftalen. Der har gentagende gange været klaget over fabrikkens forureningsgener og folk og myndigheder frygter forurening af Allingåen.

Februar 1967: Læserbrev i lokalavisen: 

Hvor længe skal uskyldige borgere på Auning-egnen finde sig i den modbydelige lugt, kartoffelfabrikken producerer? Med sydlige vinde breder der sig undertiden en gennemtrængende, hæslig lokumsstank over hele byen. Det kan næsten være livsfarligt at åbne et vindue i soveværelset om natten. Hvorfor griber politiet ikke ind, så det svineri kan blive stoppet hurtigst muligt? Kan det ikke lade sig gøre, må kartoffelmelsfabrikken flytte ud til dem i de sidste kartoffelrækker, der sviner luften til for os andre.                                                           
Med venlig hilsen Peter Skammelsen, Auning.                                          

Marts 1967: Kartoffelmelsfabrikken erkender udledning af vaskevand i Vejle Å og derved Allingåen, siden 1956. Kartoffelmelsfabrikken forslå selv, at straffen for denne forurening, bliver udsætning af 400 stk. bæk- eller havørreder på mindst 20 cm i Allingåen neden for broen ved Gl. Estrup. Udsætningen sker alene på Kartoffelmelsfabrikkens regning og skal kontrolleres af Fiskerikontrollen. Endvidere skal det tilstræbes at få løst lugtgenerne fra udledningen af vaskevand i grøften ved Lykkegården. Interessant at fabrikken selv kan fastsætte ”bødeformen” og ”bare” skal tilstræbe, at det ikke lugter, når der hældes procesvand direkte i grøften!

1969: Kartoffelmelsfabrikken indgår aftale med medicinalfabrikken NOVO om levering af en betydelig mængde kartoffelmel til produktion af inzymer ved NOVO. På årets generalforsamling meddelte proprietær Jacob Højlund, at den gamle dampkedel fra 1916 nu var udskiftet

1972: I Randers Byret idømmes kartoffelmelsfabrikken en bøde på 2000 kr. og fabrikkens maskinmester fik en bøde på 500 kr. for overtrædelse af daværende Fausing-Auning Kommunes sundhedsvedtægt. Bøden kom efter at kommunen fem gange havde pålagt fabrikken at nedbringe lugtgenerne fra det udledte spildevand. Ledelsen på kartoffelmelsfabrikken mente at problemet lå ved Lykkegården, som ikke fik spildevandet sprøjtet ud på markerne inden det gik i forrådnelse.

1975: På generalforsamlingen i Andelskartoffelmelsfabrikken Djursland, beslutter andelshaverne at iværksætte et nybyggeri for fem millioner kr. Ledelsen forventer desuden et milliontilskud fra EF. Baggrunden er stadig bedre priser på kartofler og kartoffelmel, efter Danmark er kommet med i EF.

Der er dog uenighed i bestyrelsen om byggeplanerne. Og bestyrelsen er lige ved at blive sprængt, men finder dog sammen igen. Efter en ekstraordinær generalforsamling, fastholdes ekspansionen. 82 stemte for og 42 imod byggeriet. 

 

1976: Andelskartoffelmelsfabrikken Djursland bliver ramt af en voldsom eksplosion. Tre af medarbejderne pådrog sig lettere kvæstelser og bygningen bliv skadet for millioner. Derved er produktionen total lammet og produktionen må flyttes til andre virksomheder indtil den centrale fabriksbygningen er bygget op igen. 

1977: Der føres forhandlinger med Karup Kartoffelmelsfabrik om en sammenlægning, med dette bliver ikke til noget. I stedet ansættes igen en direktør og den planlagte udvidelse gøres færdig, samtidig med at den skade bygning bringes produktionsklar igen.

1979: Århus Amt politianmelder fabrikken for overtrædelse af miljøloven

 

1983: Andelskartoffelmelsfabrikken Djursland fejre 50 års jubilæum med bl.a. udgivelsen af et jubilæumsskrift, som er redigeret af Jacob Højlund og journalist Niels Bo Mandrup.



1999: En ekstraordinær generalforsamling i Andelskartoffelmelsfabrikken Djursland besluttede med et overvældende flertal, at samle kartoffelmelsproduktionen på fabrikken i Karup og nedlægge fabrikken i Auning. Direktøren på fabrikken i Auning bliver direktør for de to sammenlagte fabrikker i Karup. Medarbejderne i Auning opsiges og man vil forsøge at sælge fabrikken i Auning.


