Emner under "Byens huse":

- Byvandring med billeder og kamera
-  Centervej
- Energivej
- Industrivej
- Juelsgade
- Kirkegade
- Kirkevej
- Nygade
- Nørregade
- Torvegade
- Vestergade
- Østergade
- Århusvej
- Kendte vejnavne, men hvem var disse mænd?
-  Flere veje har skiftet navn
- Byhuse med navne
- Historien om Byparken i Auning
- Pølsevognskrigen - Kan du huske den?
- Hovedlandevejen i 500 år
- Lokalhistorisk travetur
-  Svend Nielsens gadebilleder fra 1979
-  Luftfotografier fra Auning by

Huse på Århusvej

Århusvej har tidligere heddet Søndergade. Hvornår vejen kommer til at hedde Århusvej vides pt. ikke. I 1975 hed den ihvertfald Søndergade.

Hop frem til en bestemt adresse her:
1 - 2 - 2A - 3 - 4 - 5A Savværket - 5B - 6 -7 - 8 - 9 Kartoffelmelsfabrikken
10 - 16 - 21 - 23 Lykkegaarden - 26 MItech - 28 - 34 LYPI

Et luftfoto fra før 1950. Århusvej løber her ind i byen med katoffelmelsfabrikken og savværket på højre side af vejen. Klik på billedet for et større foto.

Her løber Århusvej ind i Torvegade. Dette loftfoto er fra 1975 eller 1976. Klik på billedet for et større foto.

Århusvej 1

I 1912 byggede J. S. Rasmussen denne 2 etages ejendom på Århusvej 1. Huset fik navnet "Hækkely" og ligger der endnu. Her åbnede J. S. Rasmussen butik under navnet "Flensborg-Lager Manufaktur & Kolonial".

Huset for Flensborglageret blev købt af Ulla og Bent Nielsen i starten af 1960'erne. I forbindelse med udvidelsen med nye udstillingsvinduer og butikslokale i 1969, indgik Bent Nielsen en aftale med G. og M. Thorhauge, som i Rønde drev skotøjsforretning Hanne Sko, om at åbne en skobutik i Flensborglageret.

Da Brugsen byggede ny forretning på Centervej, flyttede Flensborglageret ind i Brugsen gamle butik på Vestergade 14.

Fra engang i 1990'erne havde Folkebladet og Amtsavisen redaktions- lokaler i lokalerne i sidebygningen.

Da aviserne i 2009 flyttede redaktionerne over på Mølletorvet 6, fik lokalerne mindre vinduer og lokalerne brugt til lejligheder.

Tidligere lå der et bindingsværkshus hvor den gule sidebygning i dag ligger. Der var hestestald til venstre i huset, som brændte i 1930. Bag bilen kan man se den oprindelige gavl på Hækkely. I bilen, på forsædet sidder Marie Rasmussen og urmager Chr. Christensen. På bagsædet: Anne og Kathrine Rasmussen. Billedet er fra ca. 1920.

Hanne Sko kom senere til at hedde Back Sko

Århusvej 2

Århusvej 2 er ifølge BBR-oplysninger opført i 1890.

I 1904 er sadelmager P. Vad registreret som ejer af Århusvej 2 og Århusvej 2A.

Århusvej 2A

Århusvej 2A er opført 1881.

I 1904 er sadelmager P. Vad registreret som ejer af Århusvej 2 og Århusvej 2A.

I dag er huset malet mørkegrå.

Jesper Filtenborg fortæller: Århusvej 2A er opført 1881 og har fungeret som landbrug. Der har været grisestald hvor der i dag er indkørsel og carport. Der skulle og have boet en grisehandler på ejendommen.

Kan du hjælpe med yderligere oplysninger, er du meget velkommen!

Brug eventuelt formularen i bunden af denne side.

Århusvej 3

Århusvej 3 er ifølge BBR-oplysninger opført 1932.

Det fremgår af tandlæge Jepsens annonce fra 1936 i Rougsø-Sønderhald Herreders Folkeblad, at sadelmager Andersen ejede denne ejendom.

Sadelmager Andersen flyttede i 1935 ind i den nyopførte ejendom Vestergade 4, hvor han også havde sin sadelmagerforretning.

Kan du hjælpe med yderligere oplysninger, er du meget velkommen! Brug eventuelt formularen i bunden af denne side.

Rougsø-Sønderhald Herreders Folkeblad i 1936.

Århusvej 4

Århusvej 4 er ifølge BBR-oplysninger opført 1903.

