Søg
auningSport
auningBy Museum
auningBy

Melodi Grand Prix 2013

DMGP-programmet i Auning

Bemærk!
Der kan ske ændringer i programmet!
Denne side opdateres løbende

Seneste opdatering: 14.11.12 kl. 14.00

Kl. 17.00  Dørene åbnes. Grand Prix velkomstdrink til alle

Kl. 18.00  Officiel velkomst ved aftenens konferencier, som er en DR vært

Kl. 19.00  Optakt til liveudsendelse med MDGP-solisten Jakob Sveistrup

                Derefter live fra Boxen bl.a. med direkte opvarmning
                her fra Auning og de øvrige medværtsbyer i Danmark

Kl. 19.30  Præsentation af deltagerne og Grand Prix programmet
                på storskærm ved aftenens konferencier.

Kl. 19.55  Nedtælling

Kl. 20.00  Direkte transmission fra Grand Prixet i Herning.

Kl. 23.00  Grand Prixet slutter med fyrværkeri på scenen foran
                storskærmen og derefter ”after party”, samt transmission
                af stemning fra Herning.

Kl. 23.30  Grand prix solist giver ekstra stemning til afterparty:
                Sidsel Ben Semmane og derefter afterparty ved DJ

Kl. 01.00  DRs officielle del af programmet er slut
                – herefter lokalt afterparty og forsat fest til kl. 03.00

 

Følg med her på siden eller på www.musikforeningen-tråd.dk i den kommende tid i forhold til praktiske oplysninger, hvem der bliver vores DR-vært og mange flere spændende nyheder om

DEN KÆMPE GRAND PRIX FEST I AUNING

Melodi Grand Prix 2013

Hele Danmark fester og Auning fester med

Lørdag den 26. januar 2013 har Musikforeningen TRÅD i tæt samarbejde med Auning Handelsudvalg fået den store mulighed, at være medværtsby på Dansk Melodi Grand Prix 2013. Festen kommer til at foregå i de fantastiske rammer i Magasinhallerne på Dansk landbrugsmuseum, Gl. Estrup.

Det betyder, at der vil være fest med besøg af to tidligere grand prix solister, en DR vært som konferencier, direkte transmission fra Herning og med omstilling undervejs til Auning / Dansk landbrugs museum, Gl. Estrup og selvfølgelig også undervejs i løbet af aftenen en masse andre sjove ting, som kommer til at ske.

Musikforeningen TRÅD og Auning Handelsudvalg, glæder sig til at feste sammen med hele Østjylland og håber især på opbakning til dette arrangement fra festglade borgerne i Norddjurs Kommune.

Vi har været så heldige at Auning Handelsudvalg er blevet tilbudt dette arrangement og igennem et tæt samarbejde med TRÅD, har vi sikret at det bliver et brag af en fest, der vil give genlyd langt ind i det nye år. Vi håber, at alle i vores opland vil være med til at feste. Vi laver nemlig ikke kun fest for Auning, men for alle der gerne vil være med, siger Jens Sørensen fra Auning Handelsudvalg.

Musikforeningen TRÅD er som lokal engageret forening i tæt samarbejde med Medieudvalget under Auning Handelsudvalg de praktiske arrangører af den store fest.

Gitte Johansen fra Musikforeningen TRÅD fortæller, at dette kun er blevet muligt, fordi der har været stor opbakning fra Norddjurs Kommune og fra en masse lokale sponsorer. Nu er der en massiv koordinering af arrangementet, som skal foregå i den kommende tid og vi glæder os rigtig meget til at kunne fortælle endnu mere om arrangementet.

For nærmere information:

Jens Sørensen, Auning Handelsudvalg, Tlf. 40754585

Gitte Johansen, Musikforeningen TRÅD, Tlf. 30133110. 

DMGP 2013 afholdes i flere byer samtidigt

Hele Danmark

og Auning fester

Når konfettikanonen køres i stilling til Dansk Melodi Grand Prix 2013, bliver det første gang i historien, at den populære sangdyst afholdes i flere byer samtidigt. Hovedshowet i Herning får nemlig rygstøtte af satellitfester i Brønderslev, Hurup, Auning, Vamdrup, Otterup, Varde og Kalundborg.

Få begivenheder evner at samle så mange mennesker som Dansk Melodi Grand Prix, og billetterne til showet i Herning 26. januar 2013 er allerede solgt i rigt mål. For at imødekomme den store interesse for at bidrage til festen, har DR nu – i samarbejde med Dansk Underholdningsproduktion (DUP) og lokale handelsstandsforeninger – søsat et nyt initiativ, der vil gøre det muligt for mere end 10.000 feststemte grand prix-fans landet over at feste med det publikum, der har løst billet til Jyske Bank Boksen i Herning og de mange danskere, der følger slagets gang i tv-skærmens skær.

Det er de lokale handelsstandsforeninger i Brønderslev, Hurup, Auning, Vamdrup, Otterup, Varde og Kalundborg, der åbner dørene til satellitfester, hvor godt og vel tusind gæster vil blive godt underholdt. Udover direkte storskærmstransmission fra showet i Herning, byder aftenen på optræden fra tidligere DMGP-deltagere, og en DR-vært sørger for at binde sløjfe på de mange begivenheder. 

Underholdningschef Jan Lagermand Lundme er ovenud begejstret for dette nye initiativ og den store interesse der er i de syv byen for at feste med:

”Dansk melodi grand prix er kronjuvelen inden for dansk underholdning. Når vi denne ene gang om året hiver den frem, pudser den og gør den klar til fest, er det da fantastisk at endnu flere kommer til at opleve festen live. Jeg er sikker på at Dansk melodi grand prix bliver året event og jeg glæder mig utrolig meget til at være med sammen med danskerne. Vi skal finde den sang, som skal give resten af Europa baghjul i Malmø”.

Alle arrangementer starter med en gratis velkomstdrink kl. 18, og det koster 200,- kr. at løse billet. Der vil være mulighed for at købe mad og drikkevarer fra lokale restauranter.

Billetsalget starter 15. november 2012. I GMP-festen i Auning kan der kun købes billet i Sparekassen Djursland fra den 15. november.

 

Siden er sidst opdateret:24. March 2021

Besøg