Søg
auningSport
auningBy Museum
auningBy

Nørgaard Ost

Fotograf Anders Leif, der indtil fornylig boede 5 km syd for Auning, lavede i 1972 en række optagelser fra Auning. De er i dag enestående historiske optagelser, som Anders Leif i september 2015 har overdraget til Auning Bymuseum.

Anders Leif var bl.a på besøg ved Nørgaard Ost. Klip fra videoen:

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha

Manden bag Nørgaard Ost og Nørgaard Teknik

.


Erik Bach Nørgaard

Vendelboen Erik Nørgaard satte i en lang
årrække sit markante præg på Auning. Og man kan stadig her i byen møde personer, som har arbejdet på ”Osten” eller arbejdet for Erik Nørgaard, på det der senere kom til at hedde Nørgaard Teknik.

Det hele startede langt fra Auning. Erik Bach Nørgaard blev født i 1931 og voksede op i Tolne, ca. 15 km vest for Frederikshavn, hvor hans far drev en købmandsforretning.  

Erik Nørgaard blev uddannet kommis i Bindslev Brugsforening, og som udlært arbejdede Erik Nørgaard blandt andet i Lystrup her på Djursland. Her mødte han sin kommende hustru Inger, som han blev gift med i 1954. De flyttede til Virum, hvor de sammen med Erik Nørgaards ældre bror, Willy Bach Nørgaard etablerede sig i ostebranchen i broderens kælder. 


For at komme i gang solgte Erik Nørgaard sin motorcykel. Pengene blev brugt som udbetaling til et ”Folkevognsrugbrød”. Desuden lånte de 7000 kr. til at købe ost, silde- og frugtkonserves ved en grossist i København. Erik Nørgaard var på det tidspunkt bare 22 år.

Det gik strygende med at afsætte ost og konserves på Eriks Nørgaards salgsruter i det Nordsjællandske. I 1957 købte Inger og Erik Nørgaard et større hus med plads til både lager- og pakkelokale. Broderen, som tog sig af det regnskabsmæssige, trak sig efterhånden ud af foretagenet.

Under sine salgsture spekulerede Erik Nørgaard på, hvordan han kunne hjælpe mejeriudsalgene med håndtering af ostene. Løsningen blev at skære osten i skiver, sådan at osten var fiks og færdig til mejeriudsalgenes kunder. Det slog an og blev en succes.

Inger og Erik Nørgaard sad til langt ud på natten og skar ost i skiver og pakkede dem ind med mellemlægspapir mellem hver skive. Efter- hånden måtte venner og bekendte hjælpe med for at klare efterspørgslen.

Snart måtte Inger Nørgaard sige sit job op og var herefter fuldtidsbeskæftiget med at skære og pakke i den lille bedrift.

Fagfolk i ostebranchen fandt det helt usædvanligt, at der kunne skabes et helt nyt forretningsområde inden for et felt, hvor der var masser af eksperter og driftige forretningsfolk, men Erik Nørgaard viste, at det kunne lade sig gøre!

I 1962 har firmaet Brdr. Nørgaard I/S 19 varevogne, som farter omkring i hele Danmark med ost i skiver til mejeriudsalgene. På lageret og i pakkeriet er ansat 14 medarbejdere. Og med salgschaufførerne er arbejdsstyrken oppe på 35-40 mand. I annoncer reklameres med, at man er ”Danmarks første og største autoriserede specialforretning for færdigpakket ost”.


I 1962 bringer Bagsværd Folkeblad en større portrætartikel af Erik Nørgaards forretning. I samme blad bringes også en opsigtsvækkende annonce for Brdr. Nørgaard I/S. Det får dagbladet Land & Folk til at skrive en kras artikel, hvori bladet kalder annoncen for ”uhyrlig” og meddeler at ”ostekongen” vil blive politianmeldt for overtrædelse af Apotekerlovens § 4. Denne paragraf siger bl.a., at det er forbudt at reklamere med at en bestemt vare virker sygdomsforebyggende.  

 

Men 30-årige Erik Nørgaard tager truslen om en politianmeldelse helt roligt. I 1950’erne og 1960’erne tilbydes nemlig flere varer til folk, som er bekymret for en mulig atomkrig. Bl.a. tilbydes opførelse af beskyttelses- rum til private. I Erik Nørgaards annoncer gøres blot opmærksom på, at kalkrig ost kan virke som beskyttelsesmiddel mod skader forårsaget af Strontium 90, der opstår ved atomeksplosioner. En ikke helt almindelig måde at fremme ostesalget i Danmark på!