I 1946 holder Auning Skaftefabrik ved Johs Pedersen til på adressen "Søndergade 4". Hvornår Søndergade bliver til Århusvej vides pt. ikke.

Kaj Andersen startede Auning Blikkenslagerforretning på denne adresse.

Annonce for Auning Skaftefabrik i
Folkebladet for Djursland i 1952.

Jens Erik Mehlsen fortæller om dette foto: Under besættelsen havde de tyske tropper sat sig på flere bygninger i Auning, bl.a. forsamlingshuset og en stor del af Auning Nordre og Søndre Skoler. Adskillige eleverne herfra blev derfor sendt til andre lokaler, bl.a. baghuset på Århusvej 4, den blå-grønne bygning på dette foto.

Bygningen ejedes af Johs. Pedersen, ”skaftemanden”, som vi kaldte ham. Han boede med sin familie i forhuset ud mod vejen, mens baghuset var hans værksted, hvor han bl.a. lavede skafter til økse, skovle osv. Under krigen brugte Johs. Pedersen således sin bagbygning til sit erhverv eftermiddag og aften, for i formiddagstimerne fungerede den som sagt som skolebygning.

Tidligere sognepræst i Auning, Egon Lindberg har også kommenteret skolens brug af Århusvej 4: Skolen i Søndergade 4 (nu Århusvej) under besættelsen var ikke i det blå-grønne baghus, men i et rødt træhus ud til vejen ved siden af skaftemandens hus.

Jeg begyndte min skolegang dér i april 1945. Vi kaldte det "grisehuset", men det havde også været violinbyggerværksted under krigen.

W. Rabe havde senere sin første el-forretning i dette hus - før forretningen i Østergade 11.

Denne annonce er fra 1952. Noget tyder på at Chr. Christiansen har overtaget Auning Skaftefabrik - eller i hvert fald skaftefabrikkens lokaler på det nuværende Århusvej 4.

En af landet bedste violinbyggere
har haft værksted her på Århusvej 4

Violinbygmester Martin Rasmussen havde værksted og bolig Århusvej 4 fra 1937 til 1942. I denne periode udgiver han på eget forlag en bogen Sandheden om de gamle mestres hemmelighed. Den blev trykt i 2000 eksemplarer. Bogen er blevet genudgivet sammen med den del ny materiale om Martin Rasmussens arbejde.

Martin Rasmussen kom som 11 årig ud og tjene som hyrdedreng i Helstrup syd for Randers. Senere kom han i lære som snedker og fik sit svendebrev i 1909. Herefter drager Martin Rasmussen på valsen - eller studietur - ned gennem Tyskland for at samle inspiration og viden. Han har sin violin med på turen og bliver undervejs opfordret til at tage en konservatorieuddannelse, men det var der ikke økonomi til, så han slår sig til tåls med det violinspil han har lært sig selv.

Marin Rasmussen vender tilbage til Randers og etablerer sig som møbelsnedker- og bedemandsforretning i 1914. I 1919 gifter han sig med Anne Kristine, som er indehaveren af en broderiforretning. De fortsætter med at drive hver sine veletablerede forretninger.

En del af Martin Rasmussen instrumenter og værksted kan ses i Den Gamle By i Århus.

Martin Rasmussens værksted Søndergade 4 (det nuværende Århusvej). Senere blev den anvendt som grisehus. En del ældre har et specielt forhold til dette hus. Her har de nemlig startet deres lange vej gennem uddannelsessystemet. Under besættelsen blev laden anvendt som skole da Tyskerne havde beslaglagt skolen. Bygningen er for længst revet ned.

Martin Rasmussens bog "Sandheden om de gamle mestres hemmelighed". Den blev trykt i 2000 eksemplarer. En stor del af oplaget blev pga. pengemangel brugt som brændsel. Bogen kan lånes ved henvendelse til Auning Bymuseum.

Denne mindesten over Martin Rasmussen står i Randers, Markedsgade 6 C - inde i gården. Klik på billedet for en større version. Foto: Michael Thomsen. I bunder står der: Toner skabt - Skønhed værnet - Livsværket levet.

Auning Karetmagerværksted, Søndergade 4
På billedet ses karetmager Niels Nielsen og hustru. Drengen i midten er Henry Pedersen, så vidt vides var Henry plejebarn hos familien. Henry Pedersen blev senere malermester.

Århusvej 5A

Den røde bil holder hvor der tidligere var indkørsel til Auning Savværk og Tømmerhandel

Århusvej 5A er ifølge BBR-oplysninger opført 1954.