2005:
Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup køber bygningerne, som primært bliver brugt som magasiner for Landbrugsmuseet mange effekter. De ældste bygninger er lejet ud til produktion og lager.

Til Salg skiltet på den den del af den tidligere kartoffelmelsfabrik, som ikke er solgt til Det Grønne Museum, blev i 2017 erstattes med et nyt skilt der lyder navnet "Fabrikken". De nye ejere er Kenneth Andersen, Jess Christensen og Asger Korgaard. 
De tre iværksættere har indrettet en vaskehal på en del af grunden. Dele af bygningen er lejet ud til Jagtsimulator.dk, Norddjurs Indendørs Golfcenter, Auning Strength & Fitness samt Yogaværket.

Kartoffeloptagning var hårdt arbejde

Var man ikke andelshaver, kunne man ikke bare lige få lov at sælge sine kartofter til Kartoffelmelsfabrikken i Auning

Fortalt af Marie Levinsen i Sønderhald Egnsarkivs årsskrift 1983

I forbindelse med Andelskartoffelmelsfabrikkens 50 års jubilæum synes jeg også at der skulle fortælles lidt om hvordan selve kartoffeloptagningen fandt sted.

Rasmus Møller Haarup, Allingkjærgaard, Øster Alling, der igennem mange år var fast leverandør til kartoffelmelsfabrikken har fortalt, at han begyndte med at dyrke kartofler i 3 tønder land og det blev senere til i alt 10 tønder land.

Når tiden kom og kartoflerne skulle op, blev der sendt bud til arbejdsmænd og koner fra Ringsø, og de forestod optagningen mod, at hver syvende række tilfaldt dem. Efter endt arbejde lånte de heste og vogne af Rasmus Møller Haarup og kørte udbyttet hjem.

Senere da børnene fik kartoffelferie kunne skolebørnene tjene lidt ekstra ved at samle kartofler. Forhenværende brugsuddeler i Øster Alling, J. Å. Kvorning, har således fortalt, at han engang på en kartoffelsæson tjente både til et ur og et par støvler.

Til at begynde med var kartoflerne blevet taget op ved hjælp af en hakke, men senere anskaffedes en kartoffeloptager. På de større marker kunne man ikke klare sig med skolebørnene, og det var så muligt, at den var forsynet med et stort tværstillet hjul med nogle grebe, der kunne slynge kartoflerne langt ud. Der skulle to store heste til at trække kartoffeloptageren, og da den ruskede temmelig meget, var den noget besværlig for karlene at køre med.

Optagningen blev senere yderligere mekaniseret, og der blev anskaffet en ’Rolet’ kartoffeloptager, der kunne tage kartofler op på hele stykket, og opsamlingen blev så forestået af et hold koner enten fra Auning eller Øster Alling. Anna Reimers var formand for Auning-konerne, medens det var en fru Frederiksen, der ledede Øster Alling-konerne. Det var i øvrigt damer der kunne rubbe fingrene, og de vidste det også godt selv.

Damerne blev senere erstattet af en stor maskine, hvor karlene kunne stå på selve optageren, og deres arbejde bestod alene i at frasortere stenene.

På Oustrupgård dyrkede vi aldrig flere kartofler end vi selv forbrugte, og optagningen kunne derfor klares ved hjælp af skolebørnene. De fik fuld forplejning med middagsmad og eftermiddagskaffe med vafler med sukker på.

Jeg kan i øvrigt bekræfte, at det var meget svært for ikke-andelshavere at komme til at levere kartofler til Kartoffelmelsfabrikken. En vinter, hvor vi havde mange kartofler, lånte vi et andelshavernummer, og efter at kartoflerne var dækket godt til på hestevognen, kørte vi den lange vej fra Ammelhede til Auning. Desværre blev vi opdaget af formanden, Chr. Rasmussen. Han kendte andelshavernes heste, og vi måtte køre hjem igen uden at være kommet af med kartoflerne. Historien fik dog en lykkelig udgang, idet vi efter en hel nats sortering fik solgt kartoflerne på auktionen i Århus.

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:27. May 2021

Besøg