Søg
auningSport
auningBy Museum
auningBy

Bliv dus med din nye computeren

Skrevet af: AuningBy.dk

Auning Datastue tilbyder starthjælp til seniorer, som endnu ikke er fortrolig med, hvordan man kommer i gang med computeren. Mange seniorer har resigneret overfor brugen af computere. De foretrækker fortsat telefonen, et brev eller personlig kontakt til f.eks. offentlige myndigheder.


Problemet er bare, at alle offentlige myndigheder - og stort set alle pengeinstitutter - har valgt at gå på nettet. Om et par år vil samfundet nærmest tvinge folk til kun at gå via computeren, når vi skal i dialog med myndighederne eller pengeinstitutterne.

Det er her Auning Datastue og Kulturperronen kommer ind i billedet med en hjælpende håndsrækning til de seniorer, som tidligere har valgt at gå uden om computeren. 

Fra januar 2013 tilbyder Auning Datastue i samarbejde med Kulturperronen et IT-grundkursus for seniorer, som netop hedder: ”IT for seniorer”. Det løber over 6 fredage fra kl. 10-12, med start den 11. januar på Kulturperronen.

Kurset er gratis, men tilmelding er nødvendig inden den 8. januar. Tilmeldingen kan ske på en god gammeldags fastnet-telefon: 8648 3908. Der er maks plads til 10 deltagere på holdet.
Kursusmaterialet beskriver step for step, hvordan man klarer de mest basale ting på en computer. Kursus-materialet kan hjemme bruges som huskeseddel, så man fra start kan bruge den nye viden.

Undervisningen har 2 fokusområder: 
1: Læse, svare og sende mails med vedhæftede dokumenter og fotos
2: Kontakt til offentlige myndigheder via borger.dk, e-boks og NemID

Flere informationer om Auning Datastue HER
Siden er sidst opdateret:24. April 2020

Besøg