Søg
auningSport
auningBy Museum
auningBy

Julemærkerne fra 2017

Følgende julemærker kom som en julekalender på Auning Bymuseums Facebook-side fra den 1. til den 24. december i 2017. Julemærkerne var inspireret af julemærkerne fra Møllehjemmet, der udkom fra 1983 til 1990. 

Julebelysning fik en gevaldig opgradering i 2016. Centervej har også gennemgået en løbende opgradering fra markvej til et spirende butikscenter i midten af 1970erne.

AuningBymuseum arbejder på at fastholde hvilke butikker og virksomheder der er og har ligget på Centervej. Kan du f.eks. huske Kontoret, Den Grønne Skobutik, Lille Trold eller Frisør Kaj?

Se alle butikkerne på Centervej her!

Motivet på dette gamle julemærker er den tidligere stationsbygningen som i en årrække blev anvendt som posthus. Stationsbygningen stod færdig i 1876. Persontransporten ophørte den 22. maj 1971.

Godstransporten stoppede i 1992 efter hård konkurrence med landevejstrafikken. Men hvornår lukkede posthuset? Jernbanens betydning for Auning er detaljeret beskrevet her: Jernbanes betydning

De gamle julemærke er udgivet af Møllehjemmet. Motiverne til Møllehjemmes julemærkerne blev udvalgt af kunstneren i samråd med en julemærkekomite, som stod for udgivelsen. Overskuddet ved salg af julemærket blev anvendt til udfoldelses- og ferieformål for plejehjemmets beboere, herunder drift af beboernes egen handicapbus.

Kan du huske det privat plejehjem, som lå på P-pladsen ved Auning Boligmontering? AuningBymuseum har beskrevet alt hvad vi har læst og fået at vide om husene og butikkerne i Østergade. Måske kan du også bidrage med oplysninger om Østergade?

Her et link til huse, butikker og virksomheder i Østergade

Jørn Gudmann Nielsen fortæller om nisseorkesteret: Det var spejderorkestret fra Hammel, der spillede og man startede ved posthuset, gik gennem byen og sluttede på Møllehjemmet. Det var diakon Axel Østergaard (som var den første bestyrer på Møllehjemmet) og Handelsstandsforeningen som stod for arrangementet. Årstallet er jeg i tvivl om, men omkring 1973-1974.

Denne kronhjort står ved det grønne bælte som går ned til Byparken og Hundeskoven. Kan du huske dengang der var Rock i Parken eller kan du huske dengang Byparken blev etableret efter at lossepladsen var blevet sløjfet? Det har AuningBymuseum beskrevet her: Byparkens historie

Disse fotos er sakset fra en julekonkurrence i Folkebladet Djursland engang i 1990’erne. Kan du se hvem der gemmer sig bag skægget? Skriv gerne dine gæt her. Der er et print-selv-kravlenisse-ark til alle der gætter med!

Gitte Vestergaard Jensen kom hurtigt med de rigtig navne på Facebook:
A: Rita Ditlevsen, B: Knud Rasmussen, C: Bendt Nielsen,
D: Lars Martinussen, E: Erik Holm og F: Arne Christensen.

Som tak sendt Auning Bymuseum et print-selv-kravlenisseark med Brammings velkendte kravlenisser til Gitte Vestergaard Jensen.

Samtlige gårdmænd i Auning by underskrev i 1846 en taksigelse til grevinden på Gl. Estrup. Taksigelsen blev bragt i Randers Amtsavis den 10. oktober 1846 under ”Bekendgørelser” og havde følgende ordlyd:

Vi føler os opfordrede til offentlig at bevidne deres nåde, fru lensgrevinde v. Scheel til Estrup vor oprigtige taknemmelighed for den store velgerning, De har vist os ved at gøre os hoverifrie på så overmådelig billige vilkår, som vi selv nogensinde turde have ønsket eller håbet. En sådan gunst fordrer taknemmelighed, ikke alene i hjertet, men også i ord og gerning.

Gud give Dem et langt og lykkeligt liv, til glæde for alle Deres undergivne! og gid De må se de gode frugter af Deres gode gerning deri, at Auning by kan skride fremad i timelig velvære! Dette har De haft til hensigt – og dertil ville vi ved ordentlig, fornuftig og flittig brug af vor tid og vore kræfter stræbe!
                                                     Underskrevet af samtlige gårdmænd i Auning by.

Se mere om hoveriet på Gl. Estrup her

I de strenge vintre under besættelsen foregik Mehlsens sygebesøg med en hestetrukket slæde kørt af en kusk.

