I starten havde min mor, Maja Stenfeldt, der stammede fra Pindstrup, frisørsalon på 1. sal, hun var uddannet frisør. Og min far reparerede radioer for folk. Han var egentlig uddannet mejerist.

Fordi man brugte kulbuelys og nitratfilmen var meget brandfarligt, var en uddannelse til operatør nødvendig. Denne uddannelse tog man i København. 

I operatørrummet stod der 2 Bauer-projektorer med kulbuelys. På grund af brandfaren var adgangen til operatørrummet specielt brandsikret. Bauer-projektorer blev produceret i Tyskland i årene 1935-37.

Jeg kan huske som barn, at min mor passede den daglige drift af biografen, når min far i flere dage kørte rundt i Vestjylland med sin rejsebiograf. På et tidspunkt blev der ansat folk til at køre ud med rejsebiografen. 

Rejsebiografen blev senere solgt til Martin Heinrich Imker Vogelbein, en søn af cirkusfamilien Miehe. Jeg kan huske de var hjemme hos os og spise frokost i forbindelse med salget.

Kaj Petersen har hjulpet med at finde ud af bilmærke og model: En Peugeot 302 fra engang i 30'erne. Måske 36-37. Den er noget ombygget i forhold til originalen. Men på det tidspunkt kan den være ombygget på et dansk karrosseriværksted.

For at være filmoperatør krævedes et særligt "Operatørbevis", som blev udstedt af politiet og påført brandmyndighedens underskrift. Anette Bering har lånt os dette operatørbevis, som har tilhørt hendes far, L. D. Steffensen, som var cykelhandler, depotbestyrer for Kosangas samt Thor øl og mineralvand i Kirkegade 5. 

Jens Sørensen fra Auning Radio og TV har fået indleveret denne regning fra Auning Radio Service ved E. Stenfelt. Den er dateret den 22. december 1942.

Stenfeldt, som drev Auning Biograf fra 1937 til 1969, havde et kælderværksted hvor han byggede og reparere radioer. Auning Radio Service blev omkring 1946 overtaget af Eigil Neergaard, Kirkegade 5.

Kirsten Stenfeldt fortæller om sin fars interesse for radioer: - Min far har repareret radioer for folk i sin kære "radiokælder". Det var hele livet en stor interesse med stabler af radioblade. Han byggede endda en radio til mig, så jeg kunne høre Radio Luxenburg.

Min mor havde frisørsalon på førstesalen, og han har sikkert ved siden af repareret radioer. Jeg har hørt om kunder i kælderen, men der har aldrig været tale om et butikslokale. Jeg blev født i 1943, så hvornår han er stoppet, og hvem han solgte til ved jeg intet om.