Søg
auningSport
auningBy Museum
auningBy

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Emner under "Biler, nummerplader og tankanlæg":


         n
 Benzintanke i Auning   

         n  De første bilnummerplader

         n  Ældre biler fra Auning

10 tankanlæg i Auning på en gang!

 

Bogtrykker Ejnar Thuesen Johansen skrev i 1992: "Den første benzinstander i Auning blev opstillet ved cykelhandler Frederik Hansen, Vestergade 11 (i dag Den Grønne Frisør). Den nye indtægtskilde, i form af benzinsalg, blev efterfulgt af flere andre butikker, så få år efter var der hele 10 benzinstandere i Auning. Alene i Vestergade var der 6 mulighed for at få tanket op ved købmænd, cykelhandlere og naturligvis i tilknytning til autoværksteder.  

Mens de første var fritstående benzinstandere, kom en America-farer ved navn M. C. Mortensen hjem til Danmark og anlagde, efter inspiration derovre fra, landets allerførste rigtige servicestation i Auning, Vestergade 42 med overdækket tag til standerne og tilsluttet serviceværksted og vaskehal på det sted hvor nu JP-Biler holder til".

M. C. Mortensen var vognmand i Auning. I kompaniskab med 2 andre Auning folk erhvervede han Auning Møllegaard og foranstaltede udstykningen Møllevænget med 42 grunde. det er ham som Mortensensvej er opkaldt efter.

Vestergade 26 som den ser ud i dag.

I 1930 nedsætter J. D. Bjerregaard sig i Vestergade 26 som automobil- mekaniker med værksted og servicestation. Som det fremgår af annoncen forhandler Bjerregaard også Shell-benzin og olie.

 Denne annonce er fra Randers Amtsavis 1937


Lene Skotte Møller beretter: Sidst i 60'erne købte min farfar Esso-tanken, som lå i det hus der lige er brændt på Vestergade 33. Min farfar hed Jens Skotte Møller. Min far, Erik Skotte Møller, købet kort tid efter tankstationen overfor, som var Vestergade 42, dengang Chevron, som senere blev til Texaco.

 

Hans Jørgen Larsen fortæller:
Når jeg "spoler" 40-45 år tilbage, mener jeg, at det forholdte sig således:


Industrivej 117: Haahr benzin, i 1984 ændret til DK benzin. (nærmere beskrevet længere nede på siden).

Vestergade 43: BP benzin, nuværende Q8, dengang drevet af Niels Terndrup Pedersen. (i 1987 køber Q8 alle BP stationer i Danmark. To år senere er samtlige BP stationer konverteret til Q8 stationer).

Vestergade 33: Det er rigtigt som Lene Skotte Møller beretter. Den blev nedlagt da Esso ændredes til STATOIL.

Vestergade 42: Oprindelig CALTEX, derefter CHEVRON, så TEXACO og sidst HYDRO TEXACO. I en del af perioden drevet af Villy Kristensen, måske bedre kendt som "Villy Caltex". Er far til John Kristensen som idag har værksted på adressen.

Vestergade 11, nu frisørsalon: Shell tank som beskrevet flere steder.

Vestergade 7, nu p-plads: Cykelhandler Busk, husker ikke benzin mærket men det må være den stander som ses på billedet af den gamle telefoncentral. Den må have stået over for det nuværende møntvaskeri, dengang bager Simonsen.

Torvegade 2: ESSO tank drevet af Købmand Gerstrøm, var placeret ud for nuværende indgang til bageren.

Østergade 9: BP tank v. Købmand Rasmus Juul, nu Auning Radio & TV.

Østergade 32: GULF tank v. mekaniker Alfred Nielsen, nu UNO-X.

Hans M. Frank havde Esso depot og autoreparation Vestergade 50, men jeg tror ikke der var benzinsalg fra adressen.

Finn Sørensen oplyser: Min fætter Ejvind Madsen forpagtede værkstedet af M. C. Mortensen og drev Caltex-værkstedet i mange år før Willy Kristensen overtog servicestationen, Vestergade 43. 

 



Willy Rasmussen fortæller:
Cykelhandler Busk havde en lille benzin-stander, som stod ude ved vejen. Jeg kan ikke huske og der også skulle have været et skilt, men jeg kan huske, at han også handlede med flaskegas. Så langt tilbage, som jeg kan huske, var det Singer gas. Gassen blev solgt i sølvbronzerede gasflasker. Senere blev han forhandler af Dalsø Das. Reklamen for dette mærke var et skilt som drejede rundt ved vindens kraft.

Jeg var fra 1957 ansat hos købmand Juul, hvor jeg senere blev udlært. Inden hovedvejen blev udvidet stod BP-benzinstanderen helt ude ved kantstenen. Den stod på en firkantet cementsokkel med en lille kant som man lige kunne stå på, mens man ved håndkraft pumpede benzinen op. Senere, ved vejens udvidelse, blev d benzinstanderen flyttet ind til muren sammen med et olieskab som rundede bagud. 


 

Svend Lønstrup har venligst udlånt de gamle billeder af 
BP servicestationen og dem der viser skiftet til Q8:

I august 2012 skiftede tanken igen mærke. Denne gang til Q8's lavprisselskab F24. Her en af de sidste detaljer i skiftet: Den store pristavle er lagt ned og en ny står klar på lastbilen. 

Læs Susanne Lønstrups udtalelser til Folkebladet HER

Læs hele artiklen i Lokalavisen ved at klikke på artiklen

Vestergade 43 har en lang historie som benzintank:

I 1946 hed firmaet Brdr. Pedersens Autoværksted 

I 1957 var BP-tanken ejet af N. Terndrup Pedersen

I 1977-79 var BP-tanken ejet af Storm Kristensen

Omkring 1979-82 er BP-tanken ejet af Ingolf (efternavn magler pt.)
Står tom i en periode inden Lønstrup overtager i 1982.

I 1982 blev BP-tanken overtaget Susanne og Svend Lønstrup

I 1989 blev BP-tanken ændret til en Q8 service station.

I 2012 overtog Q8 tanken og ændrede den til F24. Susanne og Svend Lønstrup fortsætter med kiosken på tanken. men vælger at lukke kiosken fra 1. december 2012.

 

Bemærk Chevron skiltet i venstre side af vejen. Chevron tanken lå på adressen Vestergade 42.

 

I 1992 var der kun 3 benzinmærker repræsenteret i byen: 
- Uno-X, ved Auning Traktor- og Maskinværksted
- DK-Benzin, på Industrivej 117 overfor Mazda
- Q8, hvor den også ligger i dag

I 2012 har vi stadig 3 benzinmærker i byen:
- Uno-X, ved Auning Traktor- og Maskinværksted
- F24 (tidligere Q8 - skiftet skete i august 2012)
- OK Benzin ved Brugsen

Hvem kan hjælpe med oplysninger om hvor der lå tankstationer i Auning? Brug venligst kuponen nederst på side - og tak for hjælpen!

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:20. November 2021

Besøg