Søg
auningSport
auningBy Museum
auningBy

Det største bryllupsfest i Auning

Skrevet af: Henning Millard

Med 1200 bryllupsgæster i Hal B er det formodentlig den største bryllupsfest nogen sinde i Auning. Bryllupsfesten blev holdt lørdag den 11. februar i Auning Idræts- og Kulturcenter. Det var primært Hal B der var inddraget i denne kæmpe tyrkiske bryllupsfest. For idrætscenterets medarbejdere var det en kæmpe opgave. Bare det at opstille og dække bord til 1200 bryllupsgæster var et større projekt, der strakte sig over nogle dage.

Henrik, centerchef i AIK, har tidligere været med til at afvikle tyrkiske bryllupper på 5-800 gæster, men denne bryllupsfest var det største Henrik til dato havde stået for. Få timer før festen startede var Henrik forbavsende rolig, alt var under kontrol. Henrik havde bl.a. sikret sig hjælp fra 20 medlemmer af fodboldafdelingen, som skulle hjælpe med servering mm. Henrik stod selv for maden til de mange gæster. Multisalen og redskabsrummet i forbindelse med Multisalen var inddraget i tilberedning af maden til den tyrkiske bryllupsmiddag. Henrik havde også til lejligheden skaffet børneslikposer med slik uden gelatine fremstillet af svine. Det største problem, som Henrik kunne se, var nok parkeringspladser til de mange gæster.  Gæsterne ville ankomme kl. 16 og festen sluttede omkring kl. 22. I dette tidsrum ville det nok være svært at finde p-plads i nærheden af idrætscenteret.

Se flere billeder fra festlokale i Hal B HER 


Hvordan forløber en tyrkisk bryllupsfest?
Som regel bliver et tyrkisk bryllup holdt i en hal med plads til mange hundrede gæster. Selve vielsen bliver holdt nogle dage i forvejen.

Bruden bliver hentet i hendes forældres hjem af brudgommen, den nærmeste familie og venner er med til dette. Tit er der også musik med en tyrkisk tromme og fløjte og der bliver danset traditionel "rundkredsdans" foran brudens hjem.
Pigen får et rødt gennemsigtigt slør over ansigtet og bundet et rødt bånd omkring livet.

Hun og brudgommen kommer ud af huset, danser eventuelt lidt og kører så af sted modfestlokalet. Følget kører bagefter med udsmykkede biler  med røde bånd. Til brylluppet er gæsterne ankommet de kommer ca.  1½-2 timer før brudeparret. Der er som regel en tyrkisk speaker og et tyrkisk orkester med til festen.

Brudeparret ankommer og gæsterne danser rundt  om parret. Brudgommen løfter sløret og kysser hende enten på panden eller kinden. Så bliver der danset de næste par timer indtil maden kommer. Maden er som regel ris, grønsager, pasta med kebab eller andet kød.  Der er som regel nogle tjenere der fylder sodavand op på bordene. Der bliver ikke drukket alkohol til disse bryllupsfester.

Efter maden bliver der danset igen 1-2 timer indtil det er tid til at overrække gaver. Gaver består som regel af et pengebeløb eller smykker til bruden. Dog er det primær venner/familie som giver smykker (guldsmykker fra tyrkiet). Penge bliver hængt på et bånd som brudeparret har hængene på sig. Dette plejer som regel at tage en times tid, man stiller sig op i kø med familien først. Hvis man ikke bryder sig om at hænge penge på dem kan de evt. afleveres i en kuvert. Der er som regel  en forlover hos brudeparret med en lille kurv til at tager imod konvolutterne og indpakkede gaver.

Når gaverne er givet danser brudeparret med pengene og smykkerne. Så bliver der danset igen og efterfølgende kommer bryllupskagen. Brudeparret skærer for og giver hinanden et stykke. Herefter bliver det gæsternes tur til at smage kagen. Igen dans efterfulgt af fotografering for alle som ønsker at blive fotograferet med parret. 
Siden er sidst opdateret:24. April 2020

Besøg