Det vi i dag kalder Det gamle Hospital var oprindeligt en middelalderlig kirkelade, som rigsmarsk Jørgen Skeel inden sin død i 1631, nåede at få indrettet som et mindre godshospital, dvs. fattiggård.

Det gamle Hospital fungerede som hjem for ”ærlige fattige” helt frem til ca. 1914. Altså samme funktion i næsten 300 år!

Baggrunden for Jørgen Skeel hjælpsomhed mod fattige og syge var, at hjælpsomhed var en af 8 ridderdyder, som Jørgen Skeel efterlevede ved at henlægge en kapital på 2600 Rdlr. med følgende præcisering:
"-af hvis aarlige Renter, som er 130 Rdlr., skal underholdes aarlig 7 Almisselemmer i Hospitalet, med en Forstanderske, som skal nyde lige Kost med een af Lemmerne, og aarlig Løn 4 Rdlr."

På bygningen, ud mod Kirkegade ses, ifølge tidligere sognepræst Egon Lindberg, initialerne for Jørgen Skeel (S) og Kirsten Lunge (KL), rigsmarskens første hustru, som døde i 1609.

Jørgen Skeels Hospital er et af de først eksempler på hospitalsstiftelser, som efter reformationen opstod i tilknytning til et gods eller en herregård. I 1750 var der i hele landet 58 godshospitaler med tilsammen ca. 400 pladser. Det faktiske beboertal kunne dog mange steder langt overstige det normerede antal.

Det fortælles, at greven på Gammel Estrup i midten af 1800-tallet hentede hospitalets fattiglemmer en gang om måneden. Han kom i sin fornemme hestevogn og kørte dem til slottet. Her fik de et varmt måltid, så de bedre kunne klare sig resten af måneden. Desuden fik de hver udleveret en rigsdaler, som de kunne bruge, som de havde lyst.

Da den sidste beboer flyttede ud af hospitalet i 1914, var de fattige ældre blevet en samfundssag efter fattigloven i 1891. Loven om alderdomsunderstøttelse gav på visse betingelser mulighed for en slags ”folkepension”, efter at man var fyldt 60 år. Det var dog først i 1936, at det offentlige begyndte at opføre selvstændige boliger til fattige ældre. Det var de kommunale pensionistboliger.

Fra 1914 har huset fungeret som undervisningslokale for sløjd, håndarbejde mm. fra 1921 har det fungeret som ligkapel mm. og i dag er det kirkekontor for en af kirkens præster samt Walin Feder, som er kasserer for menighedsrådet.

Den smukke bygning er nu fredet - som en synlig erindring om en pionertanke på den sociale forsorgs område.

Overfor Hospital, der hvor Kirkegade 26 ligger, stod en gammel vippebrønd, som tilhørte Hospitalet. Thuesen skriver, at der var noget uhumsk, omkring brønden, men den blev alligevel brugt og betragtet som en bybrønd.

Se de øvrige julemærker fra Møllehjemmet her