I 1962 udtaler Erik Nørgaard til Vendsyssels Tidende, at han har købt en grund i Trørød for at få mere albuerum. Planen er et nybyggeri, som skal kunne forøge produktionen med 100%.


Men i januar 1963 skriver Folkebladet: ”Millionvirksomhed opføres i Auning i sommeren 1963. Det handler om ostepakkeri, lagerkapacitet og privatbolig. En årlig omsætning på 4 millioner og 25 ansatte i Auning. Adressen er Vestergade 62.”

Hvorfor Erik Nørgaard dropper grunden i Trørød og flytter til Auning, melder historien ikke noget om. I artiklen bliver Erik Nørgaard spurgt om, hvorfor han valgte Auning:  ”Fordi Auning ligger meget centralt, hvilket betyder overordentlig meget,og fordi vi kører til detailhandlere og mejerier i hele landet. Og ikke mindst fordi vi forventer at komme til at eksportere mindst halvdelen af vor produktion”.


Folkebladet spørger desuden: ”Hvad skal De bruge hele 18 tønder land til?” – Nørgaard svarer:” Vi vil først og fremmest være sikre på at kunne udvide, men ellers har vi tænk på at foretage en større beplantning af juletræer – de går jo aldrig af mode. ”

Firmanavnet ”Brdr. Nørgaard” glider lidt i baggrunden til fordel for ”Ost fra Nørgaard”. Senere blev firmanavnet ændret til slet og ret ”Nørgaard Ost”. Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup har en permanent mejeri-udstilling, hvor man i udstillingenss mejeri kan se et stykke Nørgaard Ost udstillet, præcist som på denne annonce.


Erik Nørgaard solgte i 1977 firmaet til en amerikansk fødevarekoncern. På det tidspunkt var Nørgaard Ost byens største arbejdsplads med mere end 120 ansatte. Produktionen omfattede nu også produktion af smelteost.

Erik Nørgaard fortsatte som direktør, men forlod amerikanerne efter 6 måneder. Erik Nørgaard blev boende i direktørboligen. Den amerikanske koncern kørte firmaet næsten ned i løbet af 3 år og flytte herefter virksomheden ud af landet. Erik Nørgaard kunne derfor købe bygningerne tilbage fra den amerikanske koncern.

 

Den nu 48-årige Erik Bach Nørgaard startede i 1980 Nørgaard Teknik A/S og udviklingen af den rustfri cykel Nørgaard 18/8 og senere udviklingen af en selvkørende vander til erhvervsgartnere.

Omkring 1986 var cykeleventyret ved at klinge ud. Og i 1989 sælger Erik Nørgaard cykelproduktionen til Jens Eskildsen, Give Elementfabrik. Erik Nørgaards øvrige aktiviteter overtages af sønnen Ole Nørgaard og Bent Lindrup i det nystiftede Nørgaard Teknik I/S.

Erik Nørgaard fortsatte med at udleje lokalerne i den tidligere ostefabrik ud til bl.a. Nørgaard Teknik og Dimak med salg af bl.a. diamantbor. Den grafiske virksomhed Datagraf startede sin virksomhed i lejede lokaler i 1986.

 

Stikvejen fra hovedvejen ned til Nørgaards ejendom hed Klibovej, men omkring 1990 blev den omdøbt til Nørgaardsvej.

Inger og Erik Bach Nørgaard blev boende i den gamle direktørbolig. Inger Nørgaard dør i 2003 og Erik Bach Nørgaard dør i 2006.

Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup har en permanent mejeri-udstilling, hvor man i udstillingens mejeri kan se et stykke Nørgaard Ost udstillet. Og på Danmarks Cykelmuseum i Aalestrup kan man se et eksemplar af en Nørgaard 18/8.

 

Herunder en lille scrapbog om Erik Nørgaard.
Med bl.a. en række avisartikler, produktannoncer og nekrolog, som ikke er med i ovenstående

Randers Amtsavis 1981 i anledning af Erik Nørgaards fyldte 50:

Ejnar Thuesen Johansen om Erik Nørgaard

I bogen Ohning gu' bejr'et, udgivet 1992,
skriver Thuesen følgende om Nørgaard: 

 

Svend Erik Baadsgaard om Erik Nørgaard:

Erik Nørgaard mødte jeg første gang da Henning Millard og jeg søgte lokaler til opstarten af Datagraf i Auning i 1986. Erik Nørgaard havde lige den type lokaler vi søgte.

