Søg
auningSport
auningBy Museum
auningBy

Den nye børnehave står klar i 2015

Skrevet af: AuningBy.dk

I de kommende måneder skal der nu opføres en institution med plads til 150 børn fordelt på 25 vuggestuepladser og 125 børnehave- pladser. Den kommer til at ligge syd for SFO’en og dermed i umiddelbar nærhed af Auning Skole og Auning Idræts- og Kulturcenter.

 

 

Borgmester Jan Petersen og formand for børne-og ungdomsudvalget Lars Østergaard fik masser af hjælp til gravearbejdet, da de tirsdag d. 18. marts tog det første spadestik til en ny daginstitution i Auning. Bevæbnet med farvestrålende plasticspader var børnene nemlig klar til at give en hånd med, så græstæppet ved Sdr. Fælledvej hurtigt blev fyldt med huller. Jan Petersen glædede sig over, at arbejdet nu går i gang: "Dette er en vigtig milepæl i projektet, som skal ende med en færdig daginstitution om mindre end 1 år - nemlig i slutningen af februar 2015", sagde han.

Fællesrum bliver husets hjerte Auning oplever vækst i disse år, og med det nye byggeri vil Norddjurs Kommune snart i endnu højere grad kunne møde efterspørgslen på pasning. "Det er vigtigt, at Norddjurs Kommune kan tilbyde gode, fleksible pasningsmuligheder, som passer til de enkelte familier, og som understøtter den generelle udvikling i lokalområdet", sagde borgmesteren. Børn og voksne kan se frem til et byggeri, hvor et stort fællesrum er husets hjerte. Herfra forgrener sig en række arealer, som munder ud i basisgrupperne, som man kan trække sig tilbage til. Det opvarmede areal bliver på 1.050 m2. Hertil kommer uopvarmede, overdækkede arealer og udhus. Der er afsat 19,1 mio. kr. (alt inkl.) til etableringen af daginstitutionen. Hvad er baggrunden? Baggrunden er, at de 2 nuværende daginstitution, Nyvang og Skovvagn, er godt nedslidte, er upraktiske og har et for højt støjniveau. Desuden er der nok også en forventning om på sigt at kunne spare nogle penge på driften af en stor moderne daginstitution. Det er kommunens vurdering, at placeringen ikke umiddelbart giver nye trafiksikkerhedsmæssige konflikter, men giver selvfølgelig en øget trafikmængde ad Sdr. Fælledvej.

Dette kan skabe behov for at etablere midterheller i forbindelse med de eksisterende krydsninger eller i forbindelse med de etablerede bump. Sdr. Fælledvej er ensrettet mod syd til Stadion Allé, men det kan komme på tale at forlænge ensretningen helt op forbi stadion på den ene side og hallen på den anden side, for at få bilister til at benytte Energivej.   

Fakta om den nye daginstitutions: - Plads til i alt 150 børn - ca. 1.200 kvm til bygningerne - legeplads på mellem  1.200 - 6.600 kvm - ca. 120 p-pladser ved daginstitution (3.600 kvm) - Samlet arealkrav: 6.000 - 11.400 kvm  eller 0,6 - 1,2 ha  - Byggestart: Marts 2014 - Ibrugtagning: Primo 2015

 

 

Siden er sidst opdateret:24. April 2020

Besøg