Pålæsning af træ fra savværket ved Auning Station

1935: Efter flere forhandlinger træffes overenskomst med savværksarbejderne om 95 øre i timen for 48 timer om ugen.

1936: Der installeres spånsugning fra alle save og høvle.

1939: Hver middag kl. 12 genlød hele Auning af 3 dampfløjter, som markerede frokostpause for de mange industriarbejdere på Auning Savværk, Kartoffelmelsfabrikken og Auning Møbel- og madratsfabrik. Så var det bare med at komme af vejen, når folk strømmede ud på cykel og gåben, for at komme hjem og spise frokost.  De 3 fabrikker kørte samtidig i 25 år - fra 1918 til 1943.

Oplægspladsen

1940: Danmarks besættelse betyder begrænsede importmuligheder for trælast, men øgede muligheder for anvendelse af dansk træ.

1941: Opskæring af bøgetræ til generatorbrænde som erstatning for benzin påbegyndes. Der opføres 2 tørrestuer.

1942: Auning Savværk køber Marie Magdalenes Savværk især for at opnå større trætildeling. Kontorbygning i Auning udvides. Frokoststue med toilet og varme for mandskabet opføres. Der er omkring 30 ansatte.

Savværkets personale 1942-43: 
Stående fra venstre: PEDER CHRISTENSEN, VALDEMAR NIELSEN, CHR. LAURSEN, LEO RAFN, CHR. RASMUSSEN, ALFRED ANDERSEN, PEDER PEDERSEN, HARALD HANSEN, ANKER SØRENSEN, VÆRKFØRER POULSEN, M. KRISTIANSEN, JENS ABRAHAM, AAGE HØJHOLDT - ANTON FREDERIKSEN - JACOB PEDERSEN - CHR. BAK - HANS RASMUSSEN - EINAR LAURSEN - MARIUS BAK - PEDER MADSEN. Siddende fra venstre: JENS GYLDENLØV JENSEN, VAGNER NIELSEN, VERNER RAFN, DIREKTØR, RICHARD NIELSEN, MAGNUS NIELSEN, MARK THYGESEN, VERNER KNAP.

1943: Auning Savværk overtager ledelsen af Randers Aktie- og Tømmerhandel. Samme år oprettes savværk i Mariager. Thorkild Kampmann bliver ansat som forvalter på Auning Savværk.

1946: Thorkild Kampmann forlader savværket og søger ud i verden for at videreuddanne sig. Arbejde bl.a. 12 år i Uganda som ”træmand”. Der kommer atter benzin til landet og produktionen af generatorbrænde ophører.

1947: Løvenholm Tørvestrøelsesfabrik købes. Produktionen af ægboxe sættes op til 1500 stk. pr. uge.

1950: Den første Novopan spånplade produceres i Pinstrup

1951: Løvenholm skovene overgår til fonds-eje. Savværket omlægges i nyopførte bygninger og ny emballagefabrik etableres.

1953: Det vedtages at indkøbe 1 gaffeltruck, 4 heste sælges samtidig. Maximalpriser på dansk nåletræ ophæves.

1954: Ny kantine med brusebad og garderobeskabe opføres. 

1955: Løvtræsavværket udbygges og ny bloksav tages i brug. Den sidste hest sælges. Salg af ægboxe ophører. Virksomheden har bestået i 25 år.

1959: Ny kontorbygning opføres.

1961: Løvenholm Tørvestrøelsesfabrik afhændes.

1962: Overgang til total el-drift. Den gamle dampkedel yder kun damp til opvarmning.

1963: Efter 33 års ansættelse forlader Richard Nielsen savværkets direktørpost på grund af alder. Tidligere forvalter Thorkild Kampmann kommer tilbage og overtager direktørposten. Under Kampmanns ledelse oplever virksomheden en markant vækst.

1964: Savværket omlægges, alle save udskiftes til nyt ARI-anlæg. Der indføres maskinel afbarkning af stammerne før opskæring.

1967: Landet rammes af orkan og en større mængde skovtræer vælter. Dette bevirker betydelig prisfald på alle træprodukter.

1968: 18.00 m2 nabogrund købes af Kartoffelmelsfabrikken. Det besluttes at indstille driften af Mariager Savværk.

Med jernbanen i baghaven, var det bekvemt at få læsset tømmeret,
så det kunne komme videre ud i verden.

1969: Ny produktionslinje med 3-klinget tømmersav startes. Produktionen fordobles til 12.000 rummeter råtræ. 

1970: Officiel overgang til metermål overalt i trælast og savværkbranchen.  Ny pladehal og pakkeskur opføres.

1971: Savværket får sin første flishugger. Løvtræskæring ophører. Løvtræsavværket ombygges til opvarmet lager for trælasten.

1972: Anders Leif Film og TV er på besøg og laver nogle optagelser fra savværket

1974: Marie Magdalene Savværk nedlægges. Medarbejderne herfra overføres til Auning Savværk.

1975: På grund af arbejdsmangel indføres 3-dages arbejdsuge i en periode på 3 måneder. Det opvarmede lager indrettes til mini-byggemarked.

1976: Auning Savværk og Tømmerhandel køber Auning Finerfabrik, Vestergade 46 og indretter her det første egentlige byggemarked på i alt 1000 m2. På samme grund lå tidligere kæmpefabrikken Auning Møbel- og Madratsfabrik. 

1981: Savværket kan fejre at det i år er 80 år siden lensgreve Jørgen Scheel etablerede savværk i Auning. Spånsilo bliver totalt raseret af en brand. Branden startede formodentlig i varmecentralen, som ligger i spånsiloens underetage(!)

1987: Medarbejderne er usikre på savværkets fremtid og naboklager over støj.

1990: De gamle bygninger står overfor en omfattende ombygning, der vil kræve meget store investeringer for at klare tidens krav til miljø og effektivitet. Desuden indløb der flere naboklager over støj- og støvgener. Alt dette bevirkede at man valgte at nedlægge hele virksomheden sidst i 1990-erne.