Lokalerne var også perfekte, da der var mulighed for at udvide efter behov. I den tid Datagraf lejede lokaler ved Nørgaard, udvidede vi fem gange, inden vi flyttede i starten af 1997 til Energivej 75, til vores egen opførte virksomhed.

Da vi forhandlede med Erik Nørgaard om lejemålet første gang, skulle vi naturligvis afprøve hinandens positioner. Da vi fastholdt et tilbud på lejen, som var lavere end det som Erik Nørgaard krævede, måtte der være en forhandling og fandt vi frem til et kompromis. Slutbemærkningen fra Erik Nørgaard var, at hvis vi ville have samme tilgang til forretningen i den nye virksomhed, som vi havde haft i forhandlingen om huslejen, ville det nok ikke gå helt galt!

Det var typisk for Erik Nørgaard, at hvis han havde sympati for den plan man fremlagde, var det altid muligt hurtigt at finde en løsning på det økonomiske og praktiske.

Jeg blev altid inspireret af samtaler med Erik Nørgaard. Han havde sin egen ukomplicerede tilgang til forretninger og livet. Og hans holdninger byggede på stærke værdier. Samtalerne gav stof til eftertanke, som jeg kunne bruge i mine egne sammenhænge.

Gennem årene fik Henning Millard og jeg opbygget et godt samarbejde med Erik Nørgaard, som også fortsatte efter Datagraf fra flyttet fra Nørgaardsvej. 

Vi fik i alle de år, vi kendte Nørgaard, nogle underfundige og tankevækkende julekort, skrevet på vers. Julekortet i 2006, med overskriften ”En sidste hilsen”, gjorde selvfølgelig et særligt uforglemmeligt indtryk. 

Svend Erik Baadsgaard, 31. juli 2013



I 1989 overtog Ole Nørgaard og Bent Lindrup Nørgaard Teknik. Ole og Bent lejede lokalerne af Erik Nørgaard og med Ole som eneste ansatte producerede Nørgaard Teknik vandingsmaskiner og tilbehør til Dæhnfeldt A/S (nuværende Prodana Seeds) som deres væsentligste kunde.

I 1991 udvikledes den første af de såmaskiner Nørgaard Teknik har i programmet i dag og ligeledes fordobledes medarbejderstaben til 2, Ole Just som i dag stadig arbejder som smed ved Nørgaard Teknik, blev ansat på deltid. Derudover udviklede Nørgaard Teknik sig til også at være underleverandør til metalindustrien.

I 1993 overtog Nørgaard Teknik bejdseriet fra Erik Nørgaard og det blev suppleret med glasblæse-anlægget i 1996. Nørgaard Teknik var dermed komplet leverandør til overfladebehandling af rustfrit stål. 1996 blev også året hvor N Nørgaard Teknik overgik til at være aktieselskab, med Bent og Ole som eneaktionærer.

Sidst i 1998 tiltrådte Bent Lindrup og Nørgaard Teknik blev dermed også leverandør af design/udviklings- og konstruktionsarbejde.

I sommeren 2000 udvidede vi produktionsarealet med 1200 m2 i en ny opført administrations- og værkstedbygning på Nørgaardsvej 5.

I sommeren 2002 kom turen til udvidelse af montage og forsendelse, og der blev opført en fabrikshal på 1200 m2. næsten magen til den første hal.

Ved årsskiftet 2007/2008 indgik Birgitte Reimers, Bo Espensen og Morten Bach Larsen i ejerkredsen med hver 10 % af aktierne.

I efteråret 2008 påbegyndtes en udvidelse af smedeværkstedet med en 500 m2 stor tilbygning, ligesom vi lejede 250 m2 på Nørgaardsvej 3 til montage og lager.

Nørgaard Teknik overtog pr. 1. januar 2009 alle aktiviteter i Gokart producenten Dino og flyttede produktion og salg fra Middelfart til Nørgaardsvej 3 under navnet Dino A/S.

Nørgaard Teknik beskæftiger i dag ca. 80 medarbejdere, og har et samlet produktions- og administrationsareal på ca. 4000 m2.

Virksomheden er i dag underleverandør af komponenter og maskiner til gas-fyldeanlæg, transportanlæg, slagterier, og biblioteker, af overfladebehandling af rustfrit stål, diverse såmaskiner, løfteborde, skilte, lerduekastemaskiner, gokarts samt meget andet i tæt samarbejde med vore kunder. Nørgaard Teknik deltager også i udvikling af nye maskiner/komponenter på bestilling.

