Samtlige gårdmænd i Auning by underskrev i 1846 en taksigelse til grevinden på Gl. Estrup. Taksigelsen blev bragt i Randers Amtsavis den 10. oktober 1846 under ”Bekendgørelser” og havde følgende ordlyd:

Vi føler os opfordrede til offentlig at bevidne deres nåde, fru lensgrevinde v. Scheel til Estrup vor oprigtige taknemmelighed for den store velgerning, De har vist os ved at gøre os hoverifrie på så overmådelig billige vilkår, som vi selv nogensinde turde have ønsket eller håbet. En sådan gunst fordrer taknemmelighed, ikke alene i hjertet, men også i ord og gerning. Gud give Dem et langt og lykkeligt liv, til glæde for alle Deres undergivne! og gid De må se de gode frugter af Deres gode gerning deri, at Auning by kan skride fremad i timelig velvære! Dette har De haft til hensigt – og dertil ville vi ved ordentlig, fornuftig og flittig brug af vor tid og vore kræfter stræbe! 
                                               Underskrevet af samtlige gårdmænd i Auning by.


Denne taksigelse skyldes formodentlig, at gårdmændene købte sig fri af del sidste rest af hoveriet. Allerede ved en aftale mellem bønder og godsejer i 1837 blev det fastsat, at hver gård skulle give 18 rigsdaler i det første år og derefter 20 for at slippe med kun nogle få dages hoveri. 

I 1846 blev denne aftalen genforhandlet, og på grund af de gode tider for landbruget sættes afgiften op til 30 rigsdaler per gård og noget tyder på, at de da er blevet fri for den sidste del af hoveriet.

Selvom gårdmændene fik mulighed for at købe sig fri for hoveri, var de stadig fæstebønder. Først i 1851 kom der en lov, som lader grevskaber, baronier og stamhuse (som Gammel Estrup er) sælge bøndergårde fra.

I perioden 1837 til 1850 havde Gl. Estrup 208 fæstegårde, som dyrkede 94% af al Gl. Estrups jord. I 1852 startede salget af Gl. Estrups fæstegårde og efter 2,5 år var 52 gårde – eller 1/4 af godset blevet solgt fra. Og i 1872, tyve år efter den første gård var solgt, var der kun 1/10 af godset tilbage. 

Kilder:
Randers Amtsavis 10. oktober 1846 (set på Randers Statdsbibliotek)
Marie Aaberg Andersen, museumsinspektør, Gammel Estrup Herregårdsmuseum
Artikkel om Lykkegården i Sønderhald Egnsarkivs Årsskrift 2002 skrevet af Wallin Feder