Søg
auningSport
auningBy Museum
auningBy

Blokade mod Lykkegården er ophævet

Skrevet af: Henning Millard

3F har ophævet blokade og konflikt mod gartneriet Lykkegården, fordi virksomheden fredag den 22. juni, har skrevet under på en overenskomst. Det oplyser Vagn Udengård fra 3F Djursland til Fagbladet 3F.

- Vores mål har hele tiden været at sikre ordnede løn- og arbejdsforhold for medarbejderne på virksomheden. Derfor er vi meget tilfredse med, at vores konflikt på blot et døgn gav pote, således at vi kunne lave en aftale med Lykkegården, siger  Vagn Udengård. Baggrunden for konflikten var, at Lykkegården ifølge 3F Djursland har beskæftiget hen ved 50 østarbejdere, som tjente 80-90 kroner i timen. En sådan løn står i kontrast til overenskomsten på området, som siger, at en medarbejder skal have 128 kroner i timen samt feriepenge, pension og SH-betaling. Ifølge Vagn Udengård har Lykkegården med fredagens aftale accepteret, at gartneriet fremover skal orientere 3F om brug af eventuelle underleverandører eller entreprenører – inden de bliver sat i sving. Derudover har 3F fået ret til at holde medlemsmøder på virksomheden. Som følge af aftalen mellem 3F og Lykkegården har virksomheden nu meldt sig ind hos Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere, som står bag overenskomsten på området sammen med Den Grønne Gruppe i 3F.

Lokalavisens har talt med Lykkegården - Læs her!

Siden er sidst opdateret:24. April 2020

Besøg