 

Luftfotografier fra Nørgaard Ost og Nørgaard Teknik

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Luftfotografier fra Nørgaard Ost og Nørgaard Teknik



I 1989 overtog Ole Nørgaard og Bent Lindrup Nørgaard Teknik. Ole og Bent lejede lokalerne af Erik Nørgaard og med Ole som eneste ansatte producerede Nørgaard Teknik vandingsmaskiner og tilbehør til Dæhnfeldt A/S (nuværende Prodana Seeds) som deres væsentligste kunde.

I 1991 udvikledes den første af de såmaskiner Nørgaard Teknik har i programmet i dag og ligeledes fordobledes medarbejderstaben til 2, Ole Just som i dag stadig arbejder som smed ved Nørgaard Teknik, blev ansat på deltid. Derudover udviklede Nørgaard Teknik sig til også at være underleverandør til metalindustrien.

I 1993 overtog Nørgaard Teknik bejdseriet fra Erik Nørgaard og det blev suppleret med glasblæse-anlægget i 1996. Nørgaard Teknik var dermed komplet leverandør til overfladebehandling af rustfrit stål. 1996 blev også året hvor N Nørgaard Teknik overgik til at være aktieselskab, med Bent og Ole som eneaktionærer.

Sidst i 1998 tiltrådte Bent Lindrup og Nørgaard Teknik blev dermed også leverandør af design/udviklings- og konstruktionsarbejde.

I sommeren 2000 udvidede vi produktionsarealet med 1200 m2 i en ny opført administrations- og værkstedbygning på Nørgaardsvej 5.

I sommeren 2002 kom turen til udvidelse af montage og forsendelse, og der blev opført en fabrikshal på 1200 m2. næsten magen til den første hal.

Ved årsskiftet 2007/2008 indgik Birgitte Reimers, Bo Espensen og Morten Bach Larsen i ejerkredsen med hver 10 % af aktierne.

I efteråret 2008 påbegyndtes en udvidelse af smedeværkstedet med en 500 m2 stor tilbygning, ligesom vi lejede 250 m2 på Nørgaardsvej 3 til montage og lager.

Nørgaard Teknik overtog pr. 1. januar 2009 alle aktiviteter i Gokart producenten Dino og flyttede produktion og salg fra Middelfart til Nørgaardsvej 3 under navnet Dino A/S.

Nørgaard Teknik beskæftiger i dag ca. 80 medarbejdere, og har et samlet produktions- og administrationsareal på ca. 4000 m2.

Virksomheden er i dag underleverandør af komponenter og maskiner til gas-fyldeanlæg, transportanlæg, slagterier, og biblioteker, af overfladebehandling af rustfrit stål, diverse såmaskiner, løfteborde, skilte, lerduekastemaskiner, gokarts samt meget andet i tæt samarbejde med vore kunder. Nørgaard Teknik deltager også i udvikling af nye maskiner/komponenter på bestilling.

 

Svend Erik Baadsgaard om Erik Nørgaard:

Erik Nørgaard mødte jeg første gang da Henning Millard og jeg søgte lokaler til opstarten af Datagraf i Auning i 1986. Erik Nørgaard havde lige den type lokaler vi søgte.

Lokalerne var også perfekte, da der var mulighed for at udvide efter behov. I den tid Datagraf lejede lokaler ved Nørgaard, udvidede vi fem gange, inden vi flyttede i starten af 1997 til Energivej 75, til vores egen opførte virksomhed.

Da vi forhandlede med Erik Nørgaard om lejemålet første gang, skulle vi naturligvis afprøve hinandens positioner. Da vi fastholdt et tilbud på lejen, som var lavere end det som Erik Nørgaard krævede, måtte der være en forhandling og fandt vi frem til et kompromis. Slutbemærkningen fra Erik Nørgaard var, at hvis vi ville have samme tilgang til forretningen i den nye virksomhed, som vi havde haft i forhandlingen om huslejen, ville det nok ikke gå helt galt!

Det var typisk for Erik Nørgaard, at hvis han havde sympati for den plan man fremlagde, var det altid muligt hurtigt at finde en løsning på det økonomiske og praktiske.

Jeg blev altid inspireret af samtaler med Erik Nørgaard. Han havde sin egen ukomplicerede tilgang til forretninger og livet. Og hans holdninger byggede på stærke værdier. Samtalerne gav stof til eftertanke, som jeg kunne bruge i mine egne sammenhænge.