Jens Erik Mehlsen fortæller: Min far var læge i Auning, Østergade 8 (nu Klippehjørnet) og havde en automobil af mærket Opel Super Six fra 1939 med nr-plade: V 3461. Senere købte han en anden bil af mærket Vanguard Phase, med samme indregistreringsnummer.

Mere om læge Mehlsen og byens andre læger her

Den første skole i Auning blev bygget i 1742 lige over for Auning Kirke. Den var betalt og bygget af greven på Gl. Estrup. Ikke fordi han var specielt interesseret i almueundervisning, men mere fordi kongen havde påbud alle større godsejere, at bygge skoler.

Efter 121 år blev denne skole for lille og der blev i 1862 bygget en helt ny ”stor” skole ved siden af den gamle stråtækte. Denne skolebygning blev for lille efter 44 år. Derfor besluttede sognerådet at bygge Nordre Skole og Søndre Skole. De 2 skole blev indviet i 1907.

Mere om skolerne i Auning her

På billedet ses familien Christensen foran deres urmagerbutik i Torvegade 18. Senere blev forretningen og boligen flyttet til Vestergade 13 hvor sønnen urmager Sved Christensen overtog butikken. Arne Kruse Christensen overtog forretningen efter sin far. Urmagerbutikken blev lukket i 2009.

Urmager og elektriker Chr. Christensen oprettede omkring 1908 et elektricitetsværk ved sin bopæl Torvegade 18. Dette jævnstrømsværk kom til at hedder Auning Elektricitetsværk og virkede frem til 1918 hvor Randers kommunale Elektricitetsværk overtog byens strømforsyning efter at Auning Elektricitetsværk var gået konkurs.

Man kan læse mere om dengang elektriciteten kom til Auning her

Efter 370 år var den gamle kirkeklokke stærkt præget af de mange års brug. Og menighedsrådet var bekymret for at den en dag vil revne og derved fuldstændig miste sin lyd. Derfor ansøgt man A. P. Møllers Fonden og La Cour Fonden om midler til at få en ny kirkeklokke.

Torsdag d. 11. september 2014 blev den nye kirkeklokke sat på plads. Søndagen efter kaldte klokken for første gang til gudstjeneste. Den gamle kirkeklokke kan bruges sammen med den nye ved særlige lejligheder, da de er afstemt efter hinanden.

Læs mere om klokken og Auning Kirke her

AuningBymuseum.dk har beskrevet historien bag træskulpturen "Tørvekonen". Her kan man bl.a. læse:

- Tørvekonen symboliserer de mange kvinder, der under 2. verdenskrig arbejdede i egnes mange tørvemoser. Når mændene havde skåret tørvene, var det kvindernes arbejde at vende og stable de tørrede tørv - et arbejde, der var meget hårdt og slidsomt.

Den tids børnepasning tog kvinderne sig af, idet børnene var med på arbejde. De yngste blev passet i barnevognen og de ældste hjalp med tørvene efter evne.

Tørvekonen stod der hvor tørvekonerne mødtes for at gå samlet ud af den gamle vej til tørvemoserne. Tørvekonen blev afsløret af borgmester Kirsten Wyrtz i 1998 på Kr. Himmelfartsdag. Den 9. nov. 2013 var det slut med Tørvekonen. Det blev til 15 år, men så havde tidens tand også gravet sig godt igennem konen.

I 2018 vil Auning Borgerforeningen have en afløser for Tørvekonen klar.

Få mere at vide om Tørvekonerne her

Det vi i dag kalder Det gamle Hospital var oprindeligt en middelalderlig kirkelade, som rigsmarsk Jørgen Skeel inden sin død i 1631, nåede at få indrettet som et mindre godshospital, dvs. fattiggård.

Det gamle Hospital fungerede som hjem for ”ærlige fattige” helt frem til ca. 1914. Altså samme funktion i næsten 300 år!

Der er masser af spændende detaljer om Det gamle Hospital her

Det er en festlig oplevelse at gå en aftentur rundt i byen og nyde de flotte julelys i haverne og ved butikkerne.

Eller prøv en tur rund og se flotte billeder af julelys her på skærmen

Jørn Gudmann Nielsen fortæller om nisseorkesteret: Det var spejderorkestret fra Hammel, der spillede og man startede ved posthuset, gik gennem byen og sluttede på Møllehjemmet. Det var diakon Axel Østergaard (som var den første bestyrer på Møllehjemmet) og Handelsstandsforeningen som stod for arrangementet.Årstallet er jeg i tvivl om, men omkring 1973-1974.

Hvem ved hvornår pakhuset blev revet ned?

