n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner

Det gik strygende med at afsætte ost og konserves på Eriks Nørgaards salgsruter i det Nordsjællandske. I 1957 købte Inger og Erik Nørgaard et større hus med plads til både lager- og pakkelokale. Broderen, som tog sig af det regnskabsmæssige, trak sig efterhånden ud af foretagenet.

Under sine salgsture spekulerede Erik Nørgaard på, hvordan han kunne hjælpe mejeriudsalgene med håndtering af ostene. Løsningen blev at skære osten i skiver, sådan at osten var fiks og færdig til mejeriudsalgenes kunder. Det slog an og blev en succes.

Inger og Erik Nørgaard sad til langt ud på natten og skar ost i skiver og pakkede dem ind med mellemlægspapir mellem hver skive. Efter- hånden måtte venner og bekendte hjælpe med for at klare efterspørgslen.

Snart måtte Inger Nørgaard sige sit job op og var herefter fuldtidsbeskæftiget med at skære og pakke i den lille bedrift.

Fagfolk i ostebranchen fandt det helt usædvanligt, at der kunne skabes et helt nyt forretningsområde inden for et felt, hvor der var masser af eksperter og driftige forretningsfolk, men Erik Nørgaard viste, at det kunne lade sig gøre!

I 1962 har firmaet Brdr. Nørgaard I/S 19 varevogne, som farter omkring i hele Danmark med ost i skiver til mejeriudsalgene. På lageret og i pakkeriet er ansat 14 medarbejdere. Og med salgschaufførerne er arbejdsstyrken oppe på 35-40 mand. I annoncer reklameres med, at man er ”Danmarks første og største autoriserede specialforretning for færdigpakket ost”.

I 1962 bringer Bagsværd Folkeblad en større portrætartikel af Erik Nørgaards forretning. I samme blad bringes også en opsigtsvækkende annonce for Brdr. Nørgaard I/S. Det får dagbladet Land & Folk til at skrive en kras artikel, hvori bladet kalder annoncen for ”uhyrlig” og meddeler at ”ostekongen” vil blive politianmeldt for overtrædelse af Apotekerlovens § 4. Denne paragraf siger bl.a., at det er forbudt at reklamere med at en bestemt vare virker sygdomsforebyggende.  

Men 30-årige Erik Nørgaard tager truslen om en politianmeldelse helt roligt. I 1950’erne og 1960’erne tilbydes nemlig flere varer til folk, som er bekymret for en mulig atomkrig. Bl.a. tilbydes opførelse af beskyttelses- rum til private. I Erik Nørgaards annoncer gøres blot opmærksom på, at kalkrig ost kan virke som beskyttelsesmiddel mod skader forårsaget af Strontium 90, der opstår ved atomeksplosioner. En ikke helt almindelig måde at fremme ostesalget i Danmark på!

I 1962 udtaler Erik Nørgaard til Vendsyssels Tidende, at han har købt en grund i Trørød for at få mere albuerum. Planen er et nybyggeri, som skal kunne forøge produktionen med 100%.

Men i januar 1963 skriver Folkebladet: ”Millionvirksomhed opføres i Auning i sommeren 1963. Det handler om ostepakkeri, lagerkapacitet og privatbolig. En årlig omsætning på 4 millioner og 25 ansatte i Auning. Adressen er Vestergade 62.”

Hvorfor Erik Nørgaard dropper grunden i Trørød og flytter til Auning, melder historien ikke noget om. I artiklen bliver Erik Nørgaard spurgt om, hvorfor han valgte Auning:  ”Fordi Auning ligger meget centralt, hvilket betyder overordentlig meget,og fordi vi kører til detailhandlere og mejerier i hele landet. Og ikke mindst fordi vi forventer at komme til at eksportere mindst halvdelen af vor produktion”.

Folkebladet spørger desuden: ”Hvad skal De bruge hele 18 tønder land til?” – Nørgaard svarer:” Vi vil først og fremmest være sikre på at kunne udvide, men ellers har vi tænk på at foretage en større beplantning af juletræer – de går jo aldrig af mode. ”

Firmanavnet ”Brdr. Nørgaard” glider lidt i baggrunden til fordel for ”Ost fra Nørgaard”. Senere blev firmanavnet ændret til slet og ret ”Nørgaard Ost”. Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup har en permanent mejeri-udstilling, hvor man i udstillingenss mejeri kan se et stykke Nørgaard Ost udstillet, præcist som på denne annonce.

Erik Nørgaard solgte i 1977 firmaet til en amerikansk fødevarekoncern. På det tidspunkt var Nørgaard Ost byens største arbejdsplads med mere end 120 ansatte. Produktionen omfattede nu også produktion af smelteost.