Gennem årene fik Henning Millard og jeg opbygget et godt samarbejde med Erik Nørgaard, som også fortsatte efter Datagraf fra flyttet fra Nørgaardsvej. 

Vi fik i alle de år, vi kendte Nørgaard, nogle underfundige og tankevækkende julekort, skrevet på vers. Julekortet i 2006, med overskriften ”En sidste hilsen”, gjorde selvfølgelig et særligt uforglemmeligt indtryk. 

Svend Erik Baadsgaard, 31. juli 2013

 

Ejnar Thuesen Johansen om Erik Nørgaard

I bogen Ohning gu' bejr'et, udgivet 1992,
skriver Thuesen følgende om Nørgaard: 

Randers Amtsavis 1981 i anledning af Erik Nørgaards fyldte 50:

Det gik strygende med at afsætte ost og konserves på Eriks Nørgaards salgsruter i det Nordsjællandske. I 1957 købte Inger og Erik Nørgaard et større hus med plads til både lager- og pakkelokale. Broderen, som tog sig af det regnskabsmæssige, trak sig efterhånden ud af foretagenet.

Under sine salgsture spekulerede Erik Nørgaard på, hvordan han kunne hjælpe mejeriudsalgene med håndtering af ostene. Løsningen blev at skære osten i skiver, sådan at osten var fiks og færdig til mejeriudsalgenes kunder. Det slog an og blev en succes.

Inger og Erik Nørgaard sad til langt ud på natten og skar ost i skiver og pakkede dem ind med mellemlægspapir mellem hver skive. Efter- hånden måtte venner og bekendte hjælpe med for at klare efterspørgslen.

Snart måtte Inger Nørgaard sige sit job op og var herefter fuldtidsbeskæftiget med at skære og pakke i den lille bedrift.

Fagfolk i ostebranchen fandt det helt usædvanligt, at der kunne skabes et helt nyt forretningsområde inden for et felt, hvor der var masser af eksperter og driftige forretningsfolk, men Erik Nørgaard viste, at det kunne lade sig gøre!

I 1962 har firmaet Brdr. Nørgaard I/S 19 varevogne, som farter omkring i hele Danmark med ost i skiver til mejeriudsalgene. På lageret og i pakkeriet er ansat 14 medarbejdere. Og med salgschaufførerne er arbejdsstyrken oppe på 35-40 mand. I annoncer reklameres med, at man er ”Danmarks første og største autoriserede specialforretning for færdigpakket ost”.


I 1962 bringer Bagsværd Folkeblad en større portrætartikel af Erik Nørgaards forretning. I samme blad bringes også en opsigtsvækkende annonce for Brdr. Nørgaard I/S. Det får dagbladet Land & Folk til at skrive en kras artikel, hvori bladet kalder annoncen for ”uhyrlig” og meddeler at ”ostekongen” vil blive politianmeldt for overtrædelse af Apotekerlovens § 4. Denne paragraf siger bl.a., at det er forbudt at reklamere med at en bestemt vare virker sygdomsforebyggende.  

 

Men 30-årige Erik Nørgaard tager truslen om en politianmeldelse helt roligt. I 1950’erne og 1960’erne tilbydes nemlig flere varer til folk, som er bekymret for en mulig atomkrig. Bl.a. tilbydes opførelse af beskyttelses- rum til private. I Erik Nørgaards annoncer gøres blot opmærksom på, at kalkrig ost kan virke som beskyttelsesmiddel mod skader forårsaget af Strontium 90, der opstår ved atomeksplosioner. En ikke helt almindelig måde at fremme ostesalget i Danmark på!

I 1962 udtaler Erik Nørgaard til Vendsyssels Tidende, at han har købt en grund i Trørød for at få mere albuerum. Planen er et nybyggeri, som skal kunne forøge produktionen med 100%.


Men i januar 1963 skriver Folkebladet: ”Millionvirksomhed opføres i Auning i sommeren 1963. Det handler om ostepakkeri, lagerkapacitet og privatbolig. En årlig omsætning på 4 millioner og 25 ansatte i Auning. Adressen er Vestergade 62.”

Hvorfor Erik Nørgaard dropper grunden i Trørød og flytter til Auning, melder historien ikke noget om. I artiklen bliver Erik Nørgaard spurgt om, hvorfor han valgte Auning:  ”Fordi Auning ligger meget centralt, hvilket betyder overordentlig meget,og fordi vi kører til detailhandlere og mejerier i hele landet. Og ikke mindst fordi vi forventer at komme til at eksportere mindst halvdelen af vor produktion”.


