Søg
auningSport
auningBy Museum
auningBy

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Murermester Knud Søgaard Poulsen

 

Knud Søgaard Poulsen var født og opvokset i Auning. Knud stod i lærer som murer hos sin far, Jørgen Poulsen og en farbror i Tustrup. Som ung murersvend mødte Knud sin kommende kone, Jenny, som kom fra Græsted i Nordsjælland.

Jenny rejste som ung til Djursland og fik arbejde på Mørke Kro. I 1938 kom Jenny til Jens Dahl, Auning Kro. Og har også, i en periode, arbejdet ved Jydsk Genkul i Auning med at tømme milerne, hvor der blev fremstillet trækul mm. 

Jenny og Knud blev gift 2. juni 1941 og bosatte sig i Auning. I 1951 startede de egen murerforretning i Auning, selvom der på det tidspunkt var hele 8 murermestre i byen, hvor over halvdelen var i familie med hinanden.

Jenny og Knud drev murerforretningen i cirka 30 år, til tider med 125 ansatte og en større vognpark. Jenny sad på kontoret på Mortensensvej 8 og ordnede løn og fakturering. Knud tog sig af tilbud, pladsdrift og kundekontakt.

Jenny og Knud havde kendt hinanden i mere end 70 år og var tæt på at kunne holde jernbryllup, da Jenny døde 8. januar 2011.

Gennem tiderne har Knud stået for opførelsen af næste 100 ejendomme, erhvervslokaler og skoler mm. Heraf bl.a. flere udvidelser på Auning Skole og det meste af idrætscenteret og svømmehallen i Auning.

I 1960 købte Knud et areal for foden af Porsbakkerne og indrettede Auning Campingplads. Denne blev solgt i 2005.


KSP ejede til sin død i 2013 en del ejendomme og en del jord i og omkring Auning. Og Knud venter på at Norddjurs og Syddjurs kommuner bliver lagt sammen. Knud mente nemlig, at så skal et nyt fælles rådhus for hele Djursland ligge i Auning - fordi Knud netop har jorden til den helt rigtige placering. 

Jo, Knud fulgte med, har en mening om det meste og har fortsat masser af ideer.

I 1981 havde Knud og redaktør Mogens Bytoft planer om at etablere et vandrehjem på Reimers ejendom. Det blev dog ikke til noget, da Sønderhald Kommune havde planer om tæt/lavt boligbyggeri i området. 

I 1981 var Knud også parat til at sætte skub i nye arbejdspladser ved at tilbyde grydeklare industribyggegrunde på Industrivej. Grundene kunne lejes med forkøbsret for at gøre det nemt for iværksættere at etablere sig.

Erindringer fra besættelsen
I Folkebladet fra uge 30, juli 2012 fortæller Knud Søgaard Poulsen om sit virke som modstandsmand under 2. verdenskrig. Læs artiklen her!

Hør KSP fortælle om sin far, som også var murermester - om skovfoedboligen,
(bygget til professor Grøn) hans fars sidste byggeri. Og om de nye museumsledere på Gl. Estrup:



- om sin konfirmation og ønsket om et fotografiapparet:



- om Aunings store møbelfabrik, som nær var gået konkurs i 1932:



- om den tyske besættelsesmagt, som beslaglagde skoler mm:



- om sin togrejse med forældrene til brylluppet i Græsted:



- om hvordan man hævede de gamle lave huse:


- om butikkerne, skolerne, industrien og nyt rådhus i Auning:



- om Egernvej og lønudbetalinger:



- om at ældes og hård arbejde:


- om udestuen og grønne fingre:


- om Porsbakkerne, togulykken og campingpladsen:


Besøg ved Knud Søgaard Poulsen, august 2012

I anledning af Knud Søgaard Poulsens fars 65 års dag bragte Randers Dagblad i 1954 denne omtale af Jørgen Poulsen: 

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:03. January 2022

Besøg