Bygningen er en del af Auning Savværk og Tømmerhandel som F. C. Gerstrøm overtog omkring 1910. Savværket var anlagt af greve Jørgen Carl Scheel i 1901. Efter Gerstrøms død afstod enken savværket til Randers Aktie Tømmerhandel.

Kan du hjælpe med yderligere oplysninger, er du meget velkommen! Brug eventuelt formularen i bunden af denne side.

Brand på savværket engang først i 1970'erne.

n Retur til bymuseum n Retur til emner

Århusvej 5B

Århusvej 5B er ifølge BBR-oplysninger opført 1910.

Kan du hjælpe med yderligere oplysninger, er du meget velkommen!

Brug eventuelt formularen i bunden af denne side.

Århusvej 6

Århusvej 6 er ifølge BBR-oplysninger opført 1904.

I 1904 havde smed P. Andersen sit smedeværksted her. Den røde lade blev bl.a. brugt til at sko hestene i.

Kan du hjælpe med yderligere oplysninger, er du meget velkommen! Brug eventuelt formularen i bunden af denne side.

Århusvej 7

Århusvej 7 er ifølge BBR-oplysninger opført 1905.

I dette hus boede Palle Andersen, byens musiker og ham som byggede kroen og Chr. Stampes hus, Torvegade 6.

Kan du hjælpe med yderligere oplysninger, er du meget velkommen!

Brug eventuelt formularen i bunden af denne side.

Århusvej 8

Århusvej 8 er ifølge BBR-oplysninger opført i 1920.

I 1975 drev Valdemar Johansen Revisions- og Administrationscentret fra adressen. Tidligere drev Valdemar Johansen og Jørgen Rasmussen revisorfirmaet fra Vestergade 30.

Århusvej 9

De mange byninger på grunden har været en del af Kartoffelmelsfabrik, som lukkede i 1999. I dag er byningerne ejet af Dansk Landbrugsmuseum, som anvender byningerne som magasiner.

Kartoffelmelsfabrikken har sat sit præg på Auning by gennem mere end 80 år. Fabrikken har givet masser af arbejdspladser gennem årene og har givet mange underleverandører og servicefag gode indtjenings- muligheder helt frem til 1999, hvor fabrikken blev lukket og produktionen flyttet til Karup.

Det var Gerstrøm, der tilbage i 1916 etablerede fabrikken. Kartoffelmelsabrikken var absolut den største virksomhed dengang. Fabrikken måtte lukke på grund af tysk konkurrence i 1925 kort efter Gerstrøms død! Kartoffelmelsfabrikken åbner dog igen 8 år efter i 1933.

Læs hele historien om kartoffelfabrikken her

Kan du hjælpe med yderligere oplysninger, er du meget velkommen!
Brug eventuelt formularen i bunden af denne side.

Dansk Kartoffelmelsfabrik blev etableret i 1916 af C. F. Gerstrøm

Den gamle fabrik er lukket inde i stålplader.

I dag har Landbrugsmuseet magasiner i disse bygninger.

Århusvej 10

Århusvej 10 er ifølge BBR-oplysninger opført 1920.

I 1955 køber Andelskatoffelmelsfabrikken Djursland ejendommen til den nyansatte maskinmester Ejnar Thomsen fra Hals.

Kan du hjælpe med yderligere oplysninger, er du meget velkommen! Brug eventuelt formularen i bunden af denne side.

Århusvej 16

Århusvej 16 er ifølge BBR-oplysninger opført 1950.

Kan du hjælpe med yderligere oplysninger, er du meget velkommen! Brug eventuelt formularen i bunden af denne side.

Århusvej 16 omgivet af savværket oplagringsplads i starten af 1950'erne.

Århusvej 20 - nu Industrivej 6A+6B

Før Industrivej blev anlagt havde ejendommen Skovsbo adressen Århusvej 20 og adgangsforhold fra Århusvej. I dag er adressen Industrivej 6A og 6B.

Oprindelig lå gården "Skovsbo" oppe på hovedvejen, nærmere bestemt Vestergade 3-5. Gården er indtegnet på dette kort fra 1842. Gården nedbrændte omkring 1875, hvorefter den blev genopført her på Århusvej 20. Bygningerne til det nyværende Skovsbo er opført i 1908.

I dag er bygningerne næsten helt skjult bag træer, buske og høje hække, så ikke mange bemærker ejendommen.

Disse udbygninger hører til ejendommen Skovsbo. Det lille indsatte billede med stenen, står ved bygningens fod i venstre side.