Kalkmalerier i Auning Kirke er malet i 1562. Og det er ganske vist, for det er udtrykkeligt skrevet på kalken sammen med malerens navn, Rasmus Roter. Kalkmalerier har næppe været synlige ret længe, før de blev kalket over.

Omkring 300 år efter blev en del af kalkmalerierne afdækket igen. Det var faktisk planen, at de skulle kalkes over igen efter endt undersøgelse.

Men det blev de dog ikke, da Nationalmuseets, amtmanden og sognepræsten pastor Ring i 1902 blev enige om, at de skulle bevares fremme. I 1955 blev endnu flere kalkmalerier afdækket.

Flere flotte billeder af kalkmalerierne her


Aunings første stadion lå der hvor bl.a. Møllehjemmet ligger. I en periode gav kroejer Dahl lov til at spillerne kunne klæde om og bade på kroen.

I 1961 fik idrætsforeningen sit første egentlige klubhus på Nyvangsvej 13. Huset blev senere solgt og omdannet til et almindeligt parcelhus, som står der endnu.

I 1991 blev så det nyeste klubhus bygget på Sdr. Fælledvej 5. I dag er klubhuset en del af Auning Idræts- og Kulturcenter.

Kvinderne havde ifølge vedtægterne fra 1919 ikke stemmeret i Auning Brugsforening.

På generalforsamlingerne i 1933 og igen i 1935 drøftede man om kvinderne skulle have stemmeret. Men der var ingen særlig stemning for, at kvinder skulle have stemmeret, så det fik de ikke.

På generalforsamlingen i 1967, efter 48 års tilløb, blev den første kvinde valgt ind i bestyrelsen. Det var Kirsten Wyrtz, der senere blev borgmester for Sønderhald Kommune fra 1998 til 2007.

Og i 1989 blev Else Schmidt valgt som den første kvindelige formand for Auning Brugsforening.

Bytorvet blev næsten kun brugt til byens store fælles juletræ, i de 23 år Bytorvet eksisterede. Det nye torv med busterminalen, bliver forhåbentlig brugt meget mere. Og forhåbentlig kan det nye bytorv være med til at binde byen lidt mere sammen og gøre butikkerne på Centervej lidt mere synlige for dem der bare kører igennem byen.

Porsbakkerne blev købt for 250.000 kr. Det var Løvenholmfonden, der solgte den 10 hektar store naturperle til Sønderhald Kommune med overtagelse 1. juli 1980.

Den daværende borgmester Gunner Kirk Thøgersen, udtalte efter købet: - De 250.000 plus 10.000 i sagdomkostninger, er en meget favorabel pris. Porsbakkerne er et område, der ikke må gå tabt, og nu får skoven lov at stå, som den er. Porsbakkerne er blevet en fredskov, da den har en værdifuld herlighedsværdi for hele egnen.

Borgmester Gunner Kirk Thøgersen fortæller også, at der bliver lagt et mindre beløb på de kommende byggegrunde, der sælges i Auning i de nærmeste par år, indtil de 250.000 kr. til købet er hjemme.

At Porsbakkerne er "fredskov" betyder at skoven er beskyttes mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m., og at arealet altid skal være skov. Så der må f.eks. godt anlægges nye stier mm. hvis kommunen giver lov. MTB-sporet er godkendt af kommunen.

Meget mere om Porsbakkerne her

Auning Kirke - en »hønemorkirke« - en af dem der ligger der i landskabet og venter på, at man skal komme hjem og krybe ind under dens vinger.

Sådan beskrev Vibeke Nielsen Auning Kirke i Sønderhald Egnsarkivs årsskrift fra 1990.

Vibeke Nielsen var museumsinspektør på Herregårdsmuseet Gl. Estrup fra 1981-2012. Vibeke Nielsen var gift med Svend Nielsen, som var museumsdirektør på nabomuseet Dansk Landbrugsmuseum fra 1969 til sin død i 1994. Ægteparret boede i Auning på Skovdalsvej.

Vibeke Nielsens artikel om hønemorkirken kan læses her (er på vej)

I 1914, da indremissionær Valdemar Hansen flyttede til Auning, besluttede man på hans initiativ at bygge Auning Missionshus, hvor der frem til 2002 har været afholdt utallige møder, bibelkredse og søndagsskole for børn.

Tyskerne tog Missionshuset til brug for indkvartering i december 1944. Tyskerne betalte 102,75 kr. pr. måned i leje af Missionshuset. Efter krigen har en lokal Vurderingskommission opgjort besættelsesmagtens skaderne på bygningen og inventaret til 1.944,93 kr.

