Søg
auningSport
auningBy Museum
auningBy

Thea Marie blev den heldige vinder

Skrevet af: AuningSport.dk

I AIFs konkurrence om at vinde en iPad, var det et kendt medlem, der stak af med præmien. Thea Marie har tidligere gået til både gymnastik og svømning. I år meldte hun sig til en prøvetime, i badminton og håndbold.


Hun var netop færdig med at spille badminton, da Jan Ellegaard fangede hende udenfor AIK, for at sige tillykke med gevinsten. 
Dermed har badminton afdelingen fået et nyt medlem efter prøvetimen, da Thea Marie var meget begejstret for træningen. Det er netop dét, der var meningen med husstandsomdelingen af AIF folderen, som har været en stor succes. 
Folderen, som blev uddelt i uge 31-32 og i øvrigt stadig er at finde i byens banker og butikker, giver et overblik over de forskellige afdelinger i idrætsforeningen. 
Vi har allerede en velfungerende hjemmeside AuningSport.dk, der giver svar på mange spørgsmål, i forbindelse med foreningen: Hvornår er der træning for min aldersgruppe? Hvem træner os? Er der tilmelding til hold? Hvad sker der i løbet af sæsonen? Hvor træner/spiller vi? Der er også billeder og tekster fra tidligere aktiviteter.
Hvis man mod forventning ikke har modtaget en folder, vil den kunne findes hos byens handlende og i AIK.   
Auning IF håber, at rigtig mange af byens borgere finder en sport, der passer til deres tidsplan, temperament og forventninger.    

Siden er sidst opdateret:24. April 2020

Besøg