Nogle af disse ejendomme har tidligere haft udkørsel til Århusvej

Århusvej 21

Århusvej 21 er ifølge BBR-oplysninger opført 1943.

På adressen ligger JMS Murer og Bygningsservice ved Jan Morten Schou Nielsen

Århusvej 23

De ældste bygninger på Lykkegården, Århusvej 23, er opført i 1870 ifølge BBR-oplysningerne.

Lykkegården, Århusvej 23, Auning Mark. De ældste bygninger er fra 1870. Tidligere hed gården Christensminde. Gården har været ejet af La Cour familien.

For 100 år side gik Århusvejen øst om Lykkegården. I en længere årrække lå her gartneriet Lykkegården, som producerede salat. Gartneriet lukkede januar 2013.

Christines Køkken holder idag til i lokaler på Lykkegården. Her kan du bestille mad til alle lejligheder, Bryllup, konfirmation, fødselsdag, sommerfest, reception, julefrokost osv.

Århusvej 26

Den oprindelige bygning fra 1968 er kendt som "Det gamle Saltlager" eller materielgård for Sønderhald Kommune.

MI-Tech igang med en størreudvidelse i sommeren 2016.

JS-BYG har også været i lokalerne, men er flyttet til Energivej 10.

Århusvej 28

Århusvej 34

Om LYPI, Pindstrup Foderfabrik
og Hedegård Agro

Tæt på Vejleåen, på arealer der har hørt under Lykkegården, blev i 1950 bygget de første haller, hvor man fremstillede formbrændsel. Produktionen ophørte i løbet af nogle år pga. billig importeret fyringsolie.

Et forslag om fremstilling af foderpiller på Kartoffelmelsfabrikken blev nedstemt af andelshaverne. I stedet blev ideen grebet af direktør Johs. F. la Cour, Pindstrup Mosebrug, der ændrede de eksisterende fabrikslokaler på Århusvej 34. Derved kunne man forarbejde græs fra de mange afvandede moser til foderpiller, der senere knuses og iblandes importeret kraftfoder.

Fra 1962 påbegyndtes denne fabrikation, og selv om det økonomisk udbytte ikke var særlig højt, blev der alligevel i 1966 bygget en helt nye fabrik med de nuværende iøjefaldende høje hvide siloer. Tilførsel af græs og Lucerne fra Johs. F. la Cours egne græsarealer, var ikke mere tilstrækkeligt, så man opkøbte den afskårne græs og Lucerne fra et par hundrede af egnes landmænd. I 1992 producerede 10-15 mand sæt på 12.000 tons foderpiller årligt.

En del blev eksporteret til bl.a. England, Tyskland og Findland.Senere blev der også fremstillet færdige foderblandinger til landbrug og pelsdyravl.

Foderstoffabrikkens stifter Johs. F. la Cour dør 1971. Johs. F. la Cour barnebarn Hans Henrik la Cour, kom til selskabet i 1969 og han lukkede selskabet LYPI Auning I/S i 2003.

Hedegaard Agro
I dag holder en afdeling af Hedegaard Agro til på adressen. To ældre haller er fjernet og erstattes af to nye stålsiloer med plads til hver 4.100 ton. Desuden indrettes nyt og større kontor. I de seneste to til tre år er faciliteterne til tørring og rensning af afgrøder blevet renoveret.

»Vi sparer omkostninger ved at indrette os mere rigtigt end i dag,« siger afdelingsleder Jens Chr. Hoppe.

»Vores håndtering bliver meget mere effektiv end nu, og dermed bliver vi bedre i stand til at sikre afgrødernes kvalitet.«

Hedegaard Agro satser ikke alene på foderkorn, men også på salgsafgrøder som maltbyg, raps, brødkorn m.v. Ud over modtagelsen af afgrøder råder afdelingen over et lager af gødning, sækkevarer og planteværn.»

I en tid, hvor mange grovvareforretninger er rationaliseret væk, er det en fornøjelse at bygge et nyt og topmoderne anlæg,« siger salgsdirektør Henrik Bendtsen og lover en praktisk og ligefrem betjening af kunderne i den nye afdeling. »Eksempelvis holder vi åbent for modtagelse døgnet rundt i de travle dage i høst. Det ved vi, at en del landmænd vil sætte pris på.«

Kilder:
Bogtrykker Ejnar Thuesen Johansen i bogen Ohning gu’ bejr’et.
Landbrugsavisen, 16. maj 2014.