Bestyrelsen for Missionshuset måtte optage et lån for at klare istandsættelsen efter tyskernes skader på bygning og inventar. Først da man 3 år senere fik erstatningen udbetalt kunne man få gælde ud af verden.

Indre Mission var i 1969 repræsenteret med 4 medlemmer i Menighedsrådet. Socialdemokratisk Vælgerforening havde 1 repræsentant og den fælleskirkelige liste havde 3 medlemmer.

Læs mere om Missionshuset her

Møllehjemmets første julemærker kom i 1983 og det sidste udkom i 1990. Motiverne til Møllehjemmes julemærkerne blev udvalgt af kunstneren i samråd med en julemærkekomite, som stod for udgivelsen. Overskuddet ved salg af julemærket blev anvendt til udfoldelses- og ferieformål for plejehjemmets beboere, herunder drift af beboernes egen handicapbus.

Mere om julemærkerne fra Møllehjemmet her.


Erik Friis-Andersen startede Blomsterdalen i 1963 med at producere småplanter til salg gennem grossister. I begyndelsen i mindre drivhuse med 3-4 medarbejdere. Drivhuskapasiteten blev udvidet flere gange under Friis-Andersens ledelse.

I slutningen af 1989 afstod Friis-Andersen de 5000 kvadratmeter drivhus til 4 medarbejdere, der navngav firmaet Frisa Planter. Bent Petersen blev direktør for firmaet.

Friis-Andersen og hans kone havde ved salget betinget sig at de kunne blive boende i villaen midt i gartneriet frem til år 2000. Desværre nåede Friis-Andersen ikke at nyde sit otium, da han døde 2 uger efter salget af gartneriet. Enken var langt op i 90'erne, da det blev år 2000. De daværende ejere håndhævede, at enken skulle flytte. Det blev til Møllehjemmet.

I 1992 var der ansat 20-25 medarbejdere og i højsæsonen var der tæt på 50 ansatte. Frisa købte frø bl.a. i Japan, fik dem til at spire og eksporterede småplanterne tilbage til fjernøsten, mere præcist Taiwan. Småplanterne blev også solgt til gartnerier i Danmark og resten af Europa.

Da Asger Bertram overtog direktørposten fra Bent Petersen i 1998 blev der årligt produceret 40-50 millioner småplanter på gartneriet i Auning. 25% blev eksporteret. ”Råvaren” hos Frisa er frø. Nogle så små, at de ikke kan skelnes med det blotte øje.

Frø til knoldbegonier hostede i 1998 ca. 5.000 kr. pr. gram. Det var altså frø, som var dyrere end guld! Frøene blev sået via computerstyrede maskiner og spirede i specielle ”opvågningsstuer” med høj temperatur og luftfugtighed. I 1998 var Frisa det eneste gartneri i Danmark, som anvendte denne teknologi.

Læs mere om Blomsterdalen her

Stor tak til alle, som har fulgt med og kommenteret julemærkerne fra Auning Bymuseum! 

23 tog imod tilbuddet om en PDF-version af Thuesens bog. Bogen kan endnu hentes her:
https://www.dropbox.com/sh/8dg9pbk35l48s2q/AABR08XB9d_t7ykpTs_CdKUta?dl=0

Om Møllehjemmets julemærke 1983-1990

Overskuddet ved salg af julemærket blev anvendt til udfoldelses- og ferieformål for plejehjemmets beboere, herunder drift af beboernes egen handicapbus.

Julemærket kunne købes i helark på Møllehjemmet og i Brix's Kiosk, Vestergade 9. Julemærkearkene var alle illustreret med en kunstnerisk fortolkning af Møllehjemmes bomærke.

Møllehjemmes bomærke er et fuglebad udført i granit af billedhuggeren Åge Bruun Jespersen. Skulpturen symbolisere en møllesten – plejehjemmet er nemlig opført på noget af Auning Mølles jorde. På møllestenen ligger et aks, som symbolisere livets efterår. Endvidere repræsenterer skulpturen fire verdener: Den krystalinske verden i granitten og kornakset kommer fra planteverden. Vandet i fuglebadet er et af de fire elementer og dyreverdenen kommer med, når fuglene bader i vandet.

Julemærkerne er udført af Merete Breum Kristensen i 1983, 1984, 1985, 1986 og grafiker Ulla Madsen i 1987, 1988, 1989 og 1990.

Julemærkearkene lå i en 4 sides folder, som beskrev formålet, bomærket og motivet. Desuden blev kunstneren præsenteret.

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:20. December 2022

Besøg