Under tørvegravningen øst for Gl. Estrup Hovedgård fandt Martinus Christensen den 4. april 1945 et mærkeligt stykke vej på omkring 60 meter. Førstelærer H. P. Nielsen blev kontaktet for at se nærmere på vejanlægget. H. P. Nielsen kunne se, at her var noget interessant og telefonerede til Randers Museum.

4 dage senere kom Randers Museum ud for at undersøge vejanlægget ved Gl. Estrup Hovedgård. Denne gård hed dengang Christensminde. I dag kender vi den som Lykkegården.

Økonomisk må vejføringen have været meget bekosteligt og derfor må den være anlagt af en herremand på Gl. Estrup eller på et kongebud for at kunne passerer dette vådområde. 

Omkring 1 km længere mod syd løber Vejle Å, som også må have været vanskeligt at passerer. Om der også her har været anlagt en stabil vej vides ikke.

Forfatteren til artiklen, lidt længere ned på siden, konkludere, at der ikke er tvivl om at anlægget er fra middelalderen. Middelalderen i Danmark strækker sig fra år 500 til år 1500. De første herremænd på Gl. Estrup, man har informationer om, er fra starten af år 1300. Men der har givet været magtfulde mænd på stedet endnu længere tilbage, men man har ingen skriftligt på disse folk.