Søg
auningSport
auningBy Museum
auningBy

Så er der ølgourmet i Auning

Skrevet af: Ole Bering

Den 28. februar 2014 afholdes der for 7. gang ølgourmet i Auning. Bag arrangementet står den lokale ølklub "Højt Skum" og AIK.

Ølklubbens medlemmer er 8 mænd fra Auning i "den modne alder". Med kun en lille smule hjælp udefra, står de bag både madlavning og servering. Et eventuelt overskud tilfalder AIK.
Der serveres som sædvanlig en 5 retters menu med tilhørende øl. Aftenens overordnede tema er lokal mad og øl. Råvarerne i årets menu vil således primært komme fra Djursland, medens ølmenuen laves i samarbejde med bryggeren Jonas Jacobsen fra Auning. Jonas står bag bryggeriet Syndikatet og vil være til stede hele aftenen.
Billetterne koster 450 kr. og er netop udbudt til salg. Frem til den 1. december har sidste års gæster forkøbsret til billetterne. Herefter udbydes eventuelle overskydende billetter til salg. 

Ønsker man at komme i betragtning hertil, kan man sende en mail til hoejt.skum@hotmail.com eller henvende sig til Sportigan Auning. 

Siden er sidst opdateret:24. April 2020

Besøg