Erik Nørgaard fortsatte som direktør, men forlod amerikanerne efter 6 måneder. Erik Nørgaard blev boende i direktørboligen. Den amerikanske koncern kørte firmaet næsten ned i løbet af 3 år og flytte herefter virksomheden ud af landet. Erik Nørgaard kunne derfor købe bygningerne tilbage fra den amerikanske koncern.

Den nu 48-årige Erik Bach Nørgaard startede i 1980 Nørgaard Teknik A/S og udviklingen af den rustfri cykel Nørgaard 18/8 og senere udviklingen af en selvkørende vander til erhvervsgartnere.

Omkring 1986 var cykeleventyret ved at klinge ud. Og i 1989 sælger Erik Nørgaard cykelproduktionen til Jens Eskildsen, Give Elementfabrik. Erik Nørgaards øvrige aktiviteter overtages af sønnen Ole Nørgaard og Bent Lindrup i det nystiftede Nørgaard Teknik I/S.

Erik Nørgaard fortsatte med at udleje lokalerne i den tidligere ostefabrik ud til bl.a. Nørgaard Teknik og Dimak med salg af bl.a. diamantbor. Den grafiske virksomhed Datagraf startede sin virksomhed i lejede lokaler i 1986.

Stikvejen fra hovedvejen ned til Nørgaards ejendom hed Klibovej, men omkring 1990 blev den omdøbt til Nørgaardsvej.

Inger og Erik Bach Nørgaard blev boende i den gamle direktørbolig. Inger Nørgaard dør i 2003 og Erik Bach Nørgaard dør i 2006.

Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup har en permanent mejeri-udstilling, hvor man i udstillingens mejeri kan se et stykke Nørgaard Ost udstillet. Og på Danmarks Cykelmuseum i Aalestrup kan man se et eksemplar af en Nørgaard 18/8.

Herunder en lille scrapbog om Erik Nørgaard.
Med bl.a. en række avisartikler, produktannoncer og nekrolog, som ikke er med i ovenstående

I 1989 overtog Ole Nørgaard og Bent Lindrup Nørgaard Teknik. Ole og Bent lejede lokalerne af Erik Nørgaard og med Ole som eneste ansatte producerede Nørgaard Teknik vandingsmaskiner og tilbehør til Dæhnfeldt A/S (nuværende Prodana Seeds) som deres væsentligste kunde.

I 1991 udvikledes den første af de såmaskiner Nørgaard Teknik har i programmet i dag og ligeledes fordobledes medarbejderstaben til 2, Ole Just som i dag stadig arbejder som smed ved Nørgaard Teknik, blev ansat på deltid. Derudover udviklede Nørgaard Teknik sig til også at være underleverandør til metalindustrien.

I 1993 overtog Nørgaard Teknik bejdseriet fra Erik Nørgaard og det blev suppleret med glasblæse-anlægget i 1996. Nørgaard Teknik var dermed komplet leverandør til overfladebehandling af rustfrit stål. 1996 blev også året hvor N Nørgaard Teknik overgik til at være aktieselskab, med Bent og Ole som eneaktionærer.

Sidst i 1998 tiltrådte Bent Lindrup og Nørgaard Teknik blev dermed også leverandør af design/udviklings- og konstruktionsarbejde.

I sommeren 2000 udvidede vi produktionsarealet med 1200 m2 i en ny opført administrations- og værkstedbygning på Nørgaardsvej 5.

I sommeren 2002 kom turen til udvidelse af montage og forsendelse, og der blev opført en fabrikshal på 1200 m2. næsten magen til den første hal.

Ved årsskiftet 2007/2008 indgik Birgitte Reimers, Bo Espensen og Morten Bach Larsen i ejerkredsen med hver 10 % af aktierne.

I efteråret 2008 påbegyndtes en udvidelse af smedeværkstedet med en 500 m2 stor tilbygning, ligesom vi lejede 250 m2 på Nørgaardsvej 3 til montage og lager.

Nørgaard Teknik overtog pr. 1. januar 2009 alle aktiviteter i Gokart producenten Dino og flyttede produktion og salg fra Middelfart til Nørgaardsvej 3 under navnet Dino A/S.

Nørgaard Teknik beskæftiger i dag ca. 80 medarbejdere, og har et samlet produktions- og administrationsareal på ca. 4000 m2.

Virksomheden er i dag underleverandør af komponenter og maskiner til gas-fyldeanlæg, transportanlæg, slagterier, og biblioteker, af overfladebehandling af rustfrit stål, diverse såmaskiner, løfteborde, skilte, lerduekastemaskiner, gokarts samt meget andet i tæt samarbejde med vore kunder. Nørgaard Teknik deltager også i udvikling af nye maskiner/komponenter på bestilling.

                      n  Retur til bymuseum         n  Retur til emner