Søg
auningSport
auningBy Museum
auningBy

Auning Kart Park summer af aktivitet

Skrevet af: Henning Millard

Med Michael Nielsen som daglig leder af Auning Kart Park, er der sat turbo på forberedelserne til en ny sæsonstart. Samtlige gokarts er toptrimmet efter et grundigt eftersyn. Og baneanlæggets bro, tunnel, asfalt og udfordrende svind er blevet finpusset. Desuden er hele baneanlægget blevet opdateret med nye og endnu bedre sikkerhedsforanstaltninger, så Auning Kart Park er helt klar til at modtage sæsonens første gæster.


Michael Nielsen fortæller:
Auning Kart Park skal jo, som alle øvrige attraktioner med kørende forlystelser, godkendes af Teknologisk Institut inden sæsonstart og der er nu altså en rar fornemmelse igen at modtage årets godkendelse uden nogen form for anmærkninger.

Gode tilbud i vente
Ole Nørgaard fortæller: Det bedste tilbud i år er helt klart muligheden for at køre gokart for en meget familievenlig pris. I de 7 sommerferieuger kan man nemlig køre 7 kilometer gokart for 100 kroner. Det er faktisk temmelig billigt i forhold til normalpriserne for at køre gokart.

Igen i år tilbyder Auning Kart Park Double-Up Sunday, hvor gæsternes køb af køretid fordobles. Det betyder: Køber man 15 minutter, får man 15 minutter ekstra i gokart på banen. Dette tilbud køres alle søndage mellem kl. 12 og 14 i april, maj, september og oktober. Også Double-Up Night gentages i år, når der Landbrugsmessen på GL. Estrup og Motorfestivalen i Allingåbro.
Ved Double-Up Night fordobles også den købte køretid fra kl. 18 til kl. 22.

Tilbud til grupper og virksomheder
Michael Nielsen siger: Vi har strikket et rigtig godt pakketilbud sammen til virksomheder og grupper på 8 personer og opefter. Pakketilbuddet indeholder en masse spændende gokartkørsel - og i samarbejde med Apetit i Auning – et udvalg af lækre buffeter samt grill-menuer og andre hjemmelavede småretter med drikkevarer samt præmieoverrækkelse med champagne for kun 485,- inkl. moms. Tilbuddet indeholder kort sagt alt hvad man behøver for nogle spændende og hyggelige timer med venner og kollegaer.

Polterabend, gokart og slotcar racing

En af de største aktiviteter på Auning Kart Park er afholdelse af polterabend. Også i den nye sæson kan en polterabend suppleres med Slotcar-race på en imponerende 4-spors modelracerbane ved Djursland Slotcar Racing, som holder til på 1. sal i en sidebygning på Auning Kart Park. Modelracerbanen er 46 meter lang og lægger en ekstra dimension til en i forvejen aktion præget polterabend på Auning Kart Park.

Få din oplevelse med hjem i fuld HD

Michael Nielsen fortæller: Som noget nyt, kan vi i år tilbyde mulighed for at leje en kamerahjelm, så man kan optage sit eget løb på en lille disk, som man får med hjem umiddelbart efter løbet. Optagelserne af sit gokart race kan man så dele med andre på YouTube eller Facebook.

Udvidet åbningstider

Med ansættelsen af Michael Nielsen som daglig leder, har Auning Kart Park fået mulighed for at udvide åbningstiderne på hverdage. Michael fortæller: Tidligere havde vi kun åbent, når der var bookinger, det har vi nu ændret, så vi i denne sæson slår dørene op på hverdage kl. 13.00. Vi glæder os til at kunne betjene de gæster der lige dropper ind og gerne vil prøve Danmarks bedste udendørs gokartbane.

Siden er sidst opdateret:24. April 2020

Besøg