Søg
auningSport
auningBy Museum
auningBy

Byens rejsebude

Omkring år 1900 nedsatte Rasmus Pedersen Frosted sig som barber og rejsebud fra fra ejendommen Østergade 2. Ejnar Thuesen Johansen skriver: ”På eget initiativ og med medfødte evner skabte han sig i byen en position, der aftvang agtelse og tillid”. 

Rasmus Pedersen blev kun kald for Frost. På et tidspunkt forsøgt han at få Frost som efternavn, men det var optaget, og han tog derfor Frosted som efternavn.

Rejsebud Frosted tog morgentoget til Randers og returnerede hen på eftermiddagen. Efter hans rejsebudsopgaver var ordnet, åbnede Frosted sin barbersalon i kældere, Østergade 2.

Et rejsebuds funktion var at ordne småindkøb, bytte varer eller aflevere ting og sager i Randers for folk i Auning. Var man ”rejsebuds- kommissionær” måtte man også ordne bankforretninger for folk.

I Randers lå der en rejsebudscentral, hvor man som rejsebud kunne videregive varer eller bestillinger til et rejsebud fra en anden by. 

Erhvervet som rejsebud blev senere overtaget af Jens Johnsen, Kirkegade 20.  Randers Dagblad skrev i 1939: Johnsen nød alles agtelse og respekt. Han var en omhyggelig mand og fader, og et menneske, der ved sin dygtighed og reelle væsen vandt sig mange venner”.

I 1939 dør Jens Johnsen, 50 år gammel fra kone og 8 børn, hvoraf 3 var ukonfirmerede. Pastor Bielefeldt udtalte ved begravelsen: ” – at Johnsen døde langt tidligere, end man ellers regner, at et menneskes timeglas udrinder”.

Efter Jens Johnsens død overtag hans søn, Hugo Johnsen hvervet som rejsebud. I starten af 1980’erne kom der andre former for service-transport og hvervet som rejsebud blev efterhånden uaktuelt. Hugo Johnsen blev Aunings sidste rejsebud. 

Rejsebud Hugo Johnsens arbejdscykel og privatbil.
Hugo Johnsen på vej over Randers Bro med varer under besættelsen.
Hugo Johnsen på Rejsebudscentralen i Randers

Jens Erik Mehlsen fortæller om Herluf E. Frosted:



Da jeg gik til Frosted i 1950’erne for at blive klippet, var han ca. 50 år, - lidt ældre end min far, der fødtes 1908. Frosted begyndte måske i 1930’erne som rejsebud, men havde oparbejdet sin barbersalon så meget, at han inden længe kunne opgive rejsebuds-jobbet.

Hans job som rejsebud blev overtaget af Jens Johnsen og efter dennes død i 1939 af hans søn, Hugo Johnsen, hvorefter hvervet som rejsebud uddøde i Auning.

Frosted havde en stor Opel Kaptain, som holdt i garagen til Østergade 6 (ved håndkøbsudsalget dengang, senere Rekordvask, i dag pizzeria).

En dag stod han og kiggende ud af sit vindue, - det vindue, der vender ud mod jernbanen. Og pludselig så han så et lokomotiv komme frembrusende med en personbil foran sig, spiddet på sin store, stærke front, der slæbte/skubbede bilen med dens passagerer foran sig. Det var togulykken i 1959 i jernbaneoverskæringen i Kirkegade.

Frisør og barber Herluf E. Frosted blev født i 1909 og døde d. 24. maj 1959, altså dagen efter togulykken og 9 dage efter sin 50 års-fødselsdag.


Wikipedia skrive følgende om rejsebudets opgaver

Et rejsebud var et bud, der hentede og bragte varer mellem by og opland for de lokale beboere. Stillingsbetegnelsen bruges ikke længere.

Tilbage i tiden, var det kun meget få personer der havde bil. Samtidig arbejdede de fleste mennesker i lokalområderne og det var derfor sjældent de kom til de større købestæder. Der var dog visse ærinder og indkøb, som kun kunne ordnes i købstæderne og det var her rejsebudene kom til deres ret.

De tog hver dag turen fra den mindre by og ind til købstaden, hvor de klarede de forskellige ærinder. Det kunne være alt fra at ordne en bankforretning for kromanden til at købe en bestemt type stof til fru Jensen. Der skulle måske hentes en reservedel til landsbyens mekaniker eller afleveres en pakke med hjemmestrikkede sokker til fru Hansens søn. Kort sagt – alle de ærinder vi i dag selv klarer med bilen.

Prisen lå typisk på 25 øre pr. udført opgave – men havde rejsebuddet købt noget forkert måtte han bytte det dagen efter uden beregning.

Mange rejsebude kom rundt i en kombination af cykel og jernbane. Før i tiden var der et utal af lokalbaner i Danmark – så typisk havde rejsebuddet en cykel i hver by. Dem transporterede han sig rundt på, når han klarede de forskellige ærinder og så tog han toget imellem byerne.

En typisk dag kunne se sådan ud: Rejsebuddet tog det første tog ind til byen. Her cyklede han rundt og klarede de ærinder der nu engang skulle klares. Hen under eftermiddagen tog han toget tilbage til landsbyen og her begyndte dagens anden udbringning. Nu skulle de indkøbte varer og kvitteringer leveres til områdets beboere, samtidig med at der skulle tages imod bestillinger og varer til næste dag. Når dagen så var overstået skulle den næste dags indkøb og leveringer planlægges.

Som tiden gik, begyndte en del rejsebude at anskaffe sig varevogne og små lastbiler. Lokalområdernes virksomheder begyndte at sende – og modtage – større emner og med tiden begyndte rejsebudenes aktiviteter at minde mere og mere om fragtmændendes.

Mange rejsebude organiserede sig ovenikøbet i rejsebudscentraler, så de fik mulighed for at tage gods med til andre steder end kun købstaden. Senere hen fusionerede mange rejsebudscentraler ovenikøbet med fragtcentralerne og begrebet rejsebud forsvandt stille og roligt. Dette skete også i takt med, at folk begyndte at få arbejde i købstæderne og at flere og flere anskaffede sig bil.

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:24. April 2020

Besøg

Alt om sport og idræt i Auning
Vi har åben 24 timer i døgnet!