For at drive et mejeri skulle der bruges en ret stor mængde is for at kunne styre ostelagerets temperatur – specielt i sommermånederne. Isblokke blev opbevaret i et specielt ishus ved mejeriet. Disse isblokke blev hentet fra en større lavning ved Hjørnegården (Hjørnegården lå der hvor Datagraf i 1996 byggede nye lokaler).

Tæt forbi Hjørnegården løb en bæk, hvis vand kom fra Lyngroden. Bækkens vand blev ledt ind i lavningen inden frosten satte ind. Og når isen var en passende tykkelse blev arbejdet med at hugge isblokkene op og fragte dem til mejeriet, udbud i licitation. I et specielle ishus ved mejeriet kunne isblokkene holde sig helt til næste vinter. Fremstilling af is ved Hjørnegården sluttede i 1914. 

700.000 stykker tørv til dampmaskinen

En dampmaskine holdt via en drivaksel, som gik gennem hele mejeriet, alle maskinerne i gang. Senere kom der elektromotorer på hver enkelt maskine.Fra starten anvendte man tørv som brændsel til dampmaskinen i stedet for de dyre kul. Vi ved fra protokollerne, at der under besættelsen har været afhold licitation på levering af 700.000 stykker tørv. Da kullene blev billigere, gik man efterhånden væk fra tørvene. Dog ikke til fyring og madlavning ved mejeribestyreren. I 1930’erne og 40’erne gik man over til anvende træ fra de nærliggende skove. Og især under krigen var man henvist til træ og tørv. 

Chr. Kjeldsen fortæller om mælkemanden: Hvert år købte min far en lille gris. Den fik affald og gedemælk som foder. Og når gederne ingen mælk havde, måtte vi købe skummetmælk til grisen hos mælkemanden, der kørte rundt og solgte mælk fra åbne spande. Vi måtte selv møde med spande ved mælkevognen. Om sommeren, købte vi også kærnemælk. Var den blevet for tynd, tog mælkemanden sin pisk og rørte op i mælkespanden, inden han tappede mælk ud. Det bedste lå jo på bunden.

Chr. Kjeldsen, der som barn boede i ledvogterhus nr. 14, Vestergade 1, nedskrev sine erindringer i bogen ”En ledvogterdreng 1909-1920” i 1981. Bogen kan læses i sin helhed på Sønderhald Egnsarkiv i Øster Alling.

To gang har der været forslag om at sælge

I 1912, ti år efter mejeriet åbnede, blev mejeriet moderniseret og udbygget. Men der var også kræfter, der ønskede mejeriet solgt. På generalforsamlingen i 1912 fremsatte 20 andelshavere forslag om salg. Dette blev dog forkastet på en ekstraordinær generalforsamling. I 1948 blev der igen fremsat forslag om salg af mejeriet, men forslaget blev forkastet da 45 stemte imod og kun 11 stemte for at sælge mejeriet.

Elektricitet blev indlagt i 1914

I 1914 blev mejeriet moderniseret med nye maskiner og da ishuset trængte til en kraftig renovering, besluttede man at få lagt strøm ind, så man kunne anskaffede sig et køleanlæg og få indlagt elektrisk lys. Herefter var man ikke længere afhængig af vinterens isblokke.

Beskyttelsesrum i mejeriet kælder

Under 2. verdenskrig forlangte luftværnsmyndighederne, at der skulle indrettes beskyttelsesrum på mejeriet. Men da dette ville koste 500 kr. at etablere, ønskede mejeriet at anvende ostekælderen som beskyttelsesrum. Dette blev afslået og mejeriet måtte derfor bekoste en egnet beskyttelsesrum i 1941.

Eksport af smør til England

Var smørproduktionen større end mejeriet kunne afsætte lokalt, blev det overskydende smør solgt til en eksportør i Århus, som eksporterede det primært til England. Prisen var også her afhængig af kvaliteten af smørret.

En varm kartoffel på mejeriet

Carl Erhardt Guldhammer Schmidt fortæller, at mejeriet i nogle år tilbød bønderne, at koge deres forderkartofler. Mejeriet havde jo udstyret til at lave rigeligt med kogt vand.

Jubilæumsfest med nyt oliefyr

I 1952 blev 50 års jubilæet fejret. Samme år blev der installeret oliefyr på mejeriet. En telefon var blevet anskaffet allerede i 1918. Bad man om nummer 65, fik man mejeriet i røret

Der lidt støj på lyden i starten, men det betaler sig at fortsætte :)

Der lidt støj på lyden i starten, men det betaler sig at fortsætte :)