Folkebladet spørger desuden: ”Hvad skal De bruge hele 18 tønder land til?” – Nørgaard svarer:” Vi vil først og fremmest være sikre på at kunne udvide, men ellers har vi tænk på at foretage en større beplantning af juletræer – de går jo aldrig af mode. ”

Firmanavnet ”Brdr. Nørgaard” glider lidt i baggrunden til fordel for ”Ost fra Nørgaard”. Senere blev firmanavnet ændret til slet og ret ”Nørgaard Ost”. Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup har en permanent mejeri-udstilling, hvor man i udstillingenss mejeri kan se et stykke Nørgaard Ost udstillet, præcist som på denne annonce.


Erik Nørgaard solgte i 1977 firmaet til en amerikansk fødevarekoncern. På det tidspunkt var Nørgaard Ost byens største arbejdsplads med mere end 120 ansatte. Produktionen omfattede nu også produktion af smelteost.

Erik Nørgaard fortsatte som direktør, men forlod amerikanerne efter 6 måneder. Erik Nørgaard blev boende i direktørboligen. Den amerikanske koncern kørte firmaet næsten ned i løbet af 3 år og flytte herefter virksomheden ud af landet. Erik Nørgaard kunne derfor købe bygningerne tilbage fra den amerikanske koncern.

 

Den nu 48-årige Erik Bach Nørgaard startede i 1980 Nørgaard Teknik A/S og udviklingen af den rustfri cykel Nørgaard 18/8 og senere udviklingen af en selvkørende vander til erhvervsgartnere.

Omkring 1986 var cykeleventyret ved at klinge ud. Og i 1989 sælger Erik Nørgaard cykelproduktionen til Jens Eskildsen, Give Elementfabrik. Erik Nørgaards øvrige aktiviteter overtages af sønnen Ole Nørgaard og Bent Lindrup i det nystiftede Nørgaard Teknik I/S.

Erik Nørgaard fortsatte med at udleje lokalerne i den tidligere ostefabrik ud til bl.a. Nørgaard Teknik og Dimak med salg af bl.a. diamantbor. Den grafiske virksomhed Datagraf startede sin virksomhed i lejede lokaler i 1986.

 

Stikvejen fra hovedvejen ned til Nørgaards ejendom hed Klibovej, men omkring 1990 blev den omdøbt til Nørgaardsvej.

Inger og Erik Bach Nørgaard blev boende i den gamle direktørbolig. Inger Nørgaard dør i 2003 og Erik Bach Nørgaard dør i 2006.

Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup har en permanent mejeri-udstilling, hvor man i udstillingens mejeri kan se et stykke Nørgaard Ost udstillet. Og på Danmarks Cykelmuseum i Aalestrup kan man se et eksemplar af en Nørgaard 18/8.

 

Herunder en lille scrapbog om Erik Nørgaard.
Med bl.a. en række avisartikler, produktannoncer og nekrolog, som ikke er med i ovenstående

Manden bag Nørgaard Ost og Nørgaard Teknik

.


Erik Bach Nørgaard

Vendelboen Erik Nørgaard satte i en lang
årrække sit markante præg på Auning. Og man kan stadig her i byen møde personer, som har arbejdet på ”Osten” eller arbejdet for Erik Nørgaard, på det der senere kom til at hedde Nørgaard Teknik.

Det hele startede langt fra Auning. Erik Bach Nørgaard blev født i 1931 og voksede op i Tolne, ca. 15 km vest for Frederikshavn, hvor hans far drev en købmandsforretning.  

Erik Nørgaard blev uddannet kommis i Bindslev Brugsforening, og som udlært arbejdede Erik Nørgaard blandt andet i Lystrup her på Djursland. Her mødte han sin kommende hustru Inger, som han blev gift med i 1954. De flyttede til Virum, hvor de sammen med Erik Nørgaards ældre bror, Willy Bach Nørgaard etablerede sig i ostebranchen i broderens kælder. 


For at komme i gang solgte Erik Nørgaard sin motorcykel. Pengene blev brugt som udbetaling til et ”Folkevognsrugbrød”. Desuden lånte de 7000 kr. til at købe ost, silde- og frugtkonserves ved en grossist i København. Erik Nørgaard var på det tidspunkt bare 22 år.

Siden er sidst opdateret:24. April